Har du passion for at give gæsterne den perfekte oplevelse – og sammen med dine medarbejdere effektivisere arbejdsgange og den daglige drift samtidig med at du tager økonomisk ansvar?
Så er du måske Korsbæk på Bakkens nye drift- og restaurantchef.
Vi er i gang med at skabe en ny retning for vores Matador-univers med bl.a. flere events, foredrag og koncerter og leder efter vores nye kollega til lederteamet, der sammen med sæsonansatte medarbejdere driver og udvikler den daglige drift.
Du har overblik, stolthed i godt værtskab og ser muligheder i stedet for begrænsninger. Du har solid erfaring med drift, økonomi og ansvarlig vagtplanlægning og ser løbende nye omsætningsmuligheder, som kan realiseres uden at bemandingen løber fra forretningen. Som chef er du synlig og indgår i driften, hvor samarbejdet med køkkenet er en vigtig faktor for succes.
Du møder hverdagen med en grundlæggende optimistisk og løsningsorienteret tilgang og trives i et miljø med mange bolde i luften – også når tempoet er højt og forudsætningerne skifter.
Dine arbejdsopgaver
Som chef for Korsbæks restauranter bliver du nøglepersonen med fokus på vores a la carte-restaurant Jernbane Restauranten, udeserveringen i Algade samt afvikling af selskaber og arrangementer i Postgaarden.
Dine opgaver vil blandt andet være:
Optimere salg, økonomi og arbejdsgange i Korsbæk
Rekruttere og træne medarbejdere samt løbende sikre korrekt bemanding for dagen
Bidrage med udvikling af Postgaarden som venue og selskabsrestaurant
Daglig restaurantdrift
Håndtere gæstefeedback og udfordringer på en konstruktiv måde
Om os
Som drift- og restaurantchef i Korsbæk på Bakken vil du få ansvar for ca. 50 sæsonansatte medarbejdere.
Korsbæk på Bakken er en del af en familieejet virksomhed, som udover Matador-universet også ejer og driver Cirkusrevyen/Teltet på Bakken samt varetager drift og vedligeholdelse af i alt 9 kørende forlystelser og 3 spilforretninger på Dyrehavsbakken. Vores vigtigste opgave er at levere en uforglemmelig, personlig og professionel oplevelse til vores besøgende gæster.
Jobbet vil foregå i unikke og fantastiske omgivelser midt i Dyrehaven vi er 20 helårsansatte, men i højsæsonen vokser virksomheden til ca. 300 medarbejdere.
Kvalifikationer:
Har minimum 5 års ledererfaring fra restaurationsbranchen
Har dokumenteret erfaring i arbejdet med økonomi og drift (eller anden relevant økonomisk baggrund)
Har erfaring med ansættelse og opbygning af teams
Taler og skriver dansk
Derudover lægges der vægt på, du kan prioritere dine opgaver og er omstillingsparat i forhold til både arbejdsopgaver og arbejdstid, hvor den største arbejdsbyrde vil ligge i sommermånederne, efterårsferien og til jul. OBS! I denne stilling vil der som udgangspunkt kun være begrænset mulighed for at holde ferie samtidig med skolerne.
Vi tilbyder:
En nøgleposition i forhold til at få skabt et nyt og attraktivt univers i Korsbæks restauranter
Helårsstilling med løn efter kvalifikationer
Pension og sundhedsforsikringer
God arbejdsstemning og flere sociale arrangementer årligt
Stillingen ønskes besat snarest muligt, men vi venter gerne på den rette person. Send dit CV indeholdende et kort resume som beskriver din motivation for at blive vores nye kollega til anette@cirkusrevyen.dk.
Ansøgningsfrist den 15.01.2026