Driftschef til Søhøjlandets Begravelser
Bliv den, der får hverdagen til at hænge sammen
Vi er i rivende udvikling og søger derfor en driftschef, der kan være med til at skabe struktur og sammenhæng i hverdagen og samtidig være en tæt højre hånd for vores to ejerledere.
Du får en central rolle omkring både medarbejderne og den daglige drift og bliver den, der følger op, skaber overblik og får tingene til at hænge sammen på tværs.
Alt sammen med udgangspunkt i vores tre centrale værdier:
Ordentlighed. Ærlighed. Kærlighed.
En central rolle på tværs af virksomheden
Din faste base bliver på vores hovedkontor i Viborg, men Søhøjlandets Begravelser har også afdelinger i blandt andet Bjerringbro og Ry samt Pallisby Begravelser i Horsens. Derudover driver vi Søhøjlandets Blomstergalleri i Viborg, som en del af organisationen.
Din hverdag vil derfor tage udgangspunkt i Viborg, men din rolle går på tværs af virksomheden, og du skal have lyst til at være til stede dér, hvor medarbejderne og driften har brug for dig.
En stor del af jobbet handler om mennesker. Du bliver en synlig og tilgængelig leder, som medarbejderne er trygge ved at gå til. Du skal kunne lytte og støtte, men også sætte retning, følge op og tage de nødvendige samtaler, når der er brug for det.
Samtidig bliver du en tæt sparringspartner for vores to ejerledere. De har masser af idéer, energi og ambitioner for virksomheden og du skal være med til at omsætte det til en hverdag, der fungerer.
Dine opgaver kommer derfor til at spænde bredt og vil blandt andet være:
Daglig koordinering af medarbejdere, opgaver og ressourcer
Personaleledelse, trivsel og løbende opfølgning
Bemanding og vagtplanlægning
Administration, budgetter og økonomisk opfølgning
Praktiske forhold omkring blandt andet biler, forsikringer og leverandører
Udvikling og implementering af bedre arbejdsgange og systemer
Sparring med de ansvarlige på tværs af afdelinger og blomsterbutik
Du skal ikke nødvendigvis løse alle opgaverne selv. Men du skal være den, der tager ansvar for, at de bliver grebet og ført ordentligt til dørs.
Hvem er du?
Din uddannelse og branche er ikke det afgørende.
Måske arbejder du allerede som driftschef, teamleder eller i en anden bred rolle med ansvar for både mennesker og drift. Du kan komme fra administration, service, eller en helt anden branche.
Det afgørende er, at du trives i en hverdag, hvor du både skal kunne håndtere mennesker, skabe struktur og få ting til at ske.
Vi forestiller os især, at du:
Har erfaring med personaleledelse og er god til mennesker
Er synlig, nærværende og god til at skabe tillid
Har et naturligt blik for struktur og administration
Kan prioritere og bevare overblikket, når der er travlt
Følger op og får afsluttet det, du begynder
Ser muligheder for at gøre arbejdsgange og systemer bedre
Vær med til at udvikle Søhøjlandets Begravelser
Begravelsesbranchen er traditionsrig, og det er der meget godt i. Men det betyder ikke, at alt skal gøres, som det altid er blevet gjort.
Søhøjlandets Begravelser er i udvikling, og som vores nye driftschef får du mulighed for at sætte dit præg på den måde, vi arbejder på. Det gælder både vores struktur, arbejdsgange og den hverdag, vi skaber for medarbejderne.
Du kommer tæt på beslutningerne, får et tæt samarbejde med ejerledelsen og får samtidig frihed til at tage ansvar og få ting til at ske.
Målet er enkelt: En virksomhed, hvor der er styr på tingene bag kulissen, så vores bedemænd kan bruge deres tid på det vigtigste – de pårørende.
Ansøgning og proces
Dansk HR Service varetager rekrutteringsprocessen for Søhøjlandets Begravelser.
Send CV via link eller direkte på mail:
Ansøgning og proces
Dansk HR Service varetager rekrutteringsprocessen for Søhøjlandets Begravelser
Send CV via link eller direkte på mail:
Christopher Sunddahl
Dansk HR Service
28 58 72 21
cs@dhrs.dk
www.danskhrservice.dk
| Firma | Dansk HR Service ApS Følg |
| Kontaktperson | christopher sunddahl |
| Arbejdsadresse | Hermodsvej |
| Postnr.: | 4100 |
| Kommune | Viborg |
| Telefonnr. | 28587221 |
| cs@dhrs.dk | |
| Ansøgningsfrist | 18/09/2026 |