Dygtig socialfaglig CTI-medarbejder til St. DannesboHar du en socialfaglig baggrund? Måske er du uddannet pædagog eller socialrådgiver? Har du lyst til at yde omsorg, levere en professionel indsats og gøre en positiv forskel for socialt udsatte borgere, som typisk har, eller har haft, et langvarigt stof- og/eller alkoholmisbrug? Har du lyst til at være brobygger og hjælpe borgerne godt videre, når de flytter fra St. Dannesbo ud i egen bolig? Har du, sammen med din kollega, lyst til at blive ansvarlig for vores ombold-hold, som er et fodboldfællesskab for socialt udsatte borgere? Så er du måske den nye kollega, vi kan byde velkommen til St. Dannesbo i vores Udflytterteam og CTI-gruppe. På St. Dannesbo arbejder vi med socialt udsatte borgere under Servicelovens § 85 a, § 107, § 108 og § 110. Størstedelen af personalegruppen arbejder i et af vores fire teams
: Modtagerteamet,
Afklarende team,
Bostedsteamet og
Udflytterteamet. Mange af borgerne har store udfordringer med at opretholde en normal livsførelse, og de har derfor behov for betydelig støtte. Under borgerens ophold på St. Dannesbo, er det de forskellige teams’ opgave at afklare, hvilken form for støtte der vil gavne borgeren for, at han/hun kan fastholdes og på sigt bliver i stand til at klare sig i egen bolig, eller i stedet skal tilbydes et andet botilbud.
Som CTI-medarbejder får du en vigtig og central rolle i at sikre en tryg overgang op til og i processen, hvor borgeren fraflytter St. Dannesbo og skal etableres i egen bolig. Du skal være med til at bygge bro imellem borgerens fysiske bolig og borgerens følelse af ’et rigtigt hjem’. I Odense Kommune arbejder vi ud fra Housing First-tilgangen, som er en helhedsorienteret tilgang til hjemløshed, hvor boligen anses for at være en basal menneskeret. Borgeren tilbydes egen bolig, og modtager individuelt tilpasset støtte. Et CTI-forløb varer typisk ni måneder. Formålet er at mindske risikoen for, at den socialt udsatte borger (igen) ender i hjemløshed. Undersøgelser og erfaringer viser, at chancen for at fastholde borgeren i egen bolig øges, hvis borgeren støttes i de forskellige praktiske, daglige opgaver og er sikret tæt menneskelig kontakt baseret på rummelighed, respekt og forståelse, som alt sammen er med til at øge borgerens trivsel og tryghed i egen bolig samt styrke borgerens følelse af ejerskab over boligen.
På St. Dannesbo er personalegruppen er desuden uddannet i den traumebevidste tilgang (TBT) med henblik på at skabe et så trygt miljø som muligt for vores borgere og dermed de bedst mulige forudsætninger for at forstå, hvad der ligger bag borgernes individuelle tanke- og handlemønstre. Du vil få en grundig introduktion til TBT, hvis ikke du i forvejen har kendskab til denne tilgang.
Hvilke opgaver skal du bl.a. varetage?- ”Fodbold, Fællesskab og Forandring”. Du bliver, sammen med din kollega, ansvarlig for vores ombold-hold og for at køre til ombold på Fodboldfabrikken en gang om ugen (onsdag) samt deltage i enkelte stævner rundt omkring i Danmark. Formålet med ombold-holdet er at skabe et fællesskab for socialt udsatte, øge deres livskvalitet og højne deres fysiske og mentale sundhed.
- ADL-træning og hjælp til praktiske opgaver som madlavning, tøjvask, opvask, rengøring, indkøb m.m.
- Ledsage borgeren i forbindelse med kørsel til bank, tandlæge, læge m.m.
- (Tværfagligt) samarbejde og være i løbende dialog med andre relevante aktører omkring borgeren.
- Hjælpe med at indrette lejligheden ud fra borgerens egne ønsker.
- Støtte borgeren og hjælpe borgeren i gang med at gøre brug af sociale aktiviteter/tilbud.
- Støtte og vejlede borgeren med at optimere borgerens almene mentale og fysiske sundhedstilstand, herunder hjælp til at minimere eventuelt misbrug, hvis borgeren ønsker det.
- Størstedelen af din arbejdsdag foregår på besøg hos borgerne i borgernes eget hjem. Jf. CTI-metoden vil der i forbindelse med det opbyggende relationsarbejde forud for borgerens udflytning til egen bolig dog også være vagter på St. Dannesbo
Hvem er du?Vi forestiller os, at du: - Er uddannet inden for det socialfaglige område.
- Har erfaring med at arbejde med socialt udsatte borgere.
- Har forståelse for mennesker i social udsathed: Forståelse for psykiske vanskeligheder, misbrug og borgerens komplekse livsvilkår. Er i stand til at tackle situationer, hvor borgeren reagerer med mistillid, isolation, vrede eller lignende.
- Har stærke sociale, relationelle færdigheder og er tillidsskabende – kan møde borgeren i øjenhøjde.
- Er serviceminded, samarbejdsvillig og i stand til at bevare roen.
- Kan se det hele menneske med de særlige udfordringer, som et langvarigt misbrug medfører.
- Holde fokus – også når komplekse udfordringer skal løses bedst muligt for borgerne
- Kan agere professionelt.
- Kan fungere som et informeret bindeled imellem borgeren og det ’omgivende system’.
- Trives med mange forskellige typer af opgaver – store som små.
- Er ansvarsbevidst, tager hånd om dine opgaver, men også er i stand til at vurdere, hvornår en opgave kræver, at der inddrages særlig ekspertise.
- Er i stand til at arbejde selvstændigt og er i stand til at planlægge og prioritere arbejdsdagen/opgaverne, men samtidigt er en stærk holdspiller og kan indgå i et arbejdsfællesskab.
- Har gode skriftlige kompetencer og kan sikre dokumentationsarbejdet.
- Har mod på at udvikle dig og have lyst til at tage ansvar og bringe din faglighed i spil.
- Har kørekort (B). Dette er et krav for at kunne udføre arbejdet.
Vi kan tilbyde dig: - Selvstændige og spændende opgaver i en organisation med fokus på tværfagligheden.
- Et job på en arbejdsplads som vægter tillid, ansvarlighed, trivsel og medbestemmelse højt.
- Et job på en dynamisk arbejdsplads med dygtige og engagerede kollegaer med faglighed og kompetenceudvikling i fokus.
- Supervision med ekstern supervisor samt udviklingssamtaler og relevante kurser
- Gode og fleksible arbejdsrammer
- Grundig introduktion
- Vi arbejder med en systemisk anerkendende tilgang til borgerne såvel som hinanden.
- En arbejdsplads med gode fysiske rammer i smukke omgivelser
Løn- og ansættelsesvilkår: Ønsket tiltrædelse hurtigst muligt eller pr.
01.10.26. Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation Det forventede lønniveau oplyses inden en eventuel samtale og afhænger af erfaring og kvalifikationer. Der er tale om en fast fuldtidsstilling på St. Dannesbo under Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense Kommune. Arbejdstiden ligger på 37 timer (primært i dagtimerne) i en udekørende CTI-funktion (Servicelovens § 85 a). Jf. CTI-metoden vil der i forbindelse med det opbyggende relationsarbejde forud for borgerens udflytning til egen bolig også være vagter på St. Dannesbo. Det vil være ca. hver 4. weekend samt i blandede dag- og aftenvagter.
Vil du vide mere? Såfremt du skulle have spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder, Søren Jespersen på tlf.: 40 16 60 50 eller afdelingsleder, Anne Heilmann på tlf.: 23 80 61 69.
Det praktiske Ansøgningsfristen er
d. 09.08.26. Vi forventer at holde samtaler
d. 19.08.26.Om osSt. Dannesbo er en kommunal boform for hjemløse drevet af Odense Kommune. Vi har plads til 70 borgere foruden et antal borgere i aktivering. Vores borgere er, udover hjemløshed, også udfordrede af andre sociale problemer herunder alkohol- og/eller stofmisbrug. Vi er ca. 59 medarbejdere bestående af både social- og sundhedsfagligt personale herunder pædagoger, tilsynsførende assistenter, ergoterapeuter, socialrådgivere, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter fordelt på fire teams: Modtagerteam, Afklarende team, Udflytterteamet og Bostedsteamet. Derudover har vi et køkkenteam, et serviceteam, et nattevagtsteam og vores administration, som varetager de daglige driftsopgaver inden for økonomi, diverse administrative opgaver og HR-relaterede opgaver. St. Dannesbo er beliggende naturskønt i nærheden af Brylle, og vi udnytter vores særlige omgivelser til også at drive en række værksteder med tilknyttet personale, der indgår i vores aktiveringstilbud.