WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 14/04/2026
favourite-job-icon
Dygtige konsulenter til DR Økonomi og Ressourcer
DANMARKS RADIO DR-Byen - København
Antal ledige jobs
1.490
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 14/04/2026
favourite-job-icon
Dygtige konsulenter til DR Økonomi og Ressourcer
DANMARKS RADIO DR-Byen - København
Ansøgningsfrist: 14/04/2026
Ny
favourite-job-icon
Udenrigsministeriet søger en erfaren medarbejder med dyb indsigt i EU’s klima- og energipolitik
Udenrigsministeriet - København
Ansøgningsfrist: 13/04/2026
Ny
favourite-job-icon
Assisterende forsvarsrådgiver til den danske EU-repræsentation i Bruxelles
Forsvarsministeriet, Departementet - København
Ansøgningsfrist: 14/04/2026
Ny
favourite-job-icon
Sommerferieafløsere til køkken, rengøring eller serviceopgaver til plejehjem eller hjemmepleje i Københavns Kommune
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 19/04/2026
Ny
favourite-job-icon
Sjældent udbudt psykologstilling til psykiatrisk ambulatorium, team for psykoselidelser
Amager og Hvidovre Hospital - København
Ansøgningsfrist: 21/04/2026
Ny
favourite-job-icon
Cyberspecialist
Svanemøllens Kaserne - København
Ansøgningsfrist: 19/04/2026
Ny
favourite-job-icon
Direktionssekretær til Københavns Rådhus
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 20/04/2026
Ny
favourite-job-icon
Ergoterapeuter til Neurorehabilitering – København
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 25/04/2026
Ny
favourite-job-icon
Speciallæge i Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin med fokus på radionuklid terapi og theranostik - Afdeling for Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin, Rigshospitalet
Rigshospitalet - København
Ansøgningsfrist: 24/04/2026
Ny
favourite-job-icon
Vagtplanlægger til Servicecentret – Afdeling for kliniske portører
Rigshospitalet - København
Ansøgningsfrist: 10/04/2026
Ny
favourite-job-icon
Afdeling for Hjerne- og Nerveundersøgelser, Rigshospitalet søger en neurofysiologiassistentelev
Rigshospitalet - København

Dygtige konsulenter til DR Økonomi og Ressourcer

DR har med strategien ”Forskellige Sammen” sat en klar og ambitiøs retning frem mod 2030: DR skal styrke det danske demokrati ved at samle danskerne på tværs af forskelle.

I en tid præget af fragmentering i medieforbruget, stigende international konkurrence og en hastig teknologisk udvikling er det altafgørende, at danskerne fortsat har adgang til troværdigt indhold, der bidrager til større tillid, åbenhed og et mere robust demokrati.

Vi søger dygtige konsulenter til direktørområdet Økonomi og Ressourcer, der ønsker at bidrage til at omsætte DR’s strategi og besidder skarpe kompetencer indenfor analyse og ledelsesbetjening. Du får en central rolle i at understøtte DR’s strategiske udvikling i de kommende år og kommer til at bidrage til en række strategiske og analytiske opgaver relateret til udvikling, effektivisering og omstilling af DR samt betjening af DR’s topledelse.

Om os

Direktørområdet Økonomi og Ressourcer har til formål at sikre sammenhæng mellem strategien og økonomi- og ressourceforbruget i DR, sætte tempo, sikre fremdrift og håndtere interne såvel som eksterne risici i eksekveringen af strategien, samt fastlægge ny styring og opbygge nye organisatoriske kapabiliteter i DR. Vi arbejder tæt sammen med hele DR og har en central opgave i at understøtte effektivitet og sammenhæng på tværs af organisationen og DR’s værdikæde og i at sikre, at DR’s topledelse kan træffe strategiske beslutninger på et oplyst og transparent grundlag.

Stillingerne er placeret i teamet ”Analyse og Effektivisering” og ”ØR Stab” – to nyoprettede teams, der spiller en central rolle i at understøtte realisering af DR’s strategi. ”Analyse og Effektivisering” har ansvar for at drive en bred analysedagsorden, der har til formål at skabe det bedst mulige grundlag for strategiske prioriteringer i hele DR’s økonomi, det være sig i form af omkostnings-, budget- og effektiviseringsanalyser, understøttelse af forhandlingsforløb eller implementering af strategiinitiativer. ”ØR Stab” har ansvar for løbende ledelsesbetjening af DR’s generaldirektør, økonomidirektør og direktion samt løbende myndighedsbetjening, herunder processer ifm. medieforlig og DR’s public service-kontrakt. I det daglige arbejder vi tæt sammen og bistår hinanden på tværs af de to teams og øvrige enheder i DR.

Afhængig af dine kompetencer og interesser vil dine primære opgaver vil være at:

  • Drive analyser og strategiske projekter, der understøtter realisering af DR’s strategi, herunder effektiviserings- og budgetanalyser, analyser med fokus på virksomhedsstyring og -udvikling, forberedelse af forhandlingsforløb mv.
  • Understøtte opbygningen af ny styring i DR.
  • Bidrage til hurtig, struktureret og kvalificeret ledelsesbetjening af DR’s generaldirektør og økonomi- og ressourcedirektør, herunder løbende udarbejde oplæg, præsentationer og sager.
  • Understøtte strategisk styring af sagsgange op mod DR’s direktion i form af et struktureret årshjul mv., så direktionen har det bedst mulige grundlag for at træffe beslutninger om DR’s strategiske udvikling, og agere ’oversætter’ mellem topledelsen og resten af DR.
  • Understøtte DR’s økonomi- og ressourceudvalg, der fungerer som et af tre sagsforberedende udvalg for direktionen, og understøtte en tæt koordinering med de to øvrige udvalg, hhv. indholdsudvalget og teknologi- og produktionsudvalget, så beslutningsgangene i DR er smidige, koordinerede og effektive.
  • Varetage kontakten til og det løbende samarbejde med Kulturministeriet, herunder generel myndighedsbetjening og koordinering af besvarelse af Folketingsspørgsmål mv. samt bidrage til politiske processer omkring medieforlig og DR’s public service-kontrakt.
Om dig

Vi søger dig med stærke analytiske evner, der trives med at arbejde med komplekse problemstillinger. Du evner at udarbejde skarpe analyser og oversætte kompleksitet til strukturerede notater og beslutningsoplæg, er samarbejdsorienteret og trives med at have en bred kontaktflade i DR.

Vi lægger vægt på, at du:

  • Har en relevant samfundsfaglig uddannelse med relevant erfaring fra centraladministrationen, konsulentbranchen, en politisk styret organisation eller lignende.
  • Evner at arbejde selvstændigt og systematisk med komplekse sager og problemstillinger, og kan skabe fremdrift i opgaveløsningen i en stor organisation med forskelligartede interesser.
  • Har stærke analytiske og skriftlige kompetencer.
  • Er vant til at arbejde med korte deadlines og formår at skabe overblik og struktur.
  • Kan levere skarp ledelsesbetjening og evner at koordinere og optimere processer på tværs af organisatoriske enheder.
  • Har solide samarbejdsevner, kan navigere en stor public service-institution og trives i et tværfagligt miljø med et højt fagligt ambitionsniveau.
Vi tilbyder

  • Gode, dygtige og dedikerede kollegaer, der lægger vægt på godt samarbejde og et uformelt og uhøjtideligt arbejdsmiljø.
  • Ansættelse som konsulent, seniorkonsulent eller chefkonsulent afhængig af erfaring og kompetencer.
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling.
Om ansættelsen

Tiltrædelse er d. 1. juni 2026 eller hurtigst muligt. Dit daglige arbejdssted vil være DR Byen. Du vil blive ansat efter gældende overenskomst mellem DR og AC.

Er du interesseret?

Vi ser frem til at modtage din ansøgning, dit cv og relevante eksamenspapirer. Du søger stillingen ved at klikke på ”Søg stillingen” i højre side. Stillinger i DR søges udelukkende elektronisk.

Ansøgningsfristen er tirsdag d. 14. april 2026. Vi forventer at afholde samtaler i uge 16/17 og 2. samtaler i uge 17/18. I forbindelse med 2. samtalerne kan der blive anvendt test og/eller case.

Du er velkommen til at kontakte chef for Analyse og Effektivisering, Thorsten Sparsø, på tspa@dr.dk eller 28 54 30 20, hvis du har spørgsmål eller vil vide mere om stillingerne.

I DR ser vi forskellighed som en styrke, der højner kvaliteten af det indhold, vi skaber. Derfor opfordrer vi alle interesserede til at søge stillingen uanset baggrund.

Vi bestræber os på at sikre en fair rekrutteringsproces med lige muligheder for alle jobansøgere. Derfor vil vi gerne frabede os unødvendige personlige informationer og billede på CV’et.

Firma DANMARKS RADIO DR-Byen Følg
Kontaktperson Thorsten Sparsø
Arbejdsadresse Emil Holms Kanal
Postnr.: 2300
Kommune København
Telefonnr. 28543020
E-mail tspa@dr.dk
Ansøgningsfrist 14/04/2026
Valgt stilling