WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 31/01/2026
favourite-job-icon
Dyrenes Beskyttelse søger en konsulent til fisk, hav og dyrevelfærd
Dyrenes Beskyttelse - Gladsaxe
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 31/01/2026
favourite-job-icon
Dyrenes Beskyttelse søger en konsulent til fisk, hav og dyrevelfærd
Dyrenes Beskyttelse - Gladsaxe

Dyrenes Beskyttelse søger en konsulent til fisk, hav og dyrevelfærd

Dyrenes Beskyttelse søger en konsulent til Politik, Natur og Dyrevelfærd med ansvar for arbejdet med fisk, akvakultur og havets biodiversitet. Stillingen indgår i foreningens samlede politiske indsats for bedre dyrevelfærd og et mere bæredygtigt fødevaresystem – i tæt samspil med afdelingens øvrige fag- og politikområder.

Stillingen rummer både fagligt analysearbejde og politisk interessevaretagelse på nationalt, europæisk og internationalt niveau og kræver solid faglighed, kommunikationsevner, politisk forståelse og evne til at prioritere.


Om stillingen

Som konsulent i Politik, Natur og Dyrevelfærd får du ansvar for at udvikle og drive Dyrenes Beskyttelses arbejde med:

  • dyrevelfærd for fisk i fiskeri og akvakultur
  • sammenhængen mellem havmiljø, biodiversitet, klima og fødevaresystemer
  • relevante nationale, europæiske og internationale politiske processer

Du refererer til chefen for Politik, Natur og Dyrevelfærd og arbejder tæt sammen med Public Affairs, Kommunikation og afdelingens øvrige medarbejdere.

Rollen er selvstændig og indebærer både faglig fordybelse, strategisk prioritering og løbende politisk koordinering.
 

Dine opgaver
  • Udarbejde analyser, holdningspapirer, policy input og høringssvar
  • Følge og påvirke politiske processer inden for fiskeri, akvakultur og havmiljø
  • Deltage i nationale og internationale samarbejder og netværk
  • Bidrage til udvikling af faglige og politiske positioner i foreningen
  • Samarbejde med Public Affairs og Kommunikation om politisk gennemslag
  • Efter aftale fungere som faglig talsperson

Om dig

Du har en relevant akademisk uddannelse. 

Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • har faglig viden om fiskeri, akvakultur, havmiljø og/eller dyrevelfærd
  • kan arbejde analytisk og struktureret med komplekse problemstillinger
  • har politisk forståelse og kan omsætte faglig viden til politiske anbefalinger
  • arbejder selvstændigt og tager ansvar for egne opgaver
  • kommunikerer klart og præcist, skriftligt og mundtligt
  • behersker engelsk på højt niveau.

Erfaring med politisk interessevaretagele, EU-processer eller internationale samarbejder er en fordel.


Vi tilbyder

Dyrenes Beskyttelse er kendetegnet ved en uformel omgangstone med vægt på sparring samt åbne døre på alle niveauer. Vi tilbyder et fagligt og politisk ambitiøst arbejdsmiljø med gode muligheder for faglig og politisk udvikling. En selvstændig rolle med tydeligt ansvar og prioritering i tæt samarbejde med engagerede og erfare kolleger. 
 

Om ansættelsen

Løn og ansættelsesvilkår forhandles individuelt.  

Arbejdssted er på Dyrenes Beskyttelses kontor i Søborg, tæt på Buddinge Station.

Vi bestræber os på at have stillingen besat med tiltrædelse senest den 1. april 2026.


Kontakt os gerne

Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte chef for Politik, Natur og Dyrevelfærd Thomas Søby på følgende mail: ths@dyrenesbeskyttelse.dk.

Er du interesseret?

Så skynd dig til tasterne. Vi læser ansøgningerne løbende og indkalder til samtaler undervejs. 

Bemærk, vi tager ikke imod ansøgninger sendt via mail eller via personligt fremmøde.

Vi benytter et rekrutteringssystem til at modtage og behandle din ansøgning. Læs mere om hvordan vi behandler dine data i forbindelse med rekruttering her.

Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap, etnisk baggrund.

Firma Dyrenes Beskyttelse Følg
Kontaktperson Thomas Søby
Kommune Gladsaxe
Telefonnr. 30 83 10 71
Ansøgningsfrist 31/01/2026
Valgt stilling