WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 29/03/2026
favourite-job-icon
Dyrenes Beskyttelse søger Teamchef til Dyrenes Vagtcentral (1812)
Dyrenes Beskyttelse - Gladsaxe
Antal ledige jobs
96
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 11/03/2026
favourite-job-icon
Pædagogmedhjælper/pædagogisk assistent til Børnehuset Østerlund
Østerlund - Gladsaxe
Ansøgningsfrist: 22/03/2026
favourite-job-icon
SFO- og indskolingspædagog til Mørkhøj skole
Mørkhøj skole - Gladsaxe
Ansøgningsfrist: 12/03/2026
favourite-job-icon
Engageret ernæringsassistent til Børnehuset Mælkevejen
Mælkevejen - Gladsaxe
Ansøgningsfrist: 19/03/2026
favourite-job-icon
Engageret ernæringsassistent/kok til Børnehuset Grønnegården
Grønnegården - Gladsaxe
Ansøgningsfrist: 24/04/2026
favourite-job-icon
🔨 Tømrer med styr på hammer, humor og hverdagen søges i Søborg!
Entreprise-Gruppen ApS - Gladsaxe
Ansøgningsfrist: 23/03/2026
favourite-job-icon
Dansklærer til kommende 1. årgang
Mørkhøj skole - Gladsaxe
Ansøgningsfrist: 15/03/2026
favourite-job-icon
Teamleder med socialrådgiverbaggrund til Familieafdelingen
BKF Familie og Rådgivning - Gladsaxe
Ansøgningsfrist: 19/03/2026
favourite-job-icon
Børnehusleder pr. 1. maj 2026 til Børnehuset Pilebo
Pilebo - Gladsaxe
Ansøgningsfrist: 20/03/2026
favourite-job-icon
Pædagogisk personale til Børnehuset Solstrålen børnehavegruppe
Solstrålen - Gladsaxe
Ansøgningsfrist: 20/03/2026
favourite-job-icon
Daglig leder til Møllegården Plejeboliger afdeling 1
SSF SR Seniorcenter Møllegården - Gladsaxe
Ansøgningsfrist: 31/03/2026
favourite-job-icon
Livredder til herreafdelingen i Bagsværd Svømmehal
Idrætsanlæggene i Gladsaxe - Gladsaxe

Dyrenes Beskyttelse søger Teamchef til Dyrenes Vagtcentral (1812)

Dyrenes Beskyttelse er Danmarks største og ældste dyreværnsorganisation. Med et landsdækkende netværk af internater, et stærkt frivilligt beredskab og en døgnbemandet vagtcentral hjælper vi hvert år tusindvis af dyr i nød. Alene gennem vores internater finder mere end 7.000 dyr hvert år nye, trygge hjem.

Vagtcentralen er indgangen til hele indsatsen. Her modtager vi årligt over 150.000 henvendelser om dyr i nød. Vagtcentralen er bindeleddet mellem borgere, frivillige kredsformænd, beredskab, myndigheder og internater – og spiller en afgørende rolle i, at hjælpen når hurtigt og rigtigt frem.

Vi har ambitioner om at videreudvikle vagtcentralen til en moderne, professionel og digitalt understøttet enhed, der kan håndtere høj kompleksitet, sikre kvalitet i sagsbehandlingen og understøtte hele beredskabet effektivt. Derfor søger vi en Teamchef, der kan stå i spidsen for både stabil drift og målrettet udvikling. Opgaven er klar: Telefonen skal tages, dyrene skal hjælpes – og vagtcentralen skal løftes til næste niveau.

Konkrete opgaver

Teamchefen er sammen med den øvrige ledelse ansvarlig leder for det team, der varetager opgaverne i Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral og har det overordnede personale- og driftsansvar. Ledelsesansvaret omfatter blandt andet:

  • rekruttering, oplæring og kompetenceudvikling
  • personaleledelse og ledelse i forandring
  • sikring af trivsel, robusthed og professionel kultur
  • vagtplanlægning og kapacitetsstyring, opfølgning og feedback.

Teamchefen har ansvar for, at driften i vagtcentralen er professionel, effektiv og baseret på klare mål og prioriteringer. Dette indebærer blandt andet:

  • fastlæggelse og opfølgning på fastsatte mål
  • fokus på den gode samtale og serviceniveau
  • sikring af rettidig sagsbehandling og høj kvalitet i opgaveløsningen
  • løbende procesoptimering og standardisering
  • udarbejdelse og vedligeholdelse af procedurer og kvalitetshåndtering
  • systematisk anvendelse af data til styring og forbedring.

Teamchefen skal sikre, at medarbejderne har de nødvendige arbejdsredskaber og kompetencer, herunder at digitale løsninger anvendes effektivt og ensartet. Som et led i den digitale udvikling skal teamchefen:

  • bidrage aktivt til implementering og forankring af nye digitale løsninger
  • sikre effektiv anvendelse og videreudvikling af vagtcentralsystemer, CRM og øvrige platforme
  • understøtte automatisering og forbedrede arbejdsgange
  • løfte teamets digitale modenhed og forandringsparathed.

Teamchefen har desuden ansvar for budgetlægning og budgetopfølgning for Vagtcentralen samt for udarbejdelse af ledelsesoplæg og rapportering vedrørende drift og udvikling. På sigt kan stillingen også omfatte talsmandsrolle for området i relation til pressen.

Om dig

Du har solid ledererfaring – gerne suppleret med en lederuddannelse – og erfaring fra en vagtcentral, et callcenter eller en lignende driftsintens funktion. Du trives med ansvar, højt tempo og behovet for struktur, prioritering og klare beslutninger.

Samtidig motiveres du af at gøre en reel forskel. Du kan se dig selv i en organisation, hvor dyrevelfærd og samfundsansvar er kernen i opgaven. Kendskab til dyr eller interesse for dyrevelfærd er en fordel, og du har respekt for relationen mellem mennesker og dyr.

Vi lægger vægt på, at du:

  • har erfaring med personaleledelse og indgår naturligt i et tillidsfuldt ledelsessamarbejde med den eksisterende ledelse
  • har dokumenteret erfaring med drift og udvikling af vagtcentral-, callcenter- eller lignende funktion
  • arbejder struktureret med performance, fastsatte mål og løbende forbedringer
  • har stærk digital forståelse og erfaring med implementering eller videreudvikling af systemer og arbejdsgange
  • kan omsætte strategi og digital udvikling til konkret praksis i hverdagen
  • har erfaring med budget og økonomisk opfølgning
  • er god til at kommunikere med mange forskellige personer og har lysten til at indgå i professionelle relationer med vores mange frivillige og samarbejdspartnere.

Vi forventer, at du er i stand til at arbejde i et team, og at du kan få alle med, men også at du kan stå stærkt i rollen som leder. Du skal også kunne håndtere mange bolde på én gang og stadig levere et højt serviceniveau. Vagtcentralen er i gang med en rivende udvikling og vi forventer derfor, at du kan begå dig i forandringsledelse og formår at have dit team med dig. Den langsigtede målsætning er, at vagtcentralen skal understøtte fremtidens visitering og beredskab blandt andet ved hjælp af udskiftning af digitale systemer. Af den grund er det vigtigt med en forretningsmæssig forståelse i kombination med dyreværnsarbejdet, så vi kan hjælpe endnu flere dyr, end vi gør i dag.

Du er en rolig og beslutningsstærk leder, der kan samle teamet om en fælles retning – også når nye systemer og arbejdsgange skal implementeres. Du kan balancere stabil drift med målrettet forandringsledelse, så vagtcentralen udvikles digitalt og fagligt med det klare mål at hjælpe endnu flere dyr, endnu bedre.

Vi tilbyder

Vi tilbyder et udfordrende og afvekslende job med stor selvstændighed og ansvar, gode engagerede kollegaer og medarbejdere samt gode muligheder for personlig og faglig udvikling.


Om ansættelsen

Løn og ansættelsesvilkår forhandles individuelt. Forventet tiltrædelse den 1. juni 2026.

Arbejdsstedet er Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral, Buddingevej 308, 2860 Søborg. Stillingen forudsætter som udgangspunkt fysisk tilstedeværelse, da ledelsesopgaven er tæt knyttet til den daglige drift.
 

Arbejdstid

Vagtcentralen er åben alle årets dage og døgnet rundt. Mellem 7.00-23-00 er vagtcentralen bemandet med vores egne medarbejdere, mens Falck varetager telefonbetjeningen i nattetimerne.  Stillingen indebærer en vis grad af fleksibilitet og forskudt arbejdstid, herunder deltagelse i møder uden for almindelig arbejdstid samt tilstedeværelse i spidsbelastningsperioder.


Kontakt os gerne

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Dyreværnschef Yvonne Johansen på yj@dyrenesbeskyttelse.dk.

Er du interesseret?

Så skynd dig til tasterne. Vi glæder os til at høre fra dig.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i løbet af april. 

Bemærk, vi tager ikke imod ansøgninger sendt via mail eller via personligt fremmøde.

Vi benytter et rekrutteringssystem til at modtage og behandle din ansøgning. Læs mere om hvordan vi behandler dine data i forbindelse med rekruttering her.

Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap, etnisk baggrund.

Firma Dyrenes Beskyttelse Følg
Kontaktperson Yvonne Sun Yung Johansen
Kommune Gladsaxe
Telefonnr. 28 91 53 90
Ansøgningsfrist 29/03/2026
Valgt stilling