WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 25/01/2026
favourite-job-icon
Ejendomsfunktionær med flair for pleje af grønne arealer
AAB Silkeborg - Silkeborg
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 25/01/2026
favourite-job-icon
Ejendomsfunktionær med flair for pleje af grønne arealer
AAB Silkeborg - Silkeborg
Ansøgningsfrist: 15/01/2026
favourite-job-icon
VVS-montør søges
MIDTDJURS VVS ApS - Syddjurs

Ejendomsfunktionær med flair for pleje af grønne arealer

Til vores driftsafdeling søger vi en serviceminded ejendomsfunktionær der har viljen og lysten til at arbejde med pleje og vedligehold af udearealer. Vi løser en lang række spændende og forskelligartede opgaver og mangler hurtigst muligt en kollega til en stilling på 37 timer til vores dygtige grønne team. Du vil blive tilknyttet et fast team, som vil lære dig grundigt op i området og opgaverne.

Ansvar og primære arbejdsopgaver bliver at vedligeholde og pleje vores grønne arealer.

Opgaver

  • Pasning og pleje af AAB Silkeborgs grønne områder og fællesarealer, herunder klipning af plæner og hæk samt luge, gødske, beplante og beskære buske, træer m.m.
  • Diverse ad hoc-opgaver – som f.eks. udskiftning af lyskilder i udelamper, håndtering af affald, rydning af cykler mv.
  • Kontrol af legepladser
  • Deltage i vinterbekæmpelse

Vi forventer

  • At du er i god fysisk form og har viljen og lysten til at arbejde ude i alt slags vejr
  • At du har et godt humør, gode samarbejdsevner og en lethed i din omgang med andre
  • At du er fleksibel og hjælper til hvor det kræves
  • At du er serviceminded og imødekommende overfor beboerne – og dine kolleger
  • At du har en ren straffe- og børneattest, kørekort til bil og kan bruge både smartphones og tablets i arbejdsmedfør
  • At du bor inden for rimelig afstand pga. krav om deltagelse i vinterbekæmpelse

Vi tilbyder

  • Ansættelse og løn efter overenskomst mellem ESL og Dansk Erhverv
  • En attraktiv arbejdsplads med en uformel omgangstone og kolleger der glæder sig til at tage imod dig
  • Personlig og faglig udvikling
  • En arbejdsplads med stort fokus på arbejdsmiljø, passende arbejdsbeklædning og god trivsel
  • En velfungerende personaleforening med fælles arrangementer bl.a. julebanko

Kontakt og ansøgning

Vil du høre mere om stillingen, kan du ringe til chef for driften Claus Hansen på telefon 5139 3252.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning vedlagt CV på mail: job@aab-silkeborg.dk senest den 25. januar 2026. Mailen skal mærkes ”ejendomsfunktionær” Samtaler afholdes imidlertid løbende, så skynd dig at sende os en ansøgning.

AAB Silkeborg er en boligorganisation, der administrerer 38 afdelinger med i alt ca. 2.600 almene boliger i form af familieboliger, ældreboliger og ungdomsboliger i Silkeborg Kommune. AAB Silkeborgs ca. 40 medarbejdere arbejder sammen om at yde de knap 5.000 beboere en god administrationsservice ud fra et fælles værdigrundlag, der bygger på handlekraft, åbenhed, fællesskab og ansvarlighed. AAB er tilsluttet boligportalen BoligSilkeborg.dk, der administrerer den fælles venteliste for de tre største almene boligorganisationer i Silkeborg
Firma AAB Silkeborg Følg
Kontaktperson Claus Hansen
Arbejdsadresse Borgergade
Postnr.: 8600
Kommune Silkeborg
Telefonnr. 51393252
E-mail job@aab-silkeborg.dk
Ansøgningsfrist 25/01/2026
Valgt stilling