Kunne du tænke dig at udfolde dine salgs og vurderings evner i en meningsfuld rolle, hvor hvert salg er unikt, og dit hårde arbejde gør en skelsættende forskel for dine kunder?
Så slut dig til Danmarks mest sælgende ejendomsmæglerkæde og bliv en del af vores helt fantastiske hold i Hillerød. Her får du mulighed for at fokusere på salg, kommisionering og at give kunderne den bedst mulige rådgivning. Et godt bagland står klar til at hjælpe dig.
Hos Nybolig Hillerød bliver du en del af en af byens førende ejendomsmæglere. Vi lægger stor vægt på ordentlighed og et godt, tillidsfuldt samarbejde – både med vores kollegaer og vores kunder. Samtidig har vi et arbejdsmiljø med plads til humor, og vi går op i, at alle trives og har det godt sammen.
Nøglen til det næste
Hos Nybolig bliver du en del af en landsdækkende kæde med vind i sejlene og et godt samarbejde på tværs af afdelinger. Nøglen til vores succes er vores fællesskab og dygtige kolleger, der hver dag møder vores kunder lige der, hvor de er i livet, for at hjælpe dem med at realisere deres boligdrømme.
I forretningen i Hillerød, mærker du også hurtigt vores tætte sammenhold og fælles fodslag.
”Der er ingen tvivl om, at vi er meget ambitiøse, men samtidig er der ingen rundsave på albuerne. Vi lykkes så godt, som vi gør, fordi vi arbejder som et team,” fortæller brødrene og indehaverne Jakob og Janif Hecht.
Du står for salget fra start til slut
Som Nybolig-mægler leverer du troværdig, kompetent og ærlig rådgivning til dine kunder. Det gør du med et solidt hold i ryggen. For i forretningen venter baglandet på at hjælpe dig med at holde styr på sagerne, så du kan gøre det, du gør bedst – sælge og kommisionere boliger og rådgive kunder.
Helt konkret kan du se frem til en hverdag, hvor du:
- står for kommissionering og salg af ejendomme
- fremviser boliger og mødes med kunder
- sørger for, at sagskoordinatorerne i forretningen har de informationer og papirer, de har brug for.
Et godt arbejdsmiljø og mulighed for udvikling
Vi lægger vægt på det gode arbejdsmiljø, og dine nye kolleger står klar til at byde velkommen og hjælpe dig godt fra start. Og det gode kollegaskab er ikke kun lokalt – et solidt netværk på tværs af landet sikrer, at der altid er en kollega, du kan række ud til for støtte, råd og eksperthjælp.
Derudover tilbyder vi løn i forhold til dine kvalifikationer, alle de bedste digitale værktøjer på markedet og meget, meget mere. Du kan også se frem til at blive en del af en udviklingsorienteret organisation, hvor du løbende bliver tilbudt kurser og træning.
Troværdig, grundig og imødekommende ejendomsmægler
Du kan godt lide at arbejde med mennesker og er dygtig til at skabe og bevare gode relationer. Det er din passion for at skabe positive kundeoplevelser, der motiverer dig, og du forstår at tilpasse din kommunikation til enhver situation, du møder.
Du er vedholdende og går altid den ekstra mil for at levere en god service. Modgang slår dig ikke ud – tværtimod bruger du det som motivation til at gøre det endnu bedre næste gang.
Derudover forestiller vi os, at du:
- er uddannet ejendomsmægler eller på vej dertil og/eller har god salgserfaring
- har erfaring med ejendomsmæglerbranchen og/eller det finansielle marked
- kan arbejde selvstændigt og i højt tempo uden at miste overblikket
- er god til at forhandle og lukke handler
- har lokalkendskab til området.
Lyder det som noget for dig?
Så send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte os.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Nybolig er en af landets største ejendomsmæglerkæder. Vi består af godt 220 ejendomsmæglerforretninger, der tilsammen udgør en landsdækkende kæde af specialister inden for formidling af privatboliger og landbrug. Nybolig er en del af Nykredit Mægler A/S, som er 100 % ejet af Nykredit.