Vil du have din egen ejendom at passe – og samtidig levere god service til dem, der bruger den? Hos Københavns Ejendomme får du en selvstændig hverdag med ansvar for både drift, vedligehold og relationer.
Dine opgaver Du får ansvaret for driften af en eller flere ejendomme og sikrer, at bygningerne fungerer optimalt i hverdagen.
Dine opgaver vil bl.a. være at
- varetage daglig drift og vedligehold (inde og ude)
- udføre mindre reparationer og praktiske opgaver
- føre tilsyn med tekniske anlæg (fx varme og brand)
- koordinere og bestille eksterne håndværkere
- sikre god dialog med brugere og samarbejdspartnere
- arbejde med dokumentation og IT-systemer
- arealpleje og renhold af udeområder
Din profil Vi leder efter en kollega, der tager ansvar og trives med en selvstændig rolle.
Vi forventer, at du
- tager initiativ og arbejder struktureret
- er serviceminded og god til at kommunikere
- har teknisk forståelse og kan fejlsøge
- trives i en hverdag med skiftende tempo
- har situationsfornemmelse og kan begå dig i forskellige miljøer
- taler og forstår dansk
- har kørekort (kategori B)
- er fortrolig med IT og digitale arbejdsredskaber
Det er en fordel, hvis du er uddannet ejendomsservicetekniker eller har en håndværksmæssig baggrund.
Vi tilbyder- en selvstændig rolle med ansvar for egen drift
- frihed til at planlægge din arbejdsdag
- tæt kontakt med kunder og brugere
- løbende sparring fra din leder gennem distanceledelse
- et stærkt fællesskab med ca. 60 kollegaer i Teknisk Drift
- mulighed for både at bruge hænder og hoved
Om jobbet Du bliver en del af Center for Ejendomsservice i Teknisk Drift, men har din daglige base ude hos en af vores kunder i København.
Du arbejder tæt sammen med brugerne af bygningen – ofte kommunale tilbud for borgere i sårbare situationer. Det kræver, at du er professionel, respektfuld og tryg i kontakten med mange forskellige mennesker.
Ansættelsesvilkår Løn efter gældende overenskomst.
Stillingen er på 37 timer om ugen. Vi ønsker opstart snarest muligt – men har du de rette kompetencer, venter vi gerne på dig.
Ansættelsessted Borups Allé 177, 2400 København NV.
Arbejdsstedet er ude hos kunden på en lokation i København.
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.
Vil du vide mere? Har du spørgsmål, kan du kontakte leder Sara Mia Petersen på 23 41 55 53 (hverdage kl. 10.00-12.00).
Sammen med din ansøgning bedes du vedhæfte CV.
Søg via linket senest onsdag den 13. maj 2026 Vi holder samtaler løbende.
Om Københavns Ejendomme Københavns Ejendomme har ansvaret for Københavns Kommunes ejendomsportefølje. Vores ca. 1.800 medarbejdere arbejder hver dag for en serviceorienteret ejendomsadministration og vedligeholdelse af kommunens mere end 2,6 mio. m2. Gennem effektiv ejendomsservice, drift og vedligehold frigør vi ressourcer til, at vores 58.000 kolleger i Københavns Kommune kan skabe en bedre hverdag for københavnerne. Alt det gør vi ud fra bedste aktuel viden og i tæt samspil med kunder, leverandører og samarbejdspartnere ud fra devisen: Det skal være nemt, effektivt og bæredygtigt. Du kan læse mere om os på
www.kobenhavnsejendomme.kk.dk