Vil du være med til at styrke samfundssikkerheden i Danmark? Har du erfaring med beredskabsplanlægning? Så har du nu muligheden for at blive en del af Styrelsen for Samfundssikkerhed (SAMSIK), hvor vi søger eksperter i beredskabsplanlægning til et nyoprettet sekretariat til at understøtte styrkelsen af beredskabet på strategisk niveau.
Velkommen til Styrelsen for Samfundssikkerhed arbejder hver dag for Danmarks sikkerhed. Vi understøtter myndigheder, virksomheder og borgere i at forebygge og håndtere de trusler, samfundet står over for, og vi har en central rolle i koordinationen af den nationale krisestyring.
Du bliver en del af et nyoprettet sekretariat, der i tæt samarbejde med vores departement skal lede en række større projekter til at understøtte styrkelsen af Danmarks beredskab og kriseparathed på strategisk niveau.
Din rolle og opgaver Danmark står overfor et historisk komplekst og alvorligt risiko- og trusselsbillede, og du vil i stillingen få en central rolle i at arbejde med at styrke samfundets robusthed på strategisk niveau. Det indebærer bl.a. følgende opgaver:
- Udarbejdelse og vedligeholdelse af beredskabsplaner
- Planlægning og evaluering af øvelsesaktiviteter
- Indgå i et koordinerende samarbejde med relevante myndigheder om konkrete projekter, der skal styrke samfundets robusthed
- Håndtering af både planlagte og hastende projekter med politisk bevågenhed
Det forventes, at du på sigt vil skulle indgå i en tilkaldevagtordning. Trods mange forskelligartede opgaver og travlhed i sekretariatet tilstræber vi fleksibilitet i hverdagen og mulighed for at udvikle dine kompetencer. Vi lægger vægt på balance mellem arbejds- og privatliv.
Om dig Vi søger en kollega, der brænder for beredskabsplanlægning og har forståelse for verdenssituationens betydning for samfundsforhold, beredskab og samfundssikkerhed.
Vi leder efter dig, der har en relevant akademisk uddannelsesbaggrund og gerne med nogle års praktisk erfaring inden for arbejdet med beredskab f.eks. fra en statslig myndighed, region, kommune eller anden organisation.
Derudover ser vi gerne, at du opfylder en eller flere af følgende kompetencer:
- Har erfaring med beredskabsplanlægning
- Har erfaring med risiko- og sårbarhedsanalyser
- Har erfaring med øvelsesaktiviteter
- Kan anskueliggøre komplekse problemstillinger
- Har erfaring med at udarbejde sags- og beslutningsoplæg
- Er god til at skabe relationer
- Arbejder analytisk, resultatorienteret og strukturereret
- Er en god kollega, der bidrager til et positivt arbejdsmiljø
Du trives i en hverdag med stor afveksling og faglige udfordringer, der løses i tæt samarbejde med vores departement og andre myndigheder samt en hverdag, hvor du har mulighed for at sætte dit faglige præg.
Vi tilbyder dig Vi tilbyder dig et job i en organisation i udvikling med dedikerede medarbejdere, der hver dag løfter en vigtig samfundsopgave og hvor din indsats gør en synlig forskel for samfundssikkerheden i Danmark.
Vi er et nyoprettet sekretariat, der på tværs af fagområder og i samarbejde med vores departement skal lede en række større projekter på strategisk niveau.
Fælles for os er, at vi brænder for vores arbejde og er klar til at hjælpe dig godt og sikkert i gang med dit nye job.
Hvem er vi? I SAMSIK beskæftiger vi os med rådgivning og kommunikation til myndigheder, virksomheder og borgere om forebyggelse og håndtering af de trusler, samfundet står over for. Dertil varetager vi beredskabsplanlægning og opgaver vedrørende koordination af den nationale krisestyring.
Styrelsen for Samfundssikkerhed hører under Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab og består af ca. 200 medarbejdere.
Løn og ansættelsesvilkår Indplacering sker afhængig af kvalifikationer og erfaring. Løn- og ansættelsesforhold fastsættes i henhold til gældende overenskomst for ansatte i staten. Ansættelsesområdet er Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab med tilhørende institutioner. Det er en forudsætning for ansættelsen, at du kan sikkerhedsgodkendes til rette niveau og kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.
Stillingen er en fuldtidsstilling.
Vilkårene for vagtordningen, som du forventes at blive en del af, er endnu ikke endeligt på plads, men vagtugen forventes pt. at falde regelmæssigt med ca. 1-2 måneders mellemrum. Indtil vilkårene er forhandlet på plads, vil du blive ansat på midlertidige vilkår. Du er garanteret imod en lønnedgang ved overgang fra midlertidige vilkår til varig kontrakt.
Forventet tiltrædelse er snarest muligt.
Dit faste arbejdssted er Styrelsen for Samfundssikkerhed, Datavej 20, 3460 Birkerød, men i perioder vil du dele din tid mellem SAMSIKs kontor i Birkerød og vores departement i København K.
Du vil i perioder opleve en del rejseaktivitet tilknyttet stillingen. Udover rejseaktiviteten mellem kontoret i Birkerød og departementet i København K, kan der også forventes at være indenrigs og udenrigs rejseaktivitet.
Vil du vide mere Har du lyst til at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte ansættelsesteamet på telefonnr.: + 45 2466 7620.
Er du interesseret? Send din ansøgning via knappen ’Søg stillingen’ senest den 29. juni 2026. Ansøgningen vedlægges CV, eksamensbeviser samt eventuelle udtalelser fra tidligere arbejdsgivere.
Vi forventer at holde samtaler i løbet af uge 27.
Se mere information om Styrelsen for Samfundssikkerhed på
www.samsik.dk.
Styrelsen for Samfundssikkerhed opfordrer alle interesserede uanset race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse til at søge.