Institut for Virksomhedsledelse, som pr. 1. september overgår til navnet Syddansk Universitet Business School (SBS), søger eksterne lektorer til undervisning i følgende fag:
Indledende værdiansættelse af virksomheder og aktier (HA, Odense) med ansættelse inden for fagområdet finansiering.
Offentlig revision (cand.merc.aud., Kolding) med ansættelse inden for fagområdet regnskab og revision.
Derudover søges der også eksterne lektorer (Odense) til varetagelse af undervisning inden for fagområderne projektledelse, innovationsledelse, marketing, organisation, strategi og ledelse på efteruddannelse, HA og cand.merc.-uddannelserne.
Ud over undervisning kan stillingerne også indeholde vejledning. Undervisning, vejledning og eksamination skal ske i samarbejde med instituttets forskere. Der er tale om et begrænset antal timer pr. semester. Arbejdsopgaver og timetal aftales med instituttet forud for hvert semester. Der kan ikke garanteres undervisningsopgaver i hvert semester.
Timetallet må ikke overstige 500 timer årligt, medmindre det af hensyn til undervisningens tilrettelæggelse eller gennemførelse er nødvendigt. I sådanne tilfælde kan arbejdstimetallet udgøre 780 timer årligt.
Eksterne lektorer skal selvstændigt tilrettelægge og gennemføre undervisningsforløb efter universitetets bestemmelser, herunder også give forelæsninger, gennemføre eksaminer og andre evalueringer.
Det er muligt at læse mere om Institut for Virksomhedsledelse på www.sdu.dk/ivl og om Syddansk Universitet Business School på www.sdu.dk/da/om-sdu/fakulteterne/samfundsvidenskab/sdu_business_school.
Om stillingerne
Stillingerne er ledige til besættelse pr. 1. september 2026. Tjenestestedet vil være hhv. Odense eller Kolding.
Stillingerne er tidsbegrænsede til 3 år med mulighed for forlængelse/fastansættelse.
Yderligere oplysninger om stillingerne kan fås ved henvendelse til Christian Riis Flor (finansiering), email crf@sam.sdu.dk; Dennis van Liempd (regnskab og revision), email dvl@sam.sdu.dk; Mette Præst Knudsen (innovationsledelse, projektledelse og marketing), email mpk@sam.sdu.dk og Søren Voxted (organisation, strategi og ledelse), email voxted@sdu.dk.
Yderligere oplysninger om ansættelsesvilkår, kontrakt og administrative spørgsmål kan fås ved henvendelse til sekretær Lene Holbæk på telefon 65 50 32 71 eller email Lho@sam.sdu.dk.
Ansættelse som ekstern lektor forudsætter, at vedkommende – ved en fagkyndig bedømmelse i henhold til gældende regler – erklæres for kvalificeret hertil.
Ansættelse som ekstern lektor forudsætter enten relevant praksiserfaring på højt niveau inden for de seneste seks år, der ikke er opnået gennem en universitær, videnskabelig ansættelse, eller ansættelse i en videnskabelig hovedstilling på et andet universitet.
En ekstern lektor, som ansættes i kraft af sin relevante praksiserfaring, skal have indgående, aktuel viden om fagets/fagområdets anvendelsesmuligheder. Undervisningsmæssige kvalifikationer indgår derudover i bedømmelsen.
Ansættelsesvilkår
Ansættelsen finder sted efter overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation for akademikere i staten med tilhørende cirkulære til protokollat om stillingsstrukturen for videnskabeligt personale ved universiteter og cirkulære om eksterne lektorer og undervisningsassistenter ved universiteter m.fl.
Ansøgning og videre proces
Du søger stillingen ved at uploade motiveret ansøgning samt CV inklusiv øvrigt materiale, der skal med i bedømmelsen. Åbn linket "Ansøg nu", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt uploader dine filer.
Ansøgningen skal indeholde (alle vedhæftede filer skal være i Adobe PDF-format):
Motiveret ansøgning
Curriculum vitae
Kopi af eksamensbeviser inklusive dokumentation for erhvervelse af kandidatgraden eller tilsvarende
Evt. redegørelse for andre kvalifikationer relevante for stillingen
Dokumenter bør ikke indeholde CPR-nummer – i så fald skal CPR-nummer overstreges.
Ansøgning og CV må max. fylde 10 Mb.
Det bedes fremgå af ansøgningen, hvilke fagområder der søges på.
Der er ansøgningsfrist den 11. maj 2026.
Shortlisting kan blive anvendt. Shortlisting er betegnelsen for den proces, hvor man blandt alle ansøgere udvælger et mindre antal ansøgere til at gennemgå en faglig bedømmelse. Efter ansøgningsfristens udløb vil udvalgte ansøgere blive bedømt iht. ansættelsesbekendtgørelsen.
Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Læs mere om SDU.
| Firma | Syddansk Universitet Følg |
| Kontaktperson | Lene Holbæk |
| Arbejdsadresse | Campusvej |
| Postnr.: | 5230 |
| Kommune | Odense |
| Telefonnr. | 65501000 |
| lho@sam.sdu.dk | |
| Ansøgningsfrist | 11/05/2026 |