WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 07/06/2026
favourite-job-icon
El-konstruktør til udvikling af innovative løsninger
Gibotech A/S - Odense
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 07/06/2026
favourite-job-icon
El-konstruktør til udvikling af innovative løsninger
Gibotech A/S - Odense
Ansøgningsfrist: 26/05/2026
favourite-job-icon
Pædagogmedhjælper søges
Ida Holsts Skole - Svendborg

El-konstruktør til udvikling af innovative løsninger

Vil du have en central rolle i el‑konstruktion af maskiner, der leveres til hele verden? Har du styr på både el‑konstruktion, maskinsikkerhed og dokumentationskrav – og trives du med at være den, der sikrer, at tingene hænger sammen fra start til slut? Så er det måske dig, vi leder efter.

Som el‑konstruktør bliver du ansvarlig for den elektriske og pneumatiske konstruktion af maskiner til industri og hospitalssektoren. Du følger projekterne fra de første konstruktioner til aflevering og idriftsættelse og spiller en nøglerolle i at sikre, at vi lever op til både interne krav og internationale standarder. Du får stor indflydelse på tekniske valg og bliver en vigtig sparringspartner for både kollegaer i EL‑afdelingen og øvrige afdelinger.

Dine arbejdsopgaver

Som en del af teamet men for egne projekter vil du have ansvaret for både elektrisk og pneumatisk konstruktion af maskiner samt for udarbejdelse og løbende vedligeholdelse af el‑dokumentation gennem hele projektforløbet. Du sikrer, at produktion og site har det nødvendige grundlag for at udføre el‑arbejdet korrekt, og følger op på el‑installationer i produktion og på site – uden fysisk tilstedeværelse på site.

Du udarbejder for egne projekter indkøbslister til indkøbsafdelingen og sørger for, at al el-dokumentation er opdateret og korrekt ved projektlevering. Derudover udvikler du PLC‑testprogrammer til tavletest i tavleværkstedet og bidrager til at opretholde høj kvalitet i EL‑afdelingens samlede dokumentationspakke.

Hvem er du?

Vi forestiller os en el‑kyndig og teknisk nysgerrig person, der trives med at arbejde med både el‑ og maskintekniske løsninger. Fx med en baggrund som el-installatør eller lignende. Du har en solid forståelse for de tekniske sammenhænge i maskinbygning og bidrager aktivt til projekter fra konstruktion til færdig dokumentation.

Erfaring med el‑arbejde og el‑konstruktion samt en naturlig forståelse for mekanisk konstruktion anses som relevant. Kendskab til UL-standarder og maskinbygning til internationale markeder er også en fordel.

Hvad du kan forvente hos os?

Hos Gibotech bliver du en del af et fagligt stærkt fællesskab, hvor teknologisk nysgerrighed, præcision og samarbejde går hånd i hånd – og hvor der er plads til grin i hverdagen. Vi løfter i flok og tror på, at de bedste løsninger skabes i et miljø med højt fagligt niveau og god stemning.

Du får ansvar og indflydelse på dine opgaver og er med hele vejen fra idé til drift. Vi arbejder tæt sammen på tværs af fagområder og står sammen, når løsningerne skal fungere i praksis – med fælles fokus på at skabe reel værdi for vores kunder.

Kulturen er uformel, tonen er direkte, og der er højt til loftet. Med base i Odense og projekter i både Danmark og udlandet tilbyder vi en varieret hverdag med tekniske udfordringer, stærkt kollegaskab, sociale arrangementer via personaleforeningen og heriblandt personalegoder som sodavand og morgenbrød.

Lyder det som noget for dig?

Så vil vi rigtig gerne høre fra dig. Send din ansøgning og dit CV og hvis du har spørgsmål til stillingen eller til os som arbejdsplads, så tøv ikke med at tage fat i os.

Firma Gibotech A/S Følg
Kontaktperson Peter Guldager
Arbejdsadresse Datavej
Postnr.: 5220
Kommune Odense
Telefonnr. +4541306822
E-mail pg@Gibotech.dk
Ansøgningsfrist 07/06/2026
Valgt stilling