Vil du være med til at sikre Danmarks grønne omstilling og opbygning af fremtidens elnet, så læs med her. Vi leder lige nu efter dygtige og engagerede elektrikere til vores store og små projekter under forretningsområdet Power.
Vi er førende aktører med solid erfaring inden for alle former for installationer og spændingsniveauer; lige fra 0.4kV til hovedstationer, der forsynes med op til 400kV. Vores dygtige og engagerede kørende kollegaer arbejder dagligt med spændende tekniske installationer for udvalgte større kunde-segmenter og landets største industrivirksomheder og forsyningsselskaber som Novo Nordisk, NEXEL, CPH-lufthavnen, Energinet, BaneDanmark, DSB, Schneider m.fl.
Sådan vil din hverdag i Power se ud
Du vil indgå i et dedikeret team, hvor du i samarbejde med kollegaer og projektledere tilrettelægger og udfører de daglige opgaver for vores brede kundekreds. I den første periode vil du følges med en kollega, som vil hjælpe dig med at komme godt i gang i afdelingen. Du vil ligeledes få al nødvendig oplæring og uddannelse løbende.
Dine daglige opgaver vil blandt andet byde på alm. installationsarbejder, nye installationer, tavlearbejder samt renovering af lys- og kraftinstallationer. Du vil dertil få opgaver inden for elforsyningsnettet/højspændingsnettet såsom stationsmontage, muffearbejde og anden forsyningsarbejder.
Vi kræver ikke en masse stations- eller højspændingserfaring, det er dog en fordel, hvis du:
- er uddannet elektriker, industrielektriker, eltavletekniker eller har en anden relevant el-tekniske baggrund
- taler og skriver dansk, og har let ved at kommunikere med både kunder og kolleger.
- er kvalitets- og ansvarsbevidst
- er indforstået med, at dokumentation er en del af opgaveløsningen
- kan forstå/læse tegninger og el-diagrammer
- montage, fortrådning og testning af tavler og udstyr
- Måske du har banetekniske kurser, PPPB, KI-Kørestrøm, SR1/SR2 ?
Derudover behøver du dog ikke at have erfaring inden for højspænding. Hvis du er klar på at udvide dit CV, så er vi klar til at udvikle og uddanne dig inden for vores specialområder. Du vil få en bred el-teknisk forståelse og så vil du blive skarp på store projekter inden for lav og højspænding.
Derudover ser vi gerne at du er:
- positiv af natur og ser fordelen i et godt samarbejde internt og eksternt
- glad for at arbejde både udendørs og indendørs
- tager initiativ til at byde ind på løsning af arbejdsopgaverne
- ansvarsbevidst og tager ejerskab for dine arbejdsopgaver
Udover gode kolleger, tilbyder vi:
- en attraktiv lønpakke
- stor frihed under ansvar
- ansættelse i en dynamisk virksomhed, der udvider og er førende på markedet
- et alsidigt og spændende job med mange personlige og faglige udfordringer
- godt teknisk bagland
- en firmabil til rådighed for udførelse af arbejdet (inkl. 1.000 km. reglen)
- ordnede arbejdsforhold med kodekset ’Vi arbejder sikkert, ellers arbejder vi ikke’.
Arbejdssted
Du tilknyttes vores hovedkontor i Herlev.
Arbejdet udføres primært i Storkøbenhavn og også på resten af Sjælland. Det er en forudsætning for stillingen, at har kørekort B.
Yderligere oplysninger
Du kan læse mere om Eltel Networks og vores visioner, værdier og mål på www.eltelnetworks.dk.
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte teamleder Tommy Nielsen på tlf. nr. 52147667 eller mail: tommy.nielsen@eltelnetworks.com
Vi behøver ikke engang en ansøgning...
Til gengæld vil vi rigtig gerne se dit CV.
Stillingen ønskes besat hurtigst muligt, men vi venter gerne på de rette kolleger. Vi indkalder løbende til samtale. Vi glæder os til at snarest at høre fra dig :)
Tag chancen og bliv en del af fremtiden – bliv en Elteller!
Alle henvendelser behandles fortroligt.