WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 01/07/2026
favourite-job-icon
Elsker du frisk luft, fysisk arbejde og grønne omgivelser?
GAVNØ FONDEN - Næstved
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 01/07/2026
favourite-job-icon
Elsker du frisk luft, fysisk arbejde og grønne omgivelser?
GAVNØ FONDEN - Næstved

Elsker du frisk luft, fysisk arbejde og grønne omgivelser?

Gavnø Slotspark står midt i en spændende og ambitiøs udvikling.

Den historiske slotspark på 8 hektar rummer sjældne botaniske træer, rosen- og sansehave, søer, staudebede og de velkendte tulipanbede. Vi arbejder målrettet med at videreudvikle parkens udtryk og kvalitet, og derfor søger vi nu en ny kollega, der har lyst til at bidrage aktivt til pleje, udvikling og fremtidssikring af vores unikke slotspark.

Dine primære arbejdsopgaver

  • Vedligeholdelse af slotsparken, herunder ukrudtsbekæmpelse, hækkeklipning, beplantning, vanding m.m.

  • Praktiske anlægs- og udviklingsopgaver i slotsparken i samarbejde med gartnerteamet.

  • Deltagelse i klargøring og afvikling af vores større arrangementer som Jul på Gavnø og Gavnø Classic Autojumble.

  • Bidrage til den løbende udvikling og forskønnelse af parkens mange områder.

Hvem er du?

  • Du er faglært anlægs- eller planteskolegartner og har et solidt plantekendskab.

  • Du har erfaring med drift, vedligeholdelse og mindre reparationer af maskiner.

  • Du trives med at arbejde udendørs året rundt.

  • Du arbejder struktureret og kan holde fokus på opgaver og deadlines.

  • Du kan lide fysisk og praktisk arbejde, og har en god fysik.

  • Du kan arbejde både selvstændigt og som en del af et team.

  • Du taler og forstår dansk.

  • Du er imødekommende, positiv og bidrager til et godt samarbejde.

Vi tilbyder

  • En varieret hverdag med stor indflydelse på egne opgaver og den daglige planlægning.

  • Frihed under ansvar.

  • En arbejdsplads med højt til loftet, hvor samarbejde, faglighed og godt humør vægtes højt.

  • Mulighed for at præge udviklingen af en af Danmarks mest besøgte historiske slotsparker.

Stillingen er på 37 timer om ugen. Der vil forekomme weekendarbejde, som planlægges internt i teamet.

Løn aftales efter kvalifikationer.

Vi afholder samtaler løbende og lukker opslaget, når vi har fundet den rette kandidat.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte os på mail: tbl@gavno.dk

Firma GAVNØ FONDEN Følg
Kontaktperson Thomas Larsen
Arbejdsadresse Gavnø
Postnr.: 4700
Kommune Næstved
Telefonnr. 21868696
E-mail tbl@gavno.dk
Ansøgningsfrist 01/07/2026
Valgt stilling