WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 25/07/2026
favourite-job-icon
En stilling som kirketjener ved Ordrup Kirke er ledig pr. 1. august 2026.
Ordrup Sogns Menighedsråd - Gentofte
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 25/07/2026
favourite-job-icon
En stilling som kirketjener ved Ordrup Kirke er ledig pr. 1. august 2026.
Ordrup Sogns Menighedsråd - Gentofte
Ansøgningsfrist: 01/08/2026
favourite-job-icon
Har du erfaring med dækmontering, og kan du arbejde effektivt med både kvalitet og kundeservice i fokus?
Rekruttering Djursland - Glostrup

En stilling som kirketjener ved Ordrup Kirke er ledig pr. 1. august 2026.

Har du praktisk sans, godt humør og lyst til at være en vigtig del af livet i en aktiv kirke?

Ordrup Kirke søger en engageret og alsidig kirketjener, der trives med en hverdag, hvor ingen dage er helt ens. Vi søger en kollega med hjertet på rette sted, som kan arbejde selvstændigt, planlægge og prioritere sine opgaver, og samtidig indgå i et tæt samarbejde med kirkens anden kirketjener Marie Barfoed, og kirkens øvrige medarbejdere.

Stillingen er som udgangspunkt en deltidsstilling på 30 timer. For den rette kandidat er menighedsrådet dog indstillet på at drøfte en udvidelse af arbejdsopgaverne med henblik på en fuldtidsstilling.

Vi søger en kirketjener, som:

  • gerne har erfaring som kirketjener eller fra en lignende stilling

  • har gode samarbejdsevner og en positiv tilgang til arbejdet

  • er imødekommende og har let ved at tale med mennesker

  • har god situationsfornemmelse og sætter en ære i at levere et godt stykke arbejde

  • kan arbejde selvstændigt og tage ansvar for dagens opgaver

  • har praktisk sans og hænderne skruet godt på

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være:

  • klargøring af kirken til gudstjenester og kirkelige handlinger

  • rengøring og almindelig vedligeholdelse af kirken og sognegården

  • pasning af kirkens udendørsarealer

  • opstilling og flytning af borde og stole i forbindelse med arrangementer

  • indkøb og lagerstyring

  • opsyn med håndværkere, tekniske installationer og øvrig drift

  • andre praktiske opgaver, der bidrager til kirkens daglige liv

Stillingen indebærer fysisk arbejde, og det er derfor vigtigt, at du trives med praktiske opgaver.

Vi arbejder løbende på at udvikle kirkens drift og skabe gode rammer for kirketjenernes arbejde. Blandt andet ønsker vi at skabe mulighed for ekstra ressourcer til særlige opgaver som hovedrengøring og større vedligeholdelsesopgaver, ligesom vi ser på mere bæredygtige løsninger i plejen af kirkens udearealer.

Vi tilbyder

  • et alsidigt og meningsfuldt arbejde i en levende kirke

  • gode og engagerede kolleger

  • en arbejdsplads med fokus på samarbejde, ansvar og udvikling

  • mulighed for at præge stillingens fremtidige indhold

Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelsen er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer (OAO-S) og Organisationsaftalen for kirkefunktionærer med kerneopgaver som kirketjener indgået mellem Kirkeministeriet og Danmarks Kirketjenerforening og det tilhørende protokollat for kirketjenere. Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.

Årslønnen aftales indenfor intervallet 322.597,- kr. – 406.234,- kr. (nutidskroner for en fuldtidsstilling).

Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 33.018,- kr. (nutidskroner for en fuldtidsstilling).

OK tillæg på 1.391,- kr. (nutidskroner for en fuldtidsstilling pr. år.)

Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Danmarks Kirketjenerforening.

Hvis du ikke er uddannet kirketjener, er det er en betingelse, at den obligatoriske 5 ugers uddannelse for kirketjenere gennemføres indenfor 2 år efter ansættelsens start.

Ansøgning

Vi ser frem til at modtage din ansøgning og dit CV.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:

Kirketjener Marie Barfoed, Tlf. 4082 0798

eller kontaktperson Malene Hjorth, Tlf. 5135 9280

Ansøgningen sendes til Malene Hjorth -7115mah@km.dk - senest den 25. juli 2026.

Firma Ordrup Sogns Menighedsråd Følg
Kontaktperson Malene Hjorth
Arbejdsadresse Henrik Hertz Vej
Postnr.: 2920
Kommune Gentofte
Telefonnr. 51359281
E-mail 7115mah@km.dk
Ansøgningsfrist 25/07/2026
Valgt stilling