Kortlægning og forudsigelse af klimaændringers betydning for beskyttede fortidsminder i Danmark Stillingen opslås i forbindelse med Nationalmuseets nye forskningsindsats
SKJOLD – Bevaring af Danmarks fortidsminder i et forandret klima, finansieret af en bevilling under Aftale om forskning og innovation 2026–2029. Formålet med indsatsen er at udvikle og afprøve nye metoder til dokumentation, risikovurdering, overvågning og håndtering af klimatruede kulturminder i Danmark.
Jobbeskrivelse Klimaforandringer udgør en stigende trussel mod arkæologiske levn og fortidsminder i Danmark. Stigende havniveauer, hyppigere og kraftigere storme, højere lufttemperaturer, ekstrem nedbør samt længerevarende tørkeperioder medfører både fysiske og kemiske skader på fortidsminderne. Disse påvirkninger udgør en væsentlig udfordring for den langsigtede bevaring af kulturarven og understreger behovet for målrettet forskning, der kan bidrage med viden til at håndtere udfordringerne bedst muligt.
På den baggrund søger Nationalmuseet en post.doc, som får ansvaret for at gennemføre kortlægning og risikovurdering af klimarelaterede trusler mod fortidsminder på tværs af følgende fire overordnede temaer:
- Kystlokaliteter: Erosion og landskred
- Gravhøje og voldsteder: Erosion og fysisk nedbrydning
- Vådområder og voldgrave: Udtørring og vandmætning
- Ruiner og stenstrukturer: Påvirkning fra frost, salt, fugt og biologisk vækst
Arbejdet vil tage udgangspunkt i en integreret tilgang, hvor data fra feltundersøgelser, remote sensing, klimamodeller og kulturarvsregistre kombineres i GIS. Disse data anvendes til at kvantificere nedbrydningshastigheder og identificere særligt udsatte lokaliteter og typer af fortidsminder under både nuværende og fremtidige klimascenarier.
Som en del af forskningsindsatsen vil kandidaten desuden blive involveret i udvikling og anvendelse af 3D-dokumentation af udvalgte fortidsminder, herunder anvendelse af billedbaserede metoder og/eller laserscanning til dokumentation, analyse og overvågning af nedbrydningsprocesser.
Stillingen indebærer feltarbejde i Danmark og vil omfatte både dataindsamling, analyse samt bidrag til den praktiske gennemførelse af projektrelaterede aktiviteter.
Som en del af SKJOLD-projektet bliver du en del af et tværfagligt og dynamisk forskningsmiljø, hvor du får mulighed for at arbejde i feltet mellem naturvidenskab og kulturhistorie og sætte dit præg på fremtidens forvaltning af Danmarks kulturarv.
Kvalifikationer Kandidaten skal have en ph.d.-grad inden for naturgeografi, landskabsarkæologi, miljøarkæologi eller beslægtede fagområder.
Kandidaten skal have erfaring med remote sensing-teknikker, GIS-modellering, dataindsamling samt håndtering og analyse af større datasæt, herunder udvikling af reproducerbare workflows, programmering og automatisering af analyser.
Erfaring med UAV-baserede undersøgelser, opsætning af dataloggere og feltarbejde er en fordel.
Kandidaten skal have vilje til at dele viden og ekspertise med øvrige medlemmer af forskningsgruppen og bidrager aktivt til udarbejdelse af videnskabelige publikationer.
Da stillingen indebærer omfattende feltarbejde over hele landet, er det et krav, at ansøgeren har gyldigt kørekort (kategori B).
Da arbejdet indebærer gennemgang af arkivdata og rapporter fra tidligere arkæologiske undersøgelser på dansk, skal ansøgeren kunne tale, læse og skrive dansk. Kandidaten skal desuden have gode engelskkundskaber.
Løn- og ansættelsesvilkår Arbejdstiden er 37 timer om ugen. Løn, pension og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til overenskomsten mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation samt cirkulære om stillingsstruktur for videnskabeligt personale med forskningsopgaver ved arkiver, biblioteker, museer m.v. under Kulturministeriet.
Stillingen er tidsbegrænset til 36 måneder fra den 1. september 2026 eller snarest derefter.
Arbejdsstedet er Nationalmuseets afdeling for Arkæologi og Naturvidenskab i Brede, Kgs. Lyngby, nord for København.
Ansøgningsprocedure Nationalmuseets ambition er at skabe en arbejdsplads, hvor forskellighed ikke blot tolereres, men aktivt fremmes og værdsættes. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Vi arbejder aktivt på at reducere bias i ansættelsesprocessen for at sikre en mangfoldig arbejdsstyrke og for at sikre, at vi ansætter de bedst egnede kandidater på baggrund af faglige og personlige kvalifikationer. Vi beder dig derfor om at undlade at tilføje et foto i dit CV.
Ansøgningen skal indeholde:
- Motiveret ansøgning (maks. én side)
- Curriculum vitae inkl. uddannelse, erfaring, sprogfærdigheder og øvrige relevante kvalifikationer
- Publikationsliste
- Kopi af op til 3 publikationer til bedømmelse af ansøgers videnskabelige kvalifikationer
- Kopier af eksamensbeviser (kandidat. og ph.d.)
- Karakterudskrift på engelsk, hvis originalen ikke er på engelsk, dansk, norsk eller svensk
Hvis en publikation har flere forfattere, eller er resultatet af et fælles arbejde, skal det tydeligt angives, hvilken del ansøgeren har bidraget med. Hvis det ikke er tydeligt specificeret, vil det fagkyndige bedømmelsesudvalg se bort fra publikationen.
Ansøgninger skal indsendes via det elektroniske rekrutteringssystem på
www.natmus.dk/job senest den 13. maj 2026. Publikationer, som ikke kan uploades digitalt, skal indsendes i 3 eksemplarer til Nationalmuseet, Frederiksholms Kanal 12, 1220 København K att. ”HR & Jura” og skal ligeledes være modtaget af museet
senest den 13. maj 2026.
Ansøgernes faglige kvalifikationer vil blive bedømt af et fagkyndigt bedømmelsesudvalg, som vil blive nedsat efter ansøgningsfristens udløb.
Yderligere information For yderligere oplysninger om stillingen kan der rettes henvendelse til: