Pædagog søges til børnehaven i Murergården – Rød Stue
Den selvejende institution Murergården søger en engageret pædagog på 34 timer ugentligt til vores børnehave, nærmere bestemt Rød Stue, med tiltrædelse 1. marts 2026.
På Rød Stue er der 18 børn, to pædagoger og én pædagogmedhjælper, og du bliver en del af et tæt og fagligt samarbejde med fokus på trivsel, udvikling og stærke børnefællesskaber.
Murergården er en integreret institution i hjertet af Nørrebro med børn i alderen 0–14 år. Vi arbejder med en tydelig rød tråd i pædagogikken på tværs af hele huset. Det narrative pædagogiske arbejde har i mange år været en central del af vores pædagogiske kultur, og vi søger en kollega, der har lyst til at bidrage aktivt til den fortsatte udvikling af denne praksis.
I Murergårdens 0–6 års afdeling har vi seks basispladser for børn med særlige udviklingsbetingelser, integreret i stuerne. Vi ser derfor gerne, at du har erfaring med – eller interesse for – socialpædagogik, inklusion og udvikling af forpligtende børnefællesskaber.
Vi søger en pædagog, der:
Har fokus på børnenes ressourcer og deltagelse i fællesskaber
Kan støtte det enkelte barns sociale og personlige udvikling
Kan arbejde med positiv særbehandling af børn og familier i udsatte positioner
Har interesse for faglig refleksion og pædagogisk udvikling
Trives i en kultur med feedback og tæt kollegialt samarbejde
Kan arbejde med både strukturerede og spontane aktiviteter – inde og ude
Vi forventer, at du har orienteret dig i Murergårdens læreplan forud for en eventuel samtale:
https://murergaarden-kk.aula.dk
Ansøgningsfrist: 13. februar
Ansøgning sendes til: eq7i@kk.dk
Spørgsmål: Institutionsleder Bodil Møller-Hansen, tlf. 35 39 49 42
Vi afholder ansættelsessamtaler løbende.