WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 28/04/2026
favourite-job-icon
Energikoordinator til Høje-Taastrup Kommune - med stor frihed, reel indflydelse og en ambitiøs grøn dagsorden
Høje-Taastrup Kommune - Høje-Taastrup
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 28/04/2026
favourite-job-icon
Energikoordinator til Høje-Taastrup Kommune - med stor frihed, reel indflydelse og en ambitiøs grøn dagsorden
Høje-Taastrup Kommune - Høje-Taastrup

Energikoordinator til Høje-Taastrup Kommune - med stor frihed, reel indflydelse og en ambitiøs grøn dagsorden

Vil du have en nøglerolle i den grønne omstilling – med indflydelse på både strategi og konkrete løsninger? Hos os får du frihed til at forme dit arbejde, politisk opbakning og mulighed for at præge en kommune i udvikling.

Derfor skal du vælge os

I Høje-Taastrup Kommune bliver du en del af en arbejdsplads, hvor tillid, fleksibilitet og faglighed er centrale værdier. Du får:

  • Stor handlefrihed og direkte indflydelse på kommunens energi- og klimaarbejde
  • Et fagligt miljø med sparring, samarbejde og vidensdeling
  • Moderne rammer i vores prisbelønnede rådhus
  • Gode muligheder for personlig og faglig udvikling
  • Et kollegialt fællesskab, hvor man hjælper hinanden og løfter opgaverne sammen

“Kombinationen af handlefrihed og stor tillid til den enkeltes faglighed gør HTK til en både behagelig og fagligt spændende arbejdsplads.”
– Sune Thelle Krarup, Projektleder

“Den tætte samhørighed blandt kolleger og den klare opbakning fra ledelsen er hjørnestenene i vores måde at arbejde på.”
– Ebu Bekir Basoda, Fagkoordinator

En kommune i udvikling

Du bliver en del af en organisation, der arbejder målrettet med energioptimering, bæredygtighed og moderne byudvikling - bl.a. gennem energirenoveringer, databaseret energiledelse, genanvendelse og certificeret byggeri. Vi samarbejder med bl.a. Teknologisk Institut og Klimasekretariatet.

Samtidig er flere større projekter i gang – bl.a. nye skoler, dagtilbud, fritidsfaciliteter og et sundheds- og bevægelseshus.

Din rolle som energikoordinator

Som energikoordinator får du en central rolle i arbejdet med at optimere energiforbruget i kommunens bygninger og sikre, at vi lever op til både politiske mål og lovkrav. Din opgaver spænder fra strategiske analyser til konkrete løsninger i driften.

Dine opgaver bliver bl.a. at:

  • Overvåge, analysere og optimere energiforbrug 
  • Identificere og prioritere energibesparelser – både teknisk og adfærdsmæssigt 
  • Rådgive driftspersonale om energirigtig drift 
  • Udvikle og gennemføre projekter fra idé til afrapportering 
  • Sikre compliance og følge relevante lovgkrav
  • Drive og udvikle kommunens solcelleindsats 

Du arbejder både strategisk og operationelt – fra analyse til implementering ude i bygningerne.

Dit team og din hverdag

Du bliver en del af et teknisk team sammen med en maskiningeniør og en ventilationsingeniør og indgår i et afsnit med i alt 14 kolleger. Vi sparrer løbende, deler viden og har kort vej fra idé til beslutning.

Du får frihed til selvstændigt at drive dine opgaver – med ansvar for både fremdrift og kvalitet. Du planlægger i høj grad selv din tid i dialog med samarbejdspartnere og med fokus på kerneopgaven. Der er mulighed for hjemmearbejde, når opgaverne tillader det.

Din arbejdsplads er på det nybyggede og prisbelønnede Rådhus, i gåafstand fra Høje-Taastrup Station. Her finder du moderne faciliteter, en god kantine og gratis parkering.

Vi lægger vægt på en god opstart, så du hurtigt får indsigt i organisationen, opgaverne og de centrale samarbejdsflader.

Hvem er du:

u har en teknisk baggrund – fx som ingeniør, energiteknolog, konstruktør eller tilsvarende – og du har interesse for energi og bæredygtighed.

Derudover:

  • arbejder du selvstændigt og trives med ansvar
  • er du god til at samarbejde og skabe relationer
  • har du forståelse for bygninger og tekniske anlæg
  • er du nysgerrig og klar til at lære (erfaring er en fordel, men ikke et krav)

Om arbejdspladsen

Center for Ejendomme og Intern Service (CEIS) varetager drift og udvikling af ca. 300.000 m² fordelt på 140 ejendomme. Vi har gennem flere år investeret i energiovervågning, FM-systemer og CTS-anlæg 

Ansøgningsfristen er tirsdag d. 28.4.2026

Vi afholder 1. samtaler i uge 19 og 2. samtaler i uge 20 – og vi er fleksible ift. din kalender.

Ansøgning, CV, uddannelsesbeviser og evt. andre relevante dokumenter sendes elektronisk via kommunens e-rekrutteringssystem.

Praktisk information:

  • Jobbet er 37 timer/ugen
  • Tiltrædelse 1. august 2026
  • Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og Ny Løn. 
  • Ifm. Ansættelse indhentes straffeattest samt referencer fra tidligere ansættelser.

Høje-Taastrup Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap, m.v. 

Vil du vide mere om jobbet, så send en sms til Bygge- og Anlægschef Rikke Hedegaard Koch på 29 60 40 75. Så giver Rikke dig et kald.

Vi ser frem til at høre fra dig. 

Firma Høje-Taastrup Kommune Følg
Kontaktperson Rikke Hedegaard Koch
Kommune Høje-Taastrup
Telefonnr. +45 29 60 40 75
Ansøgningsfrist 28/04/2026
Valgt stilling