WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 01/07/2026
favourite-job-icon
Engagerede afløsere søges til Plejehjemmet Bøgebakken
Lejre Kommune - Lejre
Antal ledige jobs
14
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 26/05/2026
favourite-job-icon
Hjemmeplejen Tølløse og St Merløse søger social- og sundhedsassistent
Holbæk Kommune - Lejre
Ansøgningsfrist: 18/06/2026
favourite-job-icon
Plejehjemmet Ammershøjparken søger SSA/SSH til dagvagt
Lejre Kommune - Lejre
Ansøgningsfrist: 04/06/2026
favourite-job-icon
Ammershøjparken Plejehjem søger en SSA til aftenvagt
Lejre Kommune - Lejre
  •  
Ansøgningsfrist: 16/05/2026
almost-expired-job-icon favourite-job-icon
SiteHub søger brandvagter på fuldtid i Kalundborg
SiteHub ApS - Kalundborg

Engagerede afløsere søges til Plejehjemmet Bøgebakken

Plejehjemmet Bøgebakken søger engagerede afløsere; såsom social- og sundhedshjælpere og uuddannede medhjælpere til dagvagter og aftenvagter i både hverdage, weekender og helligdage. Er du interesseret i at arbejde med vores ældre medborgere og kan du arbejde selvstændigt, men også vægte samarbejdet og fællesskabet? Så har vi det helt rigtige arbejde til dig!

Om jobbet

Plejehjemmet Bøgebakken er organiseret således, at medarbejderne arbejder i medstyrende teams, som arbejder ud fra en rehabiliterende og personcentreret tilgang . Du vil arbejde selvstændigt med mange forskellige arbejdsopgaver der vil højne din faglighed og udvikle dig som menneske.

Dine opgaver vil være
  • Personlig pleje
  • Lave morgenmad og frokost, og lave varm mad om aftenen i samarbejde med kollega
  • Oprydningsopgaver og rengøring
  • Aktiviteter
  • Tværfagligt samarbejde omkring beboeren
  • Vaske tøj
Om dig
  • Du har lyst til at være en aktiv medspiller til at øge livskvaliteten hos den enkelte beboer, samt at sikre beboerne får et aktivt og værdigt liv ud fra deres behov
  • Du kan arbejde selvstændigt, er fleksibel og mødestabil
  • Du kan tænke kreativt i dine aktiviteter med beboerne, samt være løsningsorienteret i samarbejde med kollegaer i dit daglige arbejde
  • Du vil gerne lære nyt og udvikle dig fagligt og menneskeligt
  • Du er god til at være nysgerrig og undersøgende, og gå i dialog med det faglige personale når du syntes noget er svært
  • Du skal måske starte på en sundhedsfaglig uddannelse
Om os

Plejehjemmet Bøgebakken er et af Lejre Kommunes plejehjem, Plejehjemmet består af 7 huse, hvor der bor mellem 9-12 ældre mennesker i hvert hus.

Plejehjemmet er bygget op om plejeprincipperne i Leve & Bo Miljø, hvor borgernes hverdag er omdrejningspunktet med udgangspunkt i den enkeltes behov og ressourcer. Vi ønsker, at beboernes lever et godt liv med nærvær, aktiviteter og faglig opmærksomhed. Vi tilbyder dig derfor en planlagt onboarding der er tilpasset til dig og de vagter du skal have fremadrettet.

Plejehjemmet Bøgebakken prioriterer synlig ledelse, hvor vi ligger vægt på et godt og trygt samarbejde på tværs af Husene og organisationen.

Vi tilbyder muligheden for at styrke kompetencerne inden for vores område, så du kan være klar til at starte på en sundhedsfaglig uddannelse.

Løn og ansættelse

Du vil blive ansat efter gældende overenskomst og principperne i "Ny løn". Ved ansættelse kræves straffeattest. Vi tilbyder ansættelse som timeafløsere og i vikariater, og der vil efterfølgende være mulighed for fastansættelse hvis vi gensidigt er enige. Vikariater kan være på timeantal, og perioden aftales individuelt.

Du kan kontakte teamlederne Dorte Stina Trasbo Madsen på doma@lejre.dk, Sofia Bränstrøm Østenby sobos@lejre.dk eller Plejehjemsleder Christina Simonsen chgls@lejre.dk . Vi glæder os til at høre fra dig.

Ansættelsessamtalerne vil finde sted løbende, og indkaldelse til samtaler sker via mail eller pr. telefon.

Yderligere oplysninger

Har du spørgsmål omkring stillingen, er du velkommen til at kontakte Teamleder Mette Langæble på tlf. nr. 2920 0137, Teamleder Dorte Stina Trasbo Madsen på tlf. nr. 4070 8557 eller Plejehjemsleder Bøgebakken Christina Gundel Lund Simonsen på tlf. nr. 6010 0434.

Send din ansøgning snarest muligt, da vi løbende indkalder til samtale.

Arbejdssted vil være Bøgebakken 1, 4320 Lejre.

Lejre Kommune er et fællesskab af 49 små byer og landsbyer. Her bor lige under 30.000 mennesker, og stadig flere kommer til. Som kommune arbejder vi for at skabe det gode liv på landet, nu og for fremtidige generationer. Det handler om at tænke naturen ind i alt, hvad vi laver. At finde løsningerne i fællesskab og fællesskaber, og at skabe frirum, hvor borgere, foreninger og virksomheder kan udfolde sig.

Vi har i alt omkring 2000 medarbejdere, som arbejder for at skabe velfærd i et nært samarbejde med alle dem, som indsatsen har betydning for.

Det er derfor, vi kalder Lejre Kommune for Vores Sted.

I Lejre Kommune er der røgfri arbejdstid.

I Lejre Kommune indhenter vi straffeattester og børneattester til en række stillinger. Vær derfor opmærksom på, at du kan blive bedt om at give tilladelse til indhentning af disse, i de stillinger hvor det er relevant.

Firma Lejre Kommune Følg
Kontaktperson Dorte Stina Trasbo Madsen
Arbejdsadresse Møllebjergvej
Postnr.: 4330
Kommune Lejre
Telefonnr. 40708557
Ansøgningsfrist 01/07/2026
Valgt stilling