WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 16/06/2026
favourite-job-icon
Engagerede hjemmevejledere til socialpsykiatrisk støtte efter servicelovens § 85 i Københavns Kommune
Københavns Kommune - København
Antal ledige jobs
22
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 18/06/2026
favourite-job-icon
Social- og sundhedsassistent med interesse for neurorehabilitering søges til Lions Neurocenter
Lions Neurocenter - København
Ansøgningsfrist: 07/06/2026
favourite-job-icon
Kombinerede stillinger som praktikvejleder og social- og sundhedsassistent i Hjemmeplejen VKV
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 11/06/2026
favourite-job-icon
Sundhedsfaglig kontaktperson til Botilbuddet Robert Jacobsens Vej
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 14/06/2026
favourite-job-icon
Vores kollega er på barsel, og vi søger derfor en kollega imens
S/I Huset Louise - København
Ansøgningsfrist: 07/06/2026
favourite-job-icon
Den Sociale Hjemmepleje søger uddannede social- og sundhedsassistenter til aftenvagt
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 12/06/2026
favourite-job-icon
Bliv en del af Københavns Kommunes Vikarkorps – vi søger dig, der er social- og sundhedsassistent
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 12/06/2026
favourite-job-icon
Weekendassistenter søges til Carelink Pleje Øst - med placering på Amager
Carelink Pleje - Amager - København
Ansøgningsfrist: 05/06/2026
almost-expired-job-icon favourite-job-icon
SSA/SSH søges til aftenvagt til Carelink Pleje Østerbro 7/7 RUL
Carelink Pleje - Østerbro - København
Ansøgningsfrist: 04/07/2026
favourite-job-icon
Hudklinik søger social- og sundhedsassistent
Hudklinikken Trianglen - København
Ansøgningsfrist: 24/06/2026
favourite-job-icon
Planlægger til Carelink Pleje
Carelink Pleje - Østerbro - København
Ansøgningsfrist: 12/06/2026
favourite-job-icon
Ansvarshavende SSA til nattevagt i lige uger
Carelink Pleje - Vanløse og Brønshøj - København
  •  

Engagerede hjemmevejledere til socialpsykiatrisk støtte efter servicelovens § 85 i Københavns Kommune

Er du en engageret vejleder, der ønsker at hjælpe udsatte voksne i alderen 18+?
Vi har opgaver, som skal løses og borgere der vil vores støtte. Vi søger derfor fagligt dygtige medarbejdere til at tilbyde støtte og hjælp primært indenfor psykiatridelen i henhold til servicelovens § 85 den 1. august 2026. Vi søger aktuelt tre medarbejdere til fastansættelse og to barselsvikarer.

Hvem er vi?
Center for Aktivitet, Beskæftigelse og Støtte i Egen Bolig er etableret i januar 2025. Vi er et center med et højt fagligt ambitionsniveau, som arbejder målrettet med at udvikle den faglige kvalitet i vores indsats. Vi har i januar 2026 sat gang i en spændende omorganisering, hvor vi kommer til at samle målgrupperne fra handicap med socialpsykiatrien.

Vi har i den forbindelse sammensat nye personalegrupper og lederteams, som flytter sammen den 1. september 2026 på nye lokationer.

Borgergruppen er primært kendetegnet ved, at de har multiple psykosociale problemstillinger, herunder kan misbrug forekomme. Vi arbejder ud fra vidensbaserede metoder, bl.a. Feedback Informed Treatment og den motiverende samtale. Vi har stort fokus på kompetenceudvikling, faglig sparring på teammøder og sagssupervision.

Hvad går jobbet ud på?
Arbejdsdagen hos os består i at støtte udsatte borgere med psykisk sårbarhed gennem aftaler i og uden for borgerens eget hjem, virtuelt eller i gruppeforløb i henhold til serviceloven § 85.

Du vil få ansvaret for ca. 10-15 borgere i aldersgruppen 18+, der fra 1. september er bosat i områderne Nørrebro, Østerbro, Nordvest, Brønshøj og Vanløse.

Vi arbejder med udgangspunkt i borgernes indsatsmål ud fra en recovery og rehabiliterende tilgang. Det betyder, at du skal kunne omsætte din faglige viden til konkrete, velbeskrevne delmål/handlinger i samarbejde med borgeren. Vi arbejder støttende og har en høj etik i forhold til at respektere borgenes forandringsproces. Vi har i denne proces fokus på hjælp til selvhjælp mhp. at øge borgernes selvstændighed. Vi er samtidig optaget af at forebygge isolation og brobygge til meningsfulde fællesskaber – gerne i samarbejde med civilsamfundet.

Du får mulighed for at arbejde selvstændigt en stor del af tiden. Det udelukker dog ikke, at du samtidig er en del af et stærkt arbejdsfællesskab i enheden.

Vi lægger vægt på, at løsninger findes i fællesskab og forventer, at du reflekterer over de borgerforløb, som du har ansvaret for og bringer eventuelle udfordringer op på teammøder og supervision. Din opgaveløsning vil således foregå i tæt sparring med ledere og kolleger med henblik på at sikre kvalitet og progression i borgerforløbene.

Vi tilbyder gode kolleger, opgaver og udvikling
Vejledergruppen på vores område består aktuelt af 20 medarbejdere, der alle arbejder med støtte efter § 85 i serviceloven. Fra den 1. september øges medarbejdergruppen og fordeles på to afdelingsledere. Vi er en tværfaglig gruppe, hvor vi hver især bidrager med forskellige kompetencer – vi er gode til at supplere hinanden og værdsætter hinandens input og idéer. Vi har kontinuerligt fokus på det gode arbejdsmiljø og høj trivsel, og vi forventer, at alle bidrager til dette. Vi har et godt tværfagligt samarbejde og en positiv trivselsrapport. Som arbejdsplads er vi visionære med højt til loftet og en klar retning. Vi prioriterer høj faglighed og lægger stor vægt på metodeudvikling, systematik og systemisk sparring, hvor borgerens feedback er omdrejningspunktet for at sikre den bedst mulige indsats.

Få succes hos os
Din fornemmeste opgave er at fastholde borgerens fokus mod at blive uafhængig af støtte samtidig med, at du skaber en professionel og konstruktiv alliance med borgerne, som har fælles mål. Vi søger en kompetente og fagligt engagerede kolleger, der kan bidrage til den fortsatte udvikling på området. Vi forestiller os, at du har en baggrund som enten ergoterapeut, sygeplejerske, pædagog, socialrådgiver eller sosu-assistent. Derudover følgende kompetencer
Har gode samarbejdsevner.
Kan se dig selv bidrage konstruktivt ind i en større forandringsproces.
Tager afsæt i en dialogbaseret og anerkendende tilgang i arbejdet.
Arbejder indenfor de rammer, der er givet.
Kan arbejde struktureret og systematisk ind i borgerforløbene.
Ser dokumentation som en kernefaglighed på lige fod med arbejdet ude ved borgerne.

Vi ser gerne, at du har følgende kompetencer og kvalifikationer

Erfaring med begreberne recovery og psykosocial rehabilitering, og evnen til at omsætte dem til handling i arbejdet med borgerne.
Erfaring med psykiatriske eller andre udsatte målgrupper.
Evnen til at strukturere og tilrettelægge din arbejdsdag på en selvstændig og effektiv måde.
Gode samarbejdsevner og lyst til at arbejde tæt sammen med aktører i både regionen og kommunen.
Prioriterer at dokumentere det arbejde, som sker ude ved borgeren.
Villighed til at cykle i al slags vejr som en del af arbejdet.

Vi værdsætter også følgende personlige kompetencer

Du tager udgangspunkt i borgerens indsatsmål og tilpasser din støtte derefter.
Du kommunikerer klart og tydeligt, både skriftligt og mundtligt.
Du er lyttende og imødekommende overfor både borgerne, dine kolleger og samarbejdspartnere.
Du er nysgerrig på din faglige udvikling og reflekterer gerne over din praksis.
Du trives i et varieret og uforudsigeligt arbejdsmiljø og finder energi i det.
Du arbejder selvstændigt og er i stand til at etablere en positiv, fagprofessionel relation med borgerne.
Du bidrager til et godt arbejdsmiljø og møder borgerne med tillid, accept og respekt.

Ansættelsesforhold
Stillingerne er på 37 timer om ugen. Arbejdstiden er mandag-fredag primært i dagtimerne. Vi ønsker, at du kan tiltræde den 1. august 2026. Vores lokation er på Korsgade 30 i København N, men pr. 1. september 2026 flytter vi til Vibevej 9 i København NV. Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. Vi gør opmærksom på, at ved tilbud om ansættelse indhenter vi straffeattester og referencer ved ansættelse. Vi stiller elcykel, regntøj, bærbar computer og telefon til rådighed.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingerne, kan du kontakte tilbudsleder Diana Johansen på 51 62 97 08, arbejdsmiljørepræsentant Mia Bjelstrand på 20 47 27 53 eller afdelingsleder på Charlotte Nylykke på 24 21 84 01. Du kan læse mere om vores organisation på vores hjemmeside og om Hjemmevejledere her.

Søg via linket senest tirsdag den 16. juni 2026
Vi holder samtaler mandag den 22. juni og evt. også tirsdag den 23. juni.

Firma Københavns Kommune Følg
Kontaktperson Diana Johansen
Arbejdsadresse Borups Allé
Postnr.: 2400
Kommune København
Telefonnr. 51 62 97 08
Ansøgningsfrist 16/06/2026
Valgt stilling