To engagerede pædagogmedhjælpere eller pædagogiske assistenter til vuggestuen Akvariet på Østerbro
Vil du være med til at videreudvikle vores vuggestue, hvor vi lægger vægt på omsorg, tryghed og trivsel, og hvor der både er fokus på det enkelte barn og børnegruppens trivsel? Så er det dig, vi søger.
Vuggestuen Akvariet er normeret til 60 børn fordelt på fem stuer. Vi er fire voksne på hver stue til 12 børn.
Vuggestuen er beliggende på Næstvedgade 3 på indre Østerbro.
Hos os kan du forvente en arbejdsplads, hvor
personalegruppen har stor medindflydelse, og vi forventer aktiv involvering i hverdagen
der lægges vægt på tryghed, omsorg og trivsel – så børnene har de bedste muligheder for læring og udvikling
vi har et godt samarbejde, hvor vi kontinuerligt arbejder med at justere vores praksis i forhold til børnegruppens behov
der er et tæt forældresamarbejde, hvor barnets udvikling er det primære
hverdagen er præget af positiv energi, humor og respekt for arbejdsfællesskabet
Vi søger en medhjælper, som
er nærværende, omsorgsfuld og kan begejstres i arbejdet med børnene
har interesse for vuggestuebørns udvikling
er interesseret i at videreudvikle vores kultur, både i forhold til pædagogisk praksis, forældresamarbejde og personaleudvikling
kan arbejde med tilrettelagte aktiviteter i forhold til børnegruppens sammensætning, alder og udviklingstrin
har et personligt overskud, er løsningsorienteret og kan tage udfordringer med et glimt i øjet
Ansættelsesvilkår Stillingen er som udgangspunkt 37 timer ugentligt med tiltrædelse snarest muligt. Ansættelsesområdet er Københavns Kommunes børne- og ungdomsforvaltning.
Vuggestuen Akvariet er en del af Indre By/Østerbro Klynge F, som ligger på Østerbro. Klyngen består af otte enheder på 0-6 års området.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse.
Vi indhenter børne- og straffeattest og tager referencer fra tidligere arbejdssted i forbindelse med ansættelsen.
Mere information Ønsker du yderligere information om stillingen, kan pædagogisk leder Ursula Lehmann Meier kontaktes via mail I46U@kk.dk eller på 23 64 90 29.