WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 21/01/2026
favourite-job-icon
Engageret fysioterapeut til indsatser med ledige borgere i Københavns Kommune til afdelingen for Sundhed og Beskæftigelse
Københavns Kommune - København
Antal ledige jobs
15
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 31/01/2026
favourite-job-icon
Fysioterapeut søges til travl klinik i hjertet af Østerbro
Østerbro Fysioterapi ApS - København
Ansøgningsfrist: 18/01/2026
favourite-job-icon
Fysioterapeut til Hjemmeplejen Indre By/Østerbro
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 15/01/2026
favourite-job-icon
Fysioterapeut til neurologien på Bispebjerg Hospital
Bispebjerg Hospital - København
Ansøgningsfrist: 21/01/2026
favourite-job-icon
Fysioterapeuter til Center for Diabetes og Hjertesygdomme
Københavns Kommune - København
  •  

Engageret fysioterapeut til indsatser med ledige borgere i Københavns Kommune til afdelingen for Sundhed og Beskæftigelse

Afdelingen hører under Sundheds- og Omsorgsforvaltningen og har til opgave at levere sundhedsfaglige borgerforløb til ledige borgere henvist fra Beskæftigelses-, Integrations- og Erhvervsforvaltningen. Det overordnede formål med de sundhedsfaglige forløb er at bidrage til, at borgerne kommer tættere på beskæftigelse eller uddannelse. Afdelingen er midt i en spændende udvikling, hvor vi også er involveret i flere projekter, hvor målgruppen er ledige og udsatte borgere i Københavns Kommune.

Om Sundhed og Beskæftigelse
Sundhed og Beskæftigelse består af 22 engagerede medarbejdere med forskellige sundhedsfaglige baggrunde, som alle brænder for at gøre en forskel for udsatte borgere.

I Sundhed og Beskæftigelse samarbejder vi både tværfagligt og monofagligt om de forløb, vi tilbyder borgerne. Indsatserne er primært holdtilbud med 4-10 deltagere pr. hold, men afholder også individuelle sundhedssamtaler og samtaler om mental trivsel. Målgruppen spænder aldersmæssigt bredt fra 18-65 år, men alle borgere har det tilfælles, at de har andre udfordringer end ledighed fx kroniske smerter, funktionelle lidelser, stress og psykiatriske lidelser.

Som fysioterapeut står du for holdtræning med borgerne, både på det monofaglige forløb 'Træning og bevægelse' og på det tværfaglige forløb 'Hverdagen i fokus'. På begge forløb er fysioterapeutens rolle gennem træning at støtte borgerne i at udvikle bevægelsesglæde og gode erfaringer med at være fysisk aktive, for dermed at bidrage til at bringe dem tættere på beskæftigelse og uddannelse.

I afdelingen indgår vi også i projekter med fokus på målgruppen. Derfor kan der også i perioder forekomme opgaver, der skal løses ude af huset, fx i et boligområde eller på et jobcenter.

Du bliver del af en engageret kollegagruppe og en arbejdsplads, hvor vi værdsætter at gøre tingene ordentligt og samtidig have tid til at have det sjovt sammen.

Din opgave i Sundhed og Beskæftigelse er at

  • afholde individuelle indledende samtaler
  • afvikle holdindsatser med fokus på holdtræning
  • deltage i tværfaglige konferencer med kolleger
  • dokumentere samtaler og indsatser
  • løse administrative opgaver ifm. indsatserne
  • deltage i løbende kvalitetssikring og udvikling af indsatser i samarbejde med kolleger og ledelse
  • deltage i projekter med fokus på målgruppen
Vi søger dig, der

  • er uddannet fysioterapeut med uddannelse i BBAT
  • har viden om KRAM-faktorerne og deres bidrag til et sundt liv
  • har kendskab til målgruppens udfordringer med fysiske og psykiske lidelser
  • har lyst og evne til at arbejde med udsatte og sårbare mennesker i et tværfagligt og helhedsorienteret samarbejde, der bidrager til beslutninger af stor betydning for borgerne
  • har erfaring med og lyst til at undervise på hold
  • er struktureret og er i stand til at arbejde både selvstændigt og tværfagligt
  • har praktisk erfaring med dokumentation og IT
Ansættelsesvilkår
Stillingen er tidsbegrænset fra den 1. marts 2026 til den 28. februar 2027. Stillingen er på 37 timer om ugen. Afdelingen for Sundhed og Beskæftigelse har til huse i Sundhedshus Vanløse, Indertoften 10 i Vanløse. Ansættelse og aflønning vil ske og indenfor rammerne af lokal løndannelse og i henhold til aftale med forhandlingsberettiget organisation. Vi indhenter referencer i forbindelse med en ansættelsen.

Mere information
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte afdelingsleder for Indsatsteamet Eva Elkjær på 51 62 60 55.

Søg via linket senest torsdag den 22. januar 2026
Vi forventer at holde samtaler forventes onsdag den 28. januar.

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på www.vores hverdag.kk.dk.

Firma Københavns Kommune Følg
Kontaktperson Eva Elkjær
Arbejdsadresse Borups Allé
Postnr.: 2400
Kommune København
Telefonnr. 51 62 60 55
Ansøgningsfrist 21/01/2026
Valgt stilling