Vil du være med til at løse en vigtig samfundsopgave og blive klogere på den offentlige sektor? Vurderingsstyrelsen søger en studentermedhjælper med gå-på-mod og god energi til Center for Forretningsudvikling Ejendomsbeskatning. Her får du mulighed for at få et unikt indblik i Skatteforvaltningen og arbejdet med politisk styrede projekter med stor kompleksitet. Om jobbet Som studentermedhjælper i Forretningsudvikling Ejendomsbeskatning vil du blive en del af et alsidigt og fagligt stærkt center, der har forretningsansvaret for boligskattelån, grundskyld, dækningsafgift og ejendomsværdiskat, og som arbejder med at udvikle og optimere ejendomsskattesystemerne i Danmark.
Du vil få en tværgående rolle i centeret, forankret i teamet Styring & Proces, der bl.a. arbejder med departementsbestillinger, lovkoordinering, styregruppebetjening og procesoptimering. Du vil komme til at arbejde sammen med kolleger og chefgruppen i hele centeret, hvor du bl.a. vil hjælpe med at understøtte møder og workshops, sikre opfølgning på håndteringen af complianceanbefalinger og hjælpe til i vores årshjulsprojekt, der har ansvar for at levere Vurderingsstyrelsens bidrag til Årsopgørelsen og Forskudsopgørelsen.
Som student hos os bliver du en del af den daglige udvikling og drift i centret og du får et bredt indblik i arbejdet med offentlig udvikling. Samtidig opbygger du erfaring med livet i en politisk styret organisation, hvor store og små opgaver går hånd i hånd.
Eksempler på hvordan dine opgaver kan se ud:
- Ad hoc-opgaver på tværs af centret
- Bidrage til projektledelse og understøttelse af div. styregrupper
- Understøtte og vedligeholde centerets styringsredskaber
- Opsamling på workshops, udarbejdelse af slides til præsentationer, mødebookinger mm.
Din profil
- Du er studerende på en videregående uddannelse, og har minimum 2 år tilbage af din uddannelse
- Du har interesse for politisk styrede miljøer og vil gerne lære om offentlige opgaver og forvaltning
- Du har en analytisk og struktureret tilgang og kan hurtigt sætte dig ind i nye opgaver
- Du er serviceminded, struktureret og kan navigere i et dynamisk arbejdsmiljø
- Du trives i et arbejdsfællesskab, hvor der er fokus på samarbejde og fælles succes.
Om os Vurderingsstyrelsen er ansvarlig for at udarbejde ejendomsvurderinger og sikre opkrævningen af ejendomsskatter i Danmark. Forretningsudvikling Ejendomsbeskatning er en del af afdelingen Ejendomsbeskatning, og du vil få indsigt i både udvikling og drift af beskatningssystemerne samt de styrings- og analyseopgaver, der understøtter dem. Vi lægger vægt på, at der skal være plads til både faglige drøftelser og godt humør.
Kontakt og ansættelsesvilkår Arbejdsstedet er primært Vurderingsstyrelsens afdeling på Lindevangs Allé på Frederiksberg. Arbejdstiden er i gennemsnit og som udgangspunkt 15 timer om ugen med mulighed for fleksibilitet i eksamensperioder.
Send din ansøgning med CV og eventuelt yderligere materiale via linket ”Søg stillingen” senest den 10. juni 2026.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamkoordinator i Team Styring & Proces Niels Sihm Teisen på telefon 72379919 eller projektleder i Årshjulsprojekter Bolig Jakob Kjeldsen Bro på telefon 72375451. Send gerne en sms, så ringer vi tilbage.
Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes organisation – Det Statslige Område og Cirkulære om organisationsaftalen for Kontorfunktionærer, laboranter, IT-medarbejdere (HK) i Staten. Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner.
Dit arbejdssted er primært Lindevangs Allé 12, 2000 Frederiksberg.
Vi vil forud for din ansættelse indhente en straffeattest.
Vi ser frem til at høre fra dig!