Brænder du for at gøre en forskel i børns liv både i skolen og i deres fritid? Så er det måske dig, vi søger som vores nye skolepædagog.
Hos os får du en unik mulighed for at følge en klasse fra skolestart og helt op til 3. årgang. Som klassepædagog spiller du en central rolle i børnenes hverdag både i skolen og i KKFO'en. Du skaber trygge rammer, understøtter børnenes trivsel og udvikling, og er med til at bygge bro mellem skole og fritid.
Din hverdag Du skal arbejde i skolen otte timer om ugen, hvor du samarbejder tæt og ligeværdigt med lærerne omkring klassens faglige og sociale trivsel. De otte timer inkluderer også et ugentlige teammøde med årgangens lærere, så I sammen kan koordinere indsatsen for børnene. De resterende 28 timer om ugen arbejder du i KKFO'en, hvor du indgår i årgangsteams og aktivitetsteams, så vi sammen udvikler institutionens pædagogiske tilbud og skaber fede aktiviteter for vores børn.
Hvem er vi? Grøndalsvængets Skole og KKFO er en velfungerende og populær folkeskole i Københavns nordvestkvarter. Vi har ca. 550 elever, 65 passionerede medarbejdere og et fantastisk forældreengagement. Vores nyrenoverede indskolingshus danner rammen om et trygt og inspirerende læringsmiljø, hvor skole og KKFO er tæt knyttet sammen. I KKFO'en har vi 260 glade børn i alderen 6-10 år. Vores hverdag er præget af fællesskab, nysgerrighed og lyst til at gøre en forskel – for børnene og hinanden.
Vi søger dig, som- er uddannet pædagog – og gerne med erfaring fra lignende stilling
- møder børn, forældre og kolleger med en positiv og anerkendende tilgang
- er initiativrig og kan igangsætte spændende aktiviteter sammen med børnene
- tager ansvar for fælles opgaver og bidrager aktivt til samarbejdet mellem skole og KKFO
- kan arbejde reflekteret, improvisere og følge op på planlagte aktiviteter
- trives i et mangfoldigt miljø med forskellige børne- og forældregrupper
Vi tilbyder- et stærkt kollegialt fællesskab med dygtige og engagerede kolleger
- mulighed for faglig udvikling og indflydelse på hverdagen
- en arbejdsplads med fokus på trivsel, samarbejde og arbejdsglæde
- en aktiv forældregruppe og en masse fantastiske børn, som glæder sig til at møde dig
Ansættelsesvilkår Stillingen er en fastansættelse på 36 timer om ugen. Vi ønsker, at du kan starte den 1. august 2026. Dit ansættelsesforhold vil være tilknyttet KKFO'en. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.
Vil du vide mere? Kontakt gerne institutionsleder Finn Kristensen på 27 11 73 63.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Søg via linket senest onsdag den 17. juni 2026 Vi holder samtaler løbende.