En af vores udviklingskonsulenter har fået andet arbejde, så vi kan tilbyde en stilling i vores centrale stab i Jobcenter Varde. Som udviklingskonsulent hos os bliver du en del af et fagligt stærkt hold med plads til og forventning om at tænke ud af boksen, og hvor et stærkt fællesskab betyder, at alle går langt for hinanden. Bevidstheden om, at vi er hinandens arbejdsmiljø, er stor!
Hvad træder du ind i?Vi står midt i en beskæftigelsesreform og ser ind i, at Varde kommune kommer til at mangle arbejdskraft de kommende år, hvor vi har en central rolle i at sikre virksomhederne kvalificeret arbejdskraft. Vi har derfor sat øget fokus på vores virksomhedssamarbejde samtidig med, at vi fortsætter vores udvikling af borgerinddragende beskæftigelsesindsatser.
Retningen for, hvad vi vil lykkes med frem mod 2030 med tilhørende pejlemærker, er beskrevet i vores vision ”Fra det der virker i dag, til det der rækker længere”, som du kan læse om her (indsæt link)
Du skal være med til at understøtte dette arbejde og designe fremtidens jobcenter i tråd med visionen og beskæftigelsesreformens intentioner. Det er derfor vigtigt, at du kan understøtte forandringer samtidig med, at driften kører i højt tempo.
Hvem søger vi?Vi søger en profil, der kan svare ja til disse spørgsmål:
Det er en fordel, hvis du kender til beskæftigelsesområdet, men ikke et krav. Til gengæld er det nødvendigt, at du evner løbende at grave dig ned i de områder, du ved mindre om, så du kan udvikle dig til en skarp udviklingskonsulent og sparringspartner på området.
Hvad bliver dine opgaver?Som udviklingskonsulent vil dine opgaver spænde bredt. Du skal for eksempel:
Vi forventer, at du kan fungere i et miljø med mange samarbejdspartnere, hvor tingene hurtigt kan ændre sig. Derudover søger vi en god kollega, der både kan arbejde i team og selvstændigt – og som er klar til at hjælpe andre, når det brænder på.
Lidt om osVores kerneopgave er at sikre kvalificeret arbejdskraft til kommunens virksomheder og hjælpe mennesker, uanset alder og funktionsniveau, så tæt på selvforsørgelse som muligt ud fra værdien om, at netop det, giver livskvalitet. I helt særlige tilfælde kan dette ikke lade sig gøre, og så er opgaven, så vidt muligt, at sikre det enkelte menneske et økonomisk fundament.
Du bliver ansat i Administration & Udvikling, som er en stabsfunktion i Jobcenter Varde med 10 medarbejdere.
Vi er en ambitiøs og engageret afdeling, som vægter den kollegiale støtte højt, er uhøjtidelige med hang til et godt grin, og så har vi et stærkt fællesskab, som betyder, at alle går langt for at spille hinanden gode.
Som stabsfunktion har vi mange fagligheder, og på den private side rummer vi både madentusiaster, horrorskuespillere, strikkenørder, film- og seriefreaks og fitnessguruer i en skøn pærevælling.
Jobcenter Varde ligger på Frisvadvej i centrum af Varde. Du møder mulighed for fleksibel arbejdstid og hjemmearbejde. Humøret er højt, kantineordningen er i vinkel, og kaffen er faktisk tæt på baristaniveau.
Varde Kommune arbejder ud fra værdierne: Ordentlig – Værdiskabende – Stærk.
Varde Kommune er en røgfri arbejdsplads.
AnsøgningDer er tale om en fast stilling på fuld tid med tiltrædelse den 1. oktober 2026.
Løn- og ansættelsesvilkår aftales i henhold til gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist er søndag den 23. august 2026 kl. 20:00. Vi holder samtaler tirsdag den 25. august og torsdag den 27. august 2026. Eventuel anden runde vil finde sted mandag den 31. august 2026.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til vicearbejdsmarkedschef, Hanne Oust, hano@varde.dk, tlf. 29358509.
| Firma | Varde Kommune Følg |
| Kontaktperson | Hanne Oust |
| Kommune | Varde |
| Telefonnr. | 29 35 85 09 |
| Ansøgningsfrist | 23/08/2026 |