Kunne du tænke dig at arbejde i et stemningsfyldt kunstmuseum med enestående kunstværker fra 1800-tallet – og vil du være med til at gøre et besøg på Den Hirschsprungske Samling til en særlig oplevelse, hvor vi sætter gæsten i centrum?
Vi søger nu to museumsværter. Som museumsvært har du ansvar for opsyn, at give god service, hjælpe med wayfinding og informere om museet og samlingerne.
Dine primære arbejdsopgaver er at: - Sikre museets værker ved at indgå i rul og rundere i udstillingerne og forebygge tyveri, brand og hærværk.
- Åbne og lukke museet efter faste sikkerhedsprocedurer.
- Tage godt imod museets gæster efter billetsalget, så de altid føler sig velkomne inde i udstillingssalene.
- Servicere, vejlede og informere gæsterne.
- Sørge for at udstillingssalene og museet ser præsentable ud.
- Klargøring ifm. arrangementer herunder opsætning af stole, udskænkning m.m.
- Være behjælpelig med salg af billetter og publikumsmodtagelse i forhallen i travle perioder.
Kvalifikationer Vi forestiller os, at du:
- Har erfaring som vært fra en anden kulturinstitution.
- Er serviceminded, udadvendt og trives med at omgås nysgerrige og kunstinteresserede gæster – herboende såvel som udenlandske turister. Gode engelskkundskaber er en fordel.
- Trives i et team af andre værter, butikspersonale og museets øvrige ansatte.
- Har fysik til at udføre stående og gående arbejde gennem en hel arbejdsdag.
Løn- og ansættelsesvilkår Følgende stillinger ønskes besat:
2 stillinger til fastansættelse med virkning fra den 1. oktober 2026 eller snarest derefter. Arbejdstiden er gennemsnitlig 20 timer pr. uge med faste vagter hver anden/tredje weekend. Arbejdstiden placeres på alle ugens dage fortrinsvis i tidsrummet kl. 10.00 – 17.00. Aftenarbejde ved arrangementer vil forekomme 1-2 gange om måneden.
Du vil få reference til museets driftsleder men være i tæt dialog med museets teamleder for driften samt museets butiksleder under dine vagter.
Du vil gennemgå et introduktionsforløb, hvor vi oplærer dig i vores tilgang til service og sikkerheden på museet, samt introduktion til kunstsamlingen.
Løn og øvrige vilkår Jobstart: Så hurtigt som muligt.
Vilkår, herunder løn, følger overenskomst for vagtfunktionærer (VSL), indgået mellem Finansministeriet og Serviceforbundet.
Bliver du tilbudt stillingen, skal du sikkerhedsgodkendes, og straffe- samt børneattest skal forevises. Ansættelse sker med forbehold for museets godkendelse af eventuelle informationer, der måtte fremkomme i denne proces.
Den Hirschsprungske Samling ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund og opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Ansøgning mv. Ansøgningsfrist: 6. september 2025
Der forventes afholdt samtaler d. 23. september.
Spørgsmål Har du spørgsmål til stillingen, kan du skrive til museets driftsleder Dan Mølgaard:
dam@hirschsprung.dk