WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 10/06/2026
favourite-job-icon
Er du familiebehandler med særlig interesse for målgruppen gravide og familier med små børn i alderen 0-6 år?
Køge Kommune - Køge
Antal ledige jobs
166
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 14/06/2026
favourite-job-icon
Butiksassistent til Ringsted
GEjSER - Ringsted - Køge
Ansøgningsfrist: 25/06/2026
favourite-job-icon
Specialist i Informationssikkerhed
Køge Kommune - Køge
Ansøgningsfrist: 12/06/2026
favourite-job-icon
2 pædagoger søges til Mælkebøtten
Køge Kommune - Køge
Ansøgningsfrist: 06/06/2026
favourite-job-icon
Bliv CTS-tekniker – start hjemmefra i egen servicevogn hos en virksomhed i vækst
JobTeam Metal Glostrup - Køge
Ansøgningsfrist: 06/06/2026
favourite-job-icon
Rustfast smed søges til stort værksted nær Køge
JobTeam Metal Glostrup - Køge
Ansøgningsfrist: 31/05/2026
favourite-job-icon
Administrativ medarbejder med blik for detaljer og god kommunikation
Køge Kommune - Køge
Ansøgningsfrist: 13/07/2026
favourite-job-icon
Produktionschef søges til Herfølge Kleinsmedie
Herfølge Kleinsmedie A/S - Køge
Ansøgningsfrist: 31/05/2026
favourite-job-icon
Administrativ medarbejder med blik for detaljer og god kommunikation
Køge Kommune - Køge
Ansøgningsfrist: 10/06/2026
favourite-job-icon
Strategi- og analysekonsulent til Stab for Politik, Strategi og Kommunikation i Køge Kommune
Køge Kommune - Køge
Ansøgningsfrist: 13/07/2026
favourite-job-icon
Pladsmedarbejder til Køge
Birch Byg Holding ApS - Køge
Ansøgningsfrist: 27/05/2026
favourite-job-icon
Sjællands Universitetshospital - Sterilcentralen i Køge søger lagermedarbejder
Region Sjælland - Køge
Ansøgningsfrist: 28/05/2026
favourite-job-icon
Vil du være en del af BUGHI
BUGHI - Slagelse

Er du familiebehandler med særlig interesse for målgruppen gravide og familier med små børn i alderen 0-6 år?

- Så skal du søge en sjælden ledig stilling som familiebehandler i Køge kommunes tilbud til sårbare familier, Elmehuset i Borup.

Til dig…

Jeg er som leder stolt af et fagligt stærkt team som Elmehusets familiebehandlere udgør og som med udgangspunkt i deres pædagogiske, psykologiske og sundhedsfaglige baggrund, hver dag gør en forskel for børn og familier i Elmehuset.

Du får en alsidig stilling hvor du…
  • Arbejder med tilknytning og samspil mellem forældre og børn i alderen 0-6 år og gravide. (Der kan forekomme forløb med lidt større børn i indskolingsalderen eller ældre søskende)
  • Udøver pædagogisk intervention og opgaver både i Elmehusets hjemlige lokaler i Borup og i familiens eget hjem
  • Er samværskonsulent i opgaver iht. §103 og §104, støttet og overvåget samvær primært i vores eget samværshus.
  • Udøver familiebehandling 37 timer ugentligt.
  • Skal kunne arbejde op til 1-2 eftermiddage/aftener ugentligt (senest til kl. 21.00), samt være indstillet på at kunne dække timer i weekender. (Vi kan have perioder med familier der kræver særlig intensivt tilbud, hvor der planlægges med familiebehandling i weekender og helligdage)
  • tilbydes grundig introduktion og mulighed for at udvikle dig inden for familiebehandling i tæt samarbejde med dine kollegaer.
  • Oftest arbejder i makkerskab i sagerne og altid har mulighed for tæt sparring hos mig eller hos dine kollegaer.
  • Tilbydes opfølgende samtaler løbende som skal sikre at du fagligt og personligt falder godt til.
  • Anvender FIT (feed back informed treatment) til løbende at evaluere vores indsats sammen med familierne.
  • Fagligt samarbejder med Dagtilbud og Familieafdelingen, særligt med myndigheds småbørnsgruppe.
Du vil have mulighed for at udvikle dig fagligt via…
  • Supervision v. ekstern supervisor
  • Ugentlige behandlermøder og intern sagssparring i huset.
  • Undervisning og temadage med interne og eksterne undervisere
  • Evt. mulighed for efteruddannelse
  • Din egen indsats
Vores værdigrundlag samt teoretiske referencerammer og metoder er…

Vi arbejder ud fra en systemisk referenceramme med fokus på tilknytningsteori og bruger den neuroaffektive udviklingspsykologi som afsæt i behandlingsindsatsen.

Elmehuset udarbejder en behandlingsplan på baggrund af en analyse af de generelle forældrefunktioner og nærmeste zone for udvikling. Vi tager afsæt i den neuroaffektive udviklingspsykologi, hvor mentaliseringskvaliteten er grundlaget for metode og tilgang.

Der arbejdes ud fra forskellige behandlingstilbud: Samspilsøvelser, samtale ud fra film, individuelle/forældresamtaler, gruppetilbud, pædagogisk/terapeutisk intervention og vi forventer at du kan indgå i dette. Metoderne i behandlingstilbuddene kan være forskellige f.eks. Forældreprogrammer, Narrative samtaler, psykodynamisk terapi, Krops- og traumeterapi, Marte Meo, spædbarnsterapi og Theraplay.

Vi arbejder ud fra en viden om, at anerkendelse, tillid og tryghed har en stor betydning for udviklingsprocesser, og at familiebehandlerens personlige kompetencer er afgørende for dette.

Vi arbejder også med familier med anden baggrund end dansk, hvor der kan være behov for tolkebistand.

Arbejdsmiljøet er særlig vigtigt…

Jeg deler min ledelses mellem Elmehuset og Egehuset. Egehuset som varetager familiebehandlingen til målgruppen med børn i alderen 7-17 år, har base ikke langt fra Køge Centrum. Der er derfor dage hvor jeg fysisk ikke er til stede i Elmehuset i Borup. Jeg er dog som regel let tilgængelig både på mail og telefon.

Din trivsel er vigtig for mig som leder, men også for dine kollegaer – er du glad for at gå på arbejde, mærker vores familier det også. Jeg arbejder derfor i tæt dialog med husets medarbejdere med en åbenhed og gennemsigtighed, hvor der er plads til at tale højt om de ting der kan være svære. Vi er ”hinandens arbejdsmiljø” og jeg sætter stor pris på et godt ”fælles grin” og jeg ønsker vi møder hinanden, samarbejdspartnere og familierne ud fra ”den gode hensigt”.

Mine ledelsesmæssige værdier er etik, nærvær og frihed, hvilket afspejles i en ledelsesmæssig tilgang der udmønter sig ved tillid, omsorg, systematik og gennemsigtighed.

Hvem er du?
  • Du har relevant mellemlang uddannelse og gerne en terapeutisk efteruddannelse. F.eks. Småbørnskonsulent, Theraplay terapeut, familieterapeut, Marte Meo terapeut, spædbarnsterapeut ol.
  • Du har lyst til, også i praksis i et direkte samspil ”på gulvet”, at være sammen med børn og forældre, f.eks. aktiviteter med sang og leg.
  • Du har erfaring med familiebehandling.
  • Du kan håndtere og udholde at arbejde med mennesker, hvor der er udviklingspotentiale, men hvor det kan kræve tålmodighed at se resultater.
  • Du har et godt kendskab til dig selv og mental styrke til at indgå i en mangfoldighed af relationelle behandlingsopgaver iht. tilknytningsproblematikker, udviklingstraumer, traumer, vold og overgrebsproblematikker, forældrebelastninger, diagnoser, og/eller forsinket udvikling hos børnene.
  • Du er nysgerrig efter ny viden og har lyst til at indgå i et dynamisk og spændende arbejdsmiljø
  • Du har en grundig ballast og har mulighed for i en vis grad at være fleksibel i forhold til arbejdstid.
  • Du er god til med en empatisk tilgang at møde andre mennesker og hurtig skabe et tillidsfuldt rum samtidig med at du kan sætte grænser med autoritet.
  • Du ønsker selv at bidrage personligt og fagligt ind i en hverdag sammen med dine kollegaer.
  • Da vi også arbejder hjemme i familierne, vil det være en fordel at have adgang til egen bil.
  • Du befinder dig godt med at arbejde selvstændigt men i dialog og sparring med kollegaer.
  • Du har nemt ved at række ud være opsøgende når du har behov for støtte og hjælp. Det kunne f.eks. være ved behov for sparring hos kollegaer eller hos mig.


Der vil blive afholdt ansættelsessamtaler den 19. juni 2026, til besættelse af stillingen 15. august 2026 eller hurtigst muligt herefter.

I Køge Kommune bliver du en del af en organisation med dedikerede medarbejdere, der hver dag forenes i et fælles mål om at skabe værdi for borgerne. I kommunen ser vi mangfoldighed som en ressource, og ønsker at fremme ligestillingen. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede ansøgere til at søge stillingen – uanset køn, etnisk oprindelse, religion, alder eller eventuel funktionsnedsættelse.

Så bliv en del af holdet! Vi tilbyder dig et forskelligartet arbejdsmiljø og en lang række forskellige personalegoder, såsom sociale aktiviteter og adgang til vores feriehuse.

Læs mere om Køge Kommune på www.koege.dk

Firma Køge Kommune Følg
Kontaktperson Mette Persson
Arbejdsadresse Torvet
Postnr.: 4600
Kommune Køge
Telefonnr. +45 92 43 65 22
E-mail mette.s.persson@koege.dk
Ansøgningsfrist 10/06/2026
Valgt stilling