WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 09/08/2026
favourite-job-icon
Er du Vallensbæk Skoles nye afdelingsleder for 0. - 4. årgang
Vallensbæk Kommune - Vallensbæk
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 09/08/2026
favourite-job-icon
Er du Vallensbæk Skoles nye afdelingsleder for 0. - 4. årgang
Vallensbæk Kommune - Vallensbæk
Ansøgningsfrist: 01/08/2026
favourite-job-icon
Har du erfaring med dækmontering, og kan du arbejde effektivt med både kvalitet og kundeservice i fokus?
Rekruttering Djursland - Glostrup

Er du Vallensbæk Skoles nye afdelingsleder for 0. - 4. årgang

Er du Vallensbæk Skoles nye afdelingsleder for 0.-4. årgang?

Brænder du for at skabe de bedste betingelser for børns læring, trivsel og udvikling? Er du nysgerrig på, hvad der kendetegner god undervisning – og motiveres du af at udvikle stærke læringsmiljøer, hvor både børn og voksne kan lykkes?

Vi søger en afdelingsleder til 0.-4. årgang, som bliver en vigtig medspiller i ledelsesteamet og som har lyst til at være med til at forme fremtidens indskoling på en skole, hvor relationer, nærhed og fællesskab er noget, vi tager alvorligt.

Vallensbæk Skole er midt i en spændende udvikling. Vi udvider fra to til tre spor, og fra det kommende skoleår tager vi en helt ny indskolingsbygning i brug til vores yngste elever og SFO. Det giver os en særlig mulighed for sammen at udvikle læringsmiljøer, fællesskaber og en pædagogisk praksis, der understøtter alle børns deltagelse, læring og trivsel.

Vi søger en leder, der finder mening i at udvikle pædagogisk praksis tæt på hverdagen, som er optaget af medarbejdernes faglige udvikling, og som vil være med til at skabe rammer, hvor børn oplever, at de hører til.



Hvem er du?
Vi forestiller os, at du er en energisk og relationsorienteret leder, som ikke er bange for at gå forrest, og som trives tæt på både elever og medarbejdere. Du har en læreruddannelse eller anden relevant erfaring fra den danske folkeskole og måske allerede erfaring med ledelse, faglig koordinering eller udviklingsopgaver.

Du er optaget af god undervisning, børns trivsel og deltagelsesmuligheder for alle børn. Du har en anerkendende og tydelig tilgang til samarbejdet med medarbejdere, elever og forældre og ser værdien i at skabe følgeskab gennem dialog og tillid. Du trives i det tætte samarbejde med kolleger og har mod på at tage ansvar – både selvstændigt og i samspil med ledelsesteamet.

Du bringer overblik og struktur ind i hverdagen og har blik for både detaljer og de lange linjer. Du kommunikerer klart og naturligt og har mod på at lede forandringer.



Hvad får du hos os?

Hos os får du først og fremmest mulighed for at gøre en reel forskel og sætte dit præg på en skole i udvikling. Vi er en mindre skole med store ambitioner! Vallensbæk Skole er kendt for sin nærhed og sit stærke sammenhold. Vi kender hinanden – både børn, medarbejdere og ledelse – og vi tror på, at relationer er kernen i trivsel og læring.

Du får engagerede medarbejdere, som brænder for deres arbejde, og du bliver en del af et ledelsesteam med høje ambitioner, god humor og en oprigtig interesse for hinandens perspektiver. Hos os er der kort vej fra idé til handling, og der er plads til udvikling, nytænkning og faglige ambitioner.

Vi værdsætter fleksibilitet og en god balance mellem arbejde og fritid. Du får mulighed for at tilrettelægge din arbejdsdag fleksibelt – selvfølgelig med udgangspunkt i opgaverne og skolens behov – så der er plads til både faglighed og balance i privatlivet.



Om stillingen
Du får ansvar for den daglige ledelse af 0.-4. årgang, herunder personaleledelse, elevsager og forældresamarbejde. I tæt samarbejde med resten af ledelsesteamet skal du være med til at sikre, at undervisning og pædagogisk praksis udvikles og hænger sammen på tværs af skolen. Du får også opgaver med planlægning, skemalægning og samarbejde med eksterne partnere, såsom musikskole og svømmeklub.

Samtidig står vi i en særlig situation, hvor skolens administrative leder er gået på pension. Det har givet os anledning til at se på vores ledelsesstruktur med nye øjne og overveje, hvordan opgaver og ansvar bedst fordeles fremadrettet. Vi søger derfor en leder, som ud over den pædagogiske og personalemæssige ledelse kan have blik for og eventuelt indgå i løsningen af administrative opgaver. Den konkrete opgavefordeling vil blive tilpasset den rette kandidat og fastlagt i dialog med den samlede ledelse.

Du bliver en del af et ledelsesteam bestående af en leder for SFO, som i en periode også har varetaget ledelsen af 0.-4. årgang og aktuelt står for de administrative opgaver, en afdelingsleder for 5.-9. årgang, en leder af skolens gruppeordning samt en skoleleder.



Og hvad med Vallensbæk Kommune?
Vallensbæk Kommune er en mindre kommune, hvor der er korte afstande og hurtige beslutningsgange – det betyder, at vi kan få ting til at ske! Vi arbejder tæt sammen på tværs af skoler og vi prioriterer trivsel som en afgørende faktor for både børn og medarbejdere.



Lyder det som noget for dig?
Hvis du kan se dig selv i spidsen for 0.-4. årgang, hvor du gør en forskel for børn, samtidig med at du bliver en del af et velfungerende og socialt ledelsesteam med god humor og tæt samarbejde – og får dygtige og engagerede medarbejdere som medspillere – så er Vallensbæk Skole det rette sted for dig!

Vi glæder os til at høre fra dig – og hvem ved, måske er det lige dig, vi har manglet i vores team.



Yderligere oplysninger:

Stillingen ønskes besat pr. 1. oktober 2026.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og principperne i Ny Løn.
Vi ser gerne, at du kontakter os til en indledende og uformel snak inden ansøgningsfristen eller kigger forbi skolen i uge 31 eller 32.. Du kan kontakte skoleleder Emil Køhler på tlf. 51 54 60 40 eller ebk@vallensbaek.dk for yderligere oplysninger om stillingen og aftale om dit besøg

Ansøgningsfrist: 9. august 2026, kl. 12.00
1. samtalerunde: 17. august 2026
2. samtalerunde: 24. august 2026
Mellem samtalerne gennemføres test og personlig feedbacksamtale.

Læs mere om skolen på: https://vallensbaekskole.aula.dk
Se kommunens medarbejder- og ledelsesgrundlag her: Medarbejder- og Ledelsesgrundlag i VK_Dec 22.pdf


Vallensbæk Kommune arbejder på digitale løsninger for borgere og medarbejdere, og vi vil derfor bede dig om at søge stillingen elektronisk ved at klikke på "søg stillingen" eller ved at gå ind på www.vallensbaek.dk/job og søge via stillingsopslaget.

Firma Vallensbæk Kommune Følg
Kontaktperson Umi Syed Jespersen Rashid
Arbejdsadresse Vallensbæk Stationstorv
Postnr.: 2665
Kommune Vallensbæk
Telefonnr. 51546053
Ansøgningsfrist 09/08/2026
Valgt stilling