WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 10/08/2026
Ny
favourite-job-icon
Er du vores nye cyberoperationsofficer?
Forsvarskommandoen - København
Antal ledige jobs
1.279
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 30/06/2026
Ny
favourite-job-icon
Speciallæge i dermato-venerologi til afsnit for reproduktions mikrobiologi på Statens Serum Institut
SSI - København
Ansøgningsfrist: 28/07/2026
Ny
favourite-job-icon
Experienced Kitchen Supervisor
Vaca Lyngby ApS - København
Ansøgningsfrist: 06/07/2026
Ny
favourite-job-icon
Tekniker til Den Fælles Sterilcentral
Den fælles Steril central - København
Ansøgningsfrist: 01/07/2026
Ny
favourite-job-icon
Kirkekorsanger søges til Aalholm Kirke
AALHOLM KIRKE - København
Ansøgningsfrist: 01/08/2026
Ny
favourite-job-icon
Metodestærk analytiker til Kontor for Analyse og Klima på Rådhuset (barselsvikariat)
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 01/07/2026
Ny
favourite-job-icon
Chef for Direkte Kommunikation
Skatteforvaltningen, KBH, Hannemanns Allé 25 - København
Ansøgningsfrist: 03/08/2026
Ny
favourite-job-icon
Øreproptekniker søges til fast stilling på Center for Hørelse og Balance, Rigshospitalet
Rigshospitalet - København
Ansøgningsfrist: 26/07/2026
Ny
favourite-job-icon
STUDIEKOORDINATOR FOR DE TEKNISKE LINIER TIL SØVÆRNETS OFFICERSSKOLE
Betjeningssted Kastellet - Forsvarsakademiet - København
Ansøgningsfrist: 08/07/2026
favourite-job-icon
Ergoterapeut til Center for Rehabilitering og Akutpleje
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 30/06/2026
favourite-job-icon
Børnehaveklasseleder søges til skolen i hjertet af Nørrebro
SANKT ANSGARS SKOLE - København
Ansøgningsfrist: 11/08/2026
favourite-job-icon
Skrædder/Syerske søges til Bryggens Skrædder Vask og Rens
Bryggens Skrædder Vask Og Rens / - København

Er du vores nye cyberoperationsofficer?

Er du vores nye cyberoperationsofficer? Kunne du tænke dig at være med til at arbejde målrettet med et af de nyeste militære domæner og integrationen i værnsfælles operationer i et værnsfælles miljø?

Trives du i et dynamisk miljø tæt på den militærstrategiske og politiske dagligdag, men med resultater tæt på de forreste enheder?

Så har vi lige nu en unik mulighed til dig i Operationsstabens planlægningssektion for cyberoperationer i København med gode personlige udviklingsmuligheder og en lang række spændende opgaver.

Om os
Operationsstaben varetager den overordnede planlægning for og indsættelse af Forsvarets enheder i nationale og internationale operationer. Planlægningssektionen for cyberoperationer (i daglig tale J5C) er en del af Operationsstabens Planlægningsafdeling.

J5C består af otte engagerede medarbejdere heriblandt Peter, som udtaler:

”I vores sektion er vi alle med til at sætte dagsordenen. Vi kommer med forskellige baggrunde og erfaringer og vi er derfor alle sammen med til at forme forståelse af cyberdomænet, ikke kun ved os selv og hinanden, men i hele Forsvaret.”

Om stillingen
Sektionens primære formål er at planlægge og integrere cyberoperationer i Forsvarets operationer. Du kommer til at arbejde med både den offensive og den defensive del af cyber og bidrager herigennem til den militærfaglige rådgivning af Forsvarets ledelse og det politiske niveau.

Vi er i gang med at modne cyberdomænet som operativt domæne. Det indebærer både stadig udvikling, men også etablering af robuste processer, som griber ind i og supplerer de andre operative domæner. Denne modningsproces er et væsentligt element i det fremtidige arbejde i sektionen og kræver, at du kan operere både i det innovative, men også i det mere driftsorienterede felt af stabsofficersarbejdet.

Du får tætte samarbejdsrelationer med Forsvarsministeriets departement, Forsvarets Efterretningstjeneste, Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse såvel som øvrige styrelser samt Forsvarets værn og kommandoer. Der bliver således behov for dine evner til at indtænke cyberkapaciteten bredt og til at formidle kompleks viden på en letforståelig måde. Samtidig skal du også kunne indgå i tæt samarbejde med allierede og partnere i f.eks. Norden, NATO og EU om sammen at kæmpe i cyberspace.

Du kommer til at indgå i Operationsstabens mange planlægningsopgaver samt bidrage til en række projektorienterede opgaver. Herigennem balancerer du politisk- og militærstrategisk vilje og taktiske muligheder, således at cyberkapaciteten udnyttes optimalt.

Stillingen varetages med udgangspunkt i en geografisk placering i København ved Forsvarskommandoen i Holmens Kanal 9, og til dels også ved Forsvarets Efterretningstjenestes lokaliteter på Sydamager. Der er nogen mulighed for at arbejde hjemmefra, men en stor del af arbejdet foregår på klassificerede systemer, hvorfor du skal forvente udpræget tilstedeværelse på kontoret. Ellers vil du have stor mulighed for selv at tilrettelægge dit arbejde. Det vil også være muligt at få fast tjenestested ved Operationsstaben i Karup, hvis geografien passer bedre.

Om dig
Du har en akademisk uddannelse og vi lægger vægt på den samlede mængde af dine kompetencer, og det er således ikke et krav, at du har erfaring med cyber – dog vil det naturligvis vægte i den samlede vurdering.

Det forventes, at du kan arbejde selvstændigt og helhedsorienteret, og at du trives i et dynamisk miljø. Du sætter en ære i et højt fagligt niveau, er struktureret, analytisk, vedholdende og tager ansvar for dine opgaver. Du er samarbejdsorienteret og kan skabe gode naturlige relationer til vores mange samarbejdspartnere. Du har gode formuleringsevner på skrift og i tale, såvel på dansk som på engelsk.

Perioder med diverse rejseaktivitet af kortere varighed, typisk i forbindelse med møder og konferencer, må forventes.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er slået op både militært og civilt.

Du ansættes i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten).

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Fast tjenestested er i København. Det vil også være muligt at få fast tjenestested ved Operationsstaben i Karup, hvis geografien passer bedre.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om Operationsstaben eller arbejdet i J5C, er du velkommen til at kontakte chefen for J5C oberstløjtnant Tano Nordgaard Jakobsen på telefon 7284 0551 eller mobil 2294 4536 (evt. via SMS i arbejdstiden).

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Birgit Jepsen på telefon 3266 5811. (Kan ikke træffes i perioden 25. juli til og med 9. august).

Ansøgningsfristen er den 10. august 2026, og stillingen er til besættelse snarest derefter.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Du har også mulighed for at vedhæfte andre

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Forsvarskommandoen
Forsvarskommandoen er Danmarks og Rigsfællesskabets øverste militære myndighed. Forsvarskommandoen løser opgaverne under mottoet ”Værd at kæmpe for”, og vores primære ansvar er at udvikle, producere og indsætte de militære kapaciteter og enheder i nationale og internationale opgaver. Forsvarskommandoen ledes af forsvarschefen, der samtidig er forsvarsministerens øverste militærfaglige rådgiver. Forsvarschefen har tillige ansvaret for den operative ledelse af de danske militære styrker. Forsvarskommandoen består af Forsvarsstaben og de fem kommandoer; Hærkommandoen, Søværnskommandoen, Flyverkommandoen, Specialoperationskommandoen og Arktisk Kommando.

Firma Forsvarskommandoen Følg
Kontaktperson Birgit Jepsen
Arbejdsadresse Holmens Kanal
Postnr.: 1060
Kommune København
Telefonnr. 32665811
E-mail 00465574@mil.dk
Ansøgningsfrist 10/08/2026
Valgt stilling