Hos os er sundhedsadministration en vigtig del af patientbehandlingen Vi søger en lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator, der har lyst til at bringe sin faglighed i spil i en klinisk hverdag, hvor grundighed, koordinering og kvalitet er med til at få hverdagen til at fungere.
Hvem er vi? Vi er 18 engagerede lægesekretærer og sundhedsadministrative koordinatorer, der hver dag bidrager til den kliniske drift og skaber de bedste rammer for patientbehandlingen.
Vi koordinerer patientforløb, sikrer korrekt registrering og dokumentation og bidrager til, at afdelingen fungerer effektivt med høj administrativ kvalitet.
Vi arbejder tæt sammen med læger, sygeplejersker og øvrige faggrupper. Vores faglige vurdering og indsats er med til at skabe sammenhæng, understøtte patientsikkerheden og sikre effektive arbejdsgange.
Vi lægger stor vægt på, at vi skal trives sammen. Vi hjælper hinanden, deler vores viden og løfter opgaver i fællesskab. Vi værner om vores gode samarbejde og møder hinanden med respekt, også når hverdagen er travl.
Din hverdag hos os Du bliver en vigtig medspiller i vores ambulatorium, hvor dine primære opgaver vil være:
- Håndtering af patientforløb i Sundhedsplatformen (herunder booking af tider, visitering af henvisninger m.m.)
- Varetagelse af korrekt og rettidig registrering i vores patientforløb
- Opfølgning på dagens ambulatorielister med kodning og sikring af korrekt forløbsregistrering
- Kvalitetssikring i forhold til den patientadministrative del af udrednings- og behandlingsopgaven
- Skrankefunktion i vores ambulatorium, hvor vi bl.a. modtager patienterne og booker nye tider
- Telefon med pasning af callcenter
Hvem er du? Du er uddannet lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator.
Måske har du erfaring fra et ambulatorium – måske ikke. Det vigtigste er, at du har lyst til at lære og blive en del af vores fællesskab.
Vi forestiller os, at du:- Arbejder struktureret og bevarer overblikket – også når tempoet er højt
- Har gode IT-kompetencer og erfaring med Sundhedsplatformen
- Møder patienter og kolleger med venlighed, respekt og overskud
- Tager ansvar og bidrager aktivt til fællesskabet
- Er nysgerrig og har lyst til både faglig og personlig udvikling
- Trives i en hverdag med mange bolde i luften
Det får du hos os Vi ved, at en god start betyder meget. Derfor får du en grundig introduktion, en mentor og kolleger, der glæder sig til at hjælpe dig godt på vej.
Derudover tilbyder vi:
- En arbejdsplads med høj faglighed og stor tillid
- Et stærkt mono- og tværfagligt samarbejde
- Mulighed for faglig udvikling gennem ugentlige møder, workshops og sparring
- Indflydelse på udvikling og forbedring af arbejdsgange
- Mulighed for særlige ansvarsområder
- Fleksibilitet med mulighed for hjemmearbejde
- Lokal TR og AMR
- Humor, engagement og kolleger, der passer på hinanden
Om afdelingen Øre-, Næse-, Halsafdelingen er organisatorisk en del af Rigshospitalet. Din daglige arbejdsplads er dog på matriklen i Hillerød, hvor du bliver en del af et stærkt lokalt sekretærteam.
I efteråret 2027 flytter vi ind på Nyt Hospital Nordsjælland, som vi glæder os meget til.
Har vi fanget din interesse, så vil vi meget gerne høre fra dig? Har du spørgsmål, eller vil du gerne opleve stemningen, før du søger, viser vi gerne afdelingen frem og fortæller om vores hverdag.
Du er velkommen til at kontakte Sundhedsadministrativ leder, Catharina Estes på tlf. 48 29 38 29 eller mail:
catharina.flores.estes@regionh.dk Grundet ferie kan du alternativt kontakte chefsygeplejerske Anne-Sofie Wezelenburg på tlf.:48296284 eller mail:
anne-sofie.wezelenburg.01@regionh.dkAnsøgningsproces Send os en motiveret ansøgning, CV og uddannelsesbevis via linket her på siden, senest søndag d. 6/9-26.
Din ansøgning må gerne indeholde lidt om, hvem du er, og hvad vi kan forvente af dig ved en ansættelse hos os.
Ansættelsessamtaler afholdes enten mandag d. 14. eller tirsdag d. 15. september.
Vi ser rigtig meget frem til at høre fra dig.Løn- og ansættelsesvilkår Stillingen er på 37 timer og vi ønsker, at du starter d. 1. november 2026 eller efter aftale, men vi venter gerne på den rigtige.
Din arbejdstid vil primært ligge indenfor tidsrummet kl. 8.00 til 15.30.
Vi arbejder ikke i weekenderne.
Du ansættes i henhold til Løn og arbejdsforhold for Sundhedsadministrativt personale – 32.09.1
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.