Brænder du for at gøre en forskel for unge, og har du lyst til at gå i dialog med unge om rygning og nikotin og hjælpe dem med at slippe afhængigheden?
Vi søger en engageret, nysgerrig og nytænkende ungerådgiver til vores udviklingsprojekt ”
Nikotinfrit ungeliv – Du er en stjerne, pas godt på din hjerne”. Målgruppen er unge op til 25 år og det er vigtigt, at du har erfaring med at arbejde med unge mellem 15 – 25 år.
Skive Kommune har sammen med Silkeborg og Viborg kommuner fået midler fra Sundhedsstyrelsens pulje til udvikling af ryge- og nikotinstoptilbud til børn og unge i perioden august 2024 – december 2027. Der er således tale om en projektstilling frem til 31. december 2027. Vi håber du kan starte 1. september 2026.
Stillingen er forankret i Sundhedscenter Skive. Du vil blive en del af vores tobaks- og nikotinteam med dedikerede, erfarne og fagligt dygtige ansatte med forskellige sundhedsfaglige baggrunde, så du kan få støtte og sparring. Udover samarbejdet med teamet vil der også være et tæt samarbejde med rådgivere fra Silkeborg og Viborg kommuner samt samarbejdspartnere på folkeskoler, ungdomsuddannelser mm.
I Skive Kommune er ryge- og nikotinstop indsatser højt prioriteret på dagsordenen og særligt at mindske nye nikotinbrugere og hjælpe de unge, der er blevet afhængige til at blive nikotinfrie. Kommunen har også indsatsen ”
Fælles om det gode ungeliv” som har til formål at mindske unges alkoholforbrug og undgå brug af tobak/ nikotin og andre rusmidler.
Vi forestiller os, at du:- Har erfaring med at arbejde med unge under 25 år
- Minimum har en mellemlang uddannelse, f.eks. lærer
- Er proaktiv samt god til at komme i kontakt med og snakke med unge og har forståelse for, hvad der er på spil i et ungeliv
- Er positiv, idérig og ansvarsbevidst, så du kan bidrage med skæve vinkler og nytænkning på området og ved behov gribe udfordringer an på nye måder
- Er god til at samarbejde både internt og eksternt og ser nye muligheder, men også har forståelse for eksterne samarbejdspartneres kerneopgaver
- Har kendskab til organiseringen på f.eks. skole- og ungdomsuddannelsesområdet og andre relevante arenaer, hvor unge færdes
- Har erfaring og lyst til at samarbejde med forældremålgruppen
- Kan udvise tålmodighed ift. at arbejde med unges nikotinafhængighed
- Har erfaring og lyst til at arbejde med SoMe
- Bidrager til et godt kollegafællesskab i Sundhedscenter Skive
Vi tilbyder- En arbejdsplads med en sund og positiv arbejdskultur, hvor samarbejde, sparring, vidensdeling samt fællesskab på tværs af faggrupper, er en aktiv del af hverdagen.
- En spændende stilling med fokus på udvikling.
- En arbejdstid, der hovedsagelig er mellem kl. 08.00 – 17.00, men forvent, at der vil være én pr. uge udenfor dette tidsrum.
Dine primære arbejdsopgaver:- Rekruttering via oplæg, events, SoMe og lignende i tæt samspil med der, hvor de unges arenaer er
- Nikotinrådgivning til unge under 25 år både individuelt og i gruppe
- Rådgivning og dialog med unge og indimellem også dialog med forældre og andre samarbejdspartnere
Sammen med lokal tovholder, Silkeborg og Viborg kommuner vil du medvirke til at udvikle projektet samt evaluere indsatserne undervejs.
Derudover vil du muligvis skulle varetage ryge- og nikotinrådgivning for voksne. Har du ikke en ryge- og nikotinstoprådgiver uddannelse, er der mulighed for at blive opkvalificeret med en uddannelse.
Løn og ansættelsesvilkårLøn og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst.
Vi indhenter børne- og straffeattest, og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne
viser, at du er egnet til at ansætte i stillingen.
Du kan læse mere om, hvordan vi behandler dine oplysninger herUgentligt timetal: 15 t. pr. uge. Der kan evt. være mulighed for flere timer undervejs i projektperioden.
Hvis du vil vide mereHvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:
- Sundhedscenter Leder Dorthe Goul på telefon 20 68 93 50 (træffes i uge 28, man. tirs. Uge 29 og i uge 33)
- Ryge- og nikotinkoordinator, Linda Ann Jensen på telefon 30 55 74 81 (træffes i uge 32 og 33)
Ansøgningsfristen
søndag den 16. august 2026.
Vi afholder ansættelsessamtaler
fredag den 21. august 2026.
Søg stillingen elektronisk via vores rekrutteringssystem
RENT LIV er livshjulet på Skiveegnen. Vi skaber vækst og udvikling gennem grønne
handlinger. Vi gør det sammen gennem fælles virkelyst. Vi gør det for at benytte, beskytte og
udvikle en egn i balance.
Grøn handling i fællesskaber og for en egn i balance. Tilsammen giver det RENT LIV.
Søg stillingen elektronisk via vores rekrutteringssystem
RENT LIV er livshjulet på Skiveegnen. Vi skaber vækst og udvikling gennem grønne handlinger. Vi gør det sammen gennem fælles virkelyst. Vi gør det for at benytte, beskytte og udvikle en egn i balance.
Grøn handling i fællesskaber og for en egn i balance. Tilsammen giver det
RENT LIV.