WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 18/05/2026
favourite-job-icon
Er ledelse dit næste skridt? Bliv assisterende teamleder i Lokalteam Hastrup
Køge Kommune - Køge
Antal ledige jobs
174
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 25/05/2026
favourite-job-icon
Køge Kommune søger en medarbejder til jordområdet
Køge Kommune - Køge
Ansøgningsfrist: 24/05/2026
favourite-job-icon
Vi søger en dygtig og struktureret kreditorbogholder i Køge – er det dig?
BHS Logistics A/S - Køge
Ansøgningsfrist: 26/05/2026
favourite-job-icon
Få en central lederrolle: Stå i spidsen for Helhedsindsats Syge- og Hjemmepleje i Køge Kommune
Køge Kommune - Køge
Ansøgningsfrist: 18/06/2026
favourite-job-icon
Erfaren byggeleder til større boligbyggeri i Køge
Birch Byg Holding ApS - Køge
Ansøgningsfrist: 05/06/2026
favourite-job-icon
Dygtig psykolog med et bankende hjerte for børn og unge til Lettilgængeligt Behandlingstilbud
Køge Kommune - Køge
Ansøgningsfrist: 18/06/2026
favourite-job-icon
Lagerchef søges til Fausol – skab struktur, flow og fremdrift
FAUSOL A/S - Køge
Ansøgningsfrist: 22/05/2026
favourite-job-icon
Sygeplejerske til meningsfyldt og givende geriatrisk stilling på Medicinsk sengeafsnit 3, SUH Køge
Region Sjælland - Køge
Ansøgningsfrist: 10/06/2026
favourite-job-icon
🚛 Truck Driver Wanted – M.T.K ApS (Køge)
M.T.K ApS - Køge
Ansøgningsfrist: 07/05/2026
almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Projektmedarbejder med erfaring indenfor udstyrsplanlægning
Region Sjælland - Køge
Ansøgningsfrist: 18/06/2026
favourite-job-icon
Bygningsmaler søges til facadevedligehold i Køge
PowerMatch ApS - Køge
Ansøgningsfrist: 17/06/2026
favourite-job-icon
Dygtig reservedels ekspedient søges snarligt
JACOB LYNEGAARD AMERIKANERDELE A/S - Køge
Ansøgningsfrist: 16/05/2026
favourite-job-icon
SiteHub søger brandvagter på fuldtid i Kalundborg
SiteHub ApS - Kalundborg

Er ledelse dit næste skridt? Bliv assisterende teamleder i Lokalteam Hastrup

Vil du tage næste skridt i din karriere og kombinere din faglighed med ledelse, ansvar og udvikling? Og vil du være med til at sætte retning for fremtidens hjemme- og sygepleje i en kommune med høje ambitioner for kvalitet, trivsel og helhedspleje?

Køge Kommune er i fuld gang med at oprette en række nye stillinger som assisterende teamleder i syge- og hjemmeplejen, og vi søger dig, der har mod på ledelse, lyst til at gøre en forskel – og som trives tæt på både medarbejdere og borgere.

Om jobbet - en nøgleposition i hverdagen

Som assisterende teamleder bliver du en vigtig del af et tæt og tillidsfuldt ledelsesteam. I samarbejde med teamlederen får du medansvar for den daglige drift, den faglige kvalitet og medarbejdernes trivsel i teamet.

Du er tæt på praksis, synlig i hverdagen og en naturlig sparringspartner for medarbejderne i begge vores vagtlag (dag og aften).

Dine primære opgaver

  • Medansvar for den daglige ledelse: Opgavefordeling og koordinering af ressourcer
  • Faglig ledelse: Sikre kvalitet i plejeopgaverne, følge op på kvalitetsstandarder og audits, håndtere klagesager i samarbejde med teamlederen samt omsætte ny viden til praksis.
  • Personaleledelse: Ansættelser, afskedigelser og omsorgssamtaler, afholde MUS/GRUS, introduktion af nye medarbejdere samt kompetenceafklaring og -udvikling.
  • Facilitere tværfaglige møder, sikre triage samt deltage i survey, ældretilsyn og arbejdsmiljøtilsyn.
  • Bidrage til en ansvarlig og økonomisk bæredygtig drift inden for politiske og administrative rammer

Du kan læse den fulde funktionsbeskrivelse for stillingen her.

Om Lokalteam Hastrup

Lokalteam Hastrup har base centralt i Køge – tæt på offentlig transport, og består af ca. 55 engagerede og fagligt stærke medarbejdere: social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker og terapeuter. Vi uddanner også elever og studerende, og prioriterer læring og faglig sparring højt – det skal du have lyst til at bidrage til.

Vi arbejder ud fra ældrelovens principper om helhedspleje med fokus på rehabilitering og kontinuitet for borgeren. Vi arbejder i tværfaglige miniteams, der selv tilrettelægger køreruter og dagens opgaver – det får du som assisterende teamleder en vigtig rolle i at understøtte.

Hos os lægger vi vægt på samarbejde, faglighed og godt fællesskab. Vi hjælper hinanden – også når noget er svært – for det giver ro og overskud, som kan mærkes i plejen. Samtidig har vi fokus på den gode balance mellem arbejde og privatliv.

Fra sundhedsfaglig frontlinje til ledelse hos os?

Vi søger dig, der er sundhedsfagligt uddannet som enten sygeplejerske med dansk autorisation, social- og sundhedsassistent med dansk autorisation eller terapeut – og har lyst til at bruge din faglighed i en ledelsesrolle.

Derudover ser vi gerne, at du:

  • Kan skabe overblik, struktur og retning i en travl hverdag
  • Kommunikerer klart, anerkendende og respektfuldt på alle niveauer
  • Er nærværende, synlig og tillidsskabende i din ledelse
  • Har lyst til at samarbejde og lede med afsæt i kommunens personalepolitiske værdier og principper for social kapital.

Hvis du ikke allerede har en lederuddannelse, skal du påbegynde diplom i ledelse efter ét års ansættelse hos os.

Ansættelsesvilkår og kontakt

Stillingen er på fuldtid. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Helle Wehrs 56676745.

Du vil få base på Gymnasievej 8, 4600 Køge.

Ansøgningsproces

Vi holder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt – og senest mandag den 18. maj 2026.

Vi foretrækker, at du søger stillingen online: Klik på ”Søg stillingen” og vedhæft din ansøgning, CV, dokumentation for uddannelse og evt. øvrige relevante bilag.

Stillingen ønskes besat snarest muligt og senest pr. 1. juli 2026.

I Køge Kommune bliver du en del af en organisation med dedikerede medarbejdere, der hver dag forenes i et fælles mål om at skabe værdi for borgerne. I kommunen ser vi mangfoldighed som en ressource, og ønsker at fremme ligestillingen. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede ansøgere til at søge stillingen – uanset køn, etnisk oprindelse, religion, alder eller eventuel funktionsnedsættelse.

Så bliv en del af holdet! Vi tilbyder dig et forskelligartet arbejdsmiljø og en lang række forskellige personalegoder, såsom sociale aktiviteter og adgang til vores feriehuse.

Læs mere om Køge Kommune på www.koege.dk

Firma Køge Kommune Følg
Kontaktperson Helle Wehrs
Arbejdsadresse Torvet
Postnr.: 4600
Kommune Køge
Telefonnr. 56676745
E-mail helle.wehrs@koege.dk
Ansøgningsfrist 18/05/2026
Valgt stilling