Vi søger en erfaren primær backend-udvikler med solid teknisk forståelse og stærke kompetencer inden for C#. Stillingen har fokus på backend-udvikling, arkitektur og forretningslogik, med samarbejde på tværs af frontend og øvrige fagområder.
Du vil blive en central del af et teknisk team, der arbejder med udvikling og vedligeholdelse af robuste, skalerbare og veldesignede systemer, hvor kvalitet og struktur prioriteres højt.
Hvem er du?
Du er typen, der hellere diskuterer arkitektur end farver. Du tænker i datastrukturer, ansvar, afhængigheder og testbarhed. Du skriver C# med omtanke og ved, at god backend ikke handler om smarte tricks, men om klare beslutninger.
JavaScript er ikke din hoveddisciplin, men du kan det godt nok til at forstå helheden og spille konstruktivt sammen med frontend.
Vi forestiller os, at du
Har flere års erfaring med udvikling af store systemer
Har solid erfaring med C# og TypeScript
Er ambitiøs og vil levere kvalitet i alt, hvad du laver
Er organiseret og kan holde styr på flere projekter
Er nysgerrig og har lyst til at undersøge nye teknologier og løsninger
Er systematisk og kan forklare hvorfor dine løsninger er, som de er
Er samarbejdsvilling og arbejder godt i et team
Er kommunikativ og kan gøre tekniske emner forståelige for andre
Er kvalitetsbevidst og sikrer, at løsninger er gennemtænkte og stabile
Vi tilbyder
Et team, der forstår, hvad du taler om, når du nævner tekniske begreber
Projekter, hvor både performance, arkitektur og brugeroplevelse er vigtige
Frihed til at vælge de rigtige værktøjer til opgaven
Kaffe, snacks og kolleger, der finder glæde i gode pull requests og fede tekniske løsninger
Hvem er Onlimited
En lille 16 år gammel IT-virksomhed med fokus på at skabe driftssikre løsninger til vores B2B kunder.
Grundet vores størrelse vil du komme til at indgå i et miljø, hvor der ikke er langt fra idé til handling og hvor netop din indsats og kompetencer er afgørende for vores succes.
Det skal være sjovt og spændende at gå på arbejde så vi vægter nørderi og personlig udvikling højt.
Vi har kontor i Lystrup tæt ved motorvejen sammen med vores søstervirksomhed, Inspectly, som vi bruger som sparringspartner på en lang række opgaver og laver en masse sjove ting sammen med.
Ansøgning
Send os din ansøgning og fortæl gerne om et projekt, du er særligt stolt af. Vi lover at læse koden med nørdet begejstring og konstruktiv kritik.
Har du spørgsmål til stillingen er du meget velkommen til at kontakte vores direktør Nikolaj Mørch Nielsen på telefon 22 89 64 58 eller på mail: job@onlimited.dk, hvortil ansøgninger ligeledes sendes.
Adresse
Lægårdsvej 24
8520 Lystrup
Type
On-site fuldtidsstilling
Deadline
Vi indkalder løbende til samtaler.