Har du lyst til at arbejde med at understøtte et evidensbaseret sundhedsvæsen? Har du erfaring med og interesserer dig for lettilgængelig formidling og rådgivning med udgangspunkt i evidens og GRADE metoden? Så er du måske vores nye kollega i enhed for Evidens og analyser. Om Evidens og analyser Sundhedsstyrelsen varetager en række centrale opgaver inden for screening, behandling, forebyggelse, ældreområdet, sundhedsplanlægning, strålebeskyttelse og sundhedsberedskabet. Sundhedsstyrelsen er den øverste sundhedsfaglige myndighed i Danmark og yder sundhedsfaglig rådgivning til Indenrigs- og Sundhedsministeriet og andre sundhedsmyndigheder.
Enhed for Evidens og analyser arbejder med at understøtte et evidensbaseret sundhedsvæsen gennem arbejdet med nationale kliniske anbefalinger, evidensafdækninger, analyser, organdonation og de nationale screeningsprogrammer.
Din hverdag hos os Du vil skulle varetage nedenstående opgaver hos os:
- Systematisk vurdering af sundhedsfaglig evidens på enhedens og styrelsens arbejdsområder, fx screening, forebyggelse og behandling
- Planlægning og udførelse af systematiske evidensgennemgange, herunder litteratursøgning, kritisk vurdering af studier, evidenssyntese og vurdering af evidensens kvalitet efter GRADE-metoden
- Metodefaglig sparring i forbindelse med opgaveløsning
- Sundhedsfaglig sparring på relevante områder afhængig af din sundhedsfaglige baggrund
- Projektledelse
- Rådgivning af departementet, myndigheder mv.
- Udarbejdelse af notater og publikationer mv.
- Dialog og samarbejde med relevante aktører og interessenter på området.
Opgaverne løses i tæt samspil med enhedens ledelse og kollegaer, Sundhedsstyrelsens øvrige faglige og administrative enheder og departementet.
Din uddannelse, erfaring og personlige kvalifikationer Vi forventer, at du har en relevant akademisk uddannelse, fx cand.scient.san.publ., cand.scient.san. eller cand.scient. i fysioterapi og nogle års erhvervserfaring med kritisk vurdering af sundhedsfaglig evidens. Derudover forventer vi, at du har viden om og interesse for enhedens arbejdsopgaver.
Herudover ser vi gerne, at du:
- har erfaring med klinisk og/eller epidemiologisk forskning og kendskab til relevante forskningsmetoder og studiedesign
- har erfaring med systematiske litteraturgennemgange, meta-analyser og GRADE-metoden
- har erfaring med kritisk vurdering og formidling af videnskabelig litteratur
- har erfaring med systematiske litteratursøgninger i databaser som PubMed, Embase og Cochrane Library
- kan sætte dig ind i komplekse faglige problemstillinger
- arbejder systematisk og bevarer overblikket
- har gode kommunikative evner og lyst til at indgå i samarbejde med sundhedsfaglige eksperter
- trives i et travlt, fleksibelt og tværfagligt miljø
- er udadvendt og god til at skabe relationer.
Vi tilbyder Du får et meningsfuldt arbejde, hvor du bidrager til at skabe bedre sundhed for alle. Du bliver en del af et dynamisk tværfagligt miljø, hvor du sammen med dygtige og engagerede kollegaer får mulighed for at anvende og udvikle dine kompetencer inden for et bredt felt af arbejdsopgaver. Vores arbejdsklima er energisk, uformelt og præget af stort fagligt engagement og gensidig respekt.
Om ansættelsen Du vil på baggrund af din erfaring og kvalifikationer blive ansat som specialkonsulent eller chefkonsulent i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation.
Kontakt os gerne Få mere at vide om stillingen ved at ringe til Enhedschef Maria Herlev Ahrenfeldt på tlf. 72 22 75 21.
Er du interesseret? Klik på "søg stillingen" og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 20.