Vi søger en erfaren projektleder til HR-afdelingen i Styrelsen for Danmarks Fængsler, som vil være med til at øge bemandingen i en organisation, der begrænser kriminalitet og skaber tryghed i samfundet. Lyder det spændende? Så læs mere her. Dine ansvarsområder I 2025 blev der politisk indgået en historisk strafreformsaftale, der sætter rammer og retning for Danmarks Fængsler. En central del af denne aftale er initiativer, der skal øge den uniformerede bemanding. Du vil skulle projektlede et omfattende og udfordrende bemandingsinitiativ, der har til formål at øge bemandingen via rekruttering, uddannelse og fastholdelse af arbejdskraft navnlig fra EU/EØS-lande til stillinger som fængselsbetjent m.m.i Danmarks Fængsler.
Om dig Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund f.eks. en videregående uddannelse inden for HR med stort fokus på rekruttering og onboarding. Udover dansk mestrer du engelsk på højt niveau i både skrift og tale. Vi lægger derudover særlig vægt på, at du har erfaring med:
- Volumenrekruttering og onboarding af udenlandsk arbejdskraft i Danmark
- Projektledelse af komplekse projekter med mange interessenter
- Styring af og samarbejde med eksterne leverandører
- At arbejde i en politisk styret organisation
Desuden forventer vi, at du:
- Arbejder struktureret og både selvstændigt og involverende
- Har gode kommunikative evner både skriftligt og mundtligt
- Er god til at skabe relationer og har solide koordinerings- og samarbejdsevner
- Er en god kollega og teamplayer – og bidrager til et godt arbejdsmiljø
Om jobbet Din hovedopgave vil det første år primært omfatte opstart af initiativet. Derefter vil opgaven bestå i at sikre implementering af initiativet, der foreløbigt forventes at løbe frem til 2030. Konkret vil dine hovedopgaver være at:
- Udarbejde kravspecifikation til udbud af rekrutteringsopgaven
- Forestå evaluering af tilbud på rekrutteringsopgaven
- Lede samarbejdet med den valgte leverandør samt interne og eksterne samarbejdspartnere
- Sikre effektiv fremdrift og håndtere udfordringer
- Løbende afrapportere status på udviklingen og implementeringen af initiativet
Vi tilbyder - Et arbejde med spændende og højt prioriterede arbejdsopgaver i en organisation i rivende ud-vikling
- Mulighed for at udnytte din faglighed og sætte dit præg på dit arbejdsområde
- En uformel omgangstone og et åbent, venligt og dynamisk arbejdsmiljø
Du vil blive en del af enheden Rekruttering og Uddannelse, som pt. består af en souschef og ni medarbejdere med forskellige profiler og opgaver, herunder to der allerede er tilknyttet initiativet rekruttering af udenlandsk arbejdskraft. Enheden er én af fire enheder i HR-afdelingen i Styrelsen for Danmarks Fængsler. Afdelingen har i alt ca. 45 medarbejdere.
Løn og ansættelsesforhold Ansættelse og aflønning sker i henhold til overenskomst for akademikere i staten med indplacering som enten fuldmægtig, specialkonsulent eller chefkonsulent. Der vil herudover kunne aftales tillæg afhængig af erfaring og kvalifikationer.
Stillingen er en fuldtidsstilling med en gennemsnitlig arbejdstid på 37 timer om ugen.
Ansættelsesområdet er Danmarks Fængsler og arbejdsstedet er Strandgade 100, 1401 København K
Stillingen ønskes besat snarest muligt og senest den 1. august 2026
Ansøgning Stillingen søges elektronisk via linket ”Søg stillingen”.
Ansøgning, CV og dokumentation for uddannelse samt andet relevant materiale skal være modtaget i rekrutteringssystemet senest
søndag den 7. juni 2026. Vi forventer at afholde samtaler i uge 24 og 25.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte souschef Signe Ploug Hasen på 7255 3943.
Hvis du indkaldes til samtale, skal du til samtalen medbringe identifikation (f.eks. pas eller kørekort).
Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at Danmarks Fængsler må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister.
Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.