Brænder du for at drive udviklingsprocesser og skabe sammenhæng på tværs af mange aktører? Har du blik for både de store linjer og de konkrete indsatser – og motiveres du af at få processer, faglighed og samarbejde til at gå op i en højere enhed? Så er det måske dig, vi søger. Vi har brug for en udviklingskonsulent, der kan holde overblik og skabe fremdrift i komplekse opgaver og projekter med mange interessenter. Opgaverne spænder fra planlægning af større udviklingsforløb og understøttelse af nye vidensgrundlag til udvikling af rammer for fagkonsulenternes samarbejde med skolerne og fælles faglige anbefalinger, som enhedens konsulenter arbejder ud fra i praksis.
Om os I foråret 2024 etablerede Københavns Kommune en ny bydækkende enhed med det formål at styrke læse- og skriveundervisning samt undervisning af elever i læse- og skrivevanskeligheder. I foråret 2026 er enheden blevet udvidet med et team af flersprogskonsulenter.
Fælles for de udgående konsulenter er, at de samarbejder tæt med byens skoler om at udvikle undervisningen gennem målrettet vejledning, kompetenceudvikling og videndeling.
I begge teams er der store udviklingsopgaver, og derfor søger vi nu en udviklingskonsulent, der kan understøtte sammenhæng, koordinering og fælles retning på tværs af de tre teams.
Om stillingen Som udviklingskonsulent får du en central rolle i at omsætte strategiske ambitioner til konkrete processer, samarbejder og løsninger. Du kommer til at arbejde tæt sammen med de faglige konsulenter, der understøtter kapacitets- og kompetenceudvikling på byens skoler, og du bliver samtidig en vigtig sparringspartner for lederen af de tre teams.
Stillingen har et særligt fokus på at skabe sammenhæng, fælles retning og overblik på tværs af de tre teams. Du skal bidrage til at udvikle og beskrive fælles faglige standarder og understøtte, at de tre teams arbejder ud fra sammenlignelige tilgange og principper i deres samarbejde med skolerne – og i samspil med de mange øvrige indsatser i Københavns Kommune.
Det kræver, at du er stærk i procesfacilitering og trives med at samle mange perspektiver og aktører omkring fælles mål. Du skal kunne planlægge og facilitere workshops og møder, udarbejde oplæg, indstillinger og beslutningsgrundlag samt producere mødemateriale, der skaber tydelighed og fremdrift.
Om dig Vi forestiller os, at du har erfaring med udviklingsopgaver eller projektledelse – gerne fra offentlig forvaltning. Har du viden om skoleområdet, er det en fordel.
Du får mange samarbejdsflader i en stor organisation, så det er vigtigt, at du har stærke relationelle kompetencer, tager ansvar, er nysgerrig og får energi af at arbejde i krydsfeltet mellem kvalitetsudvikling, koordinering og organisationsudvikling.
Derudover lægger vi vægt på, at du
- arbejder struktureret og kan skabe overblik i komplekse opgaver
- kan drive og koordinere tværgående processer med mange interessenter
- har blik for både strategiske mål og praktisk implementering
- kan understøtte udviklingen af fælles arbejdsgange, standarder og videndeling
- er analytisk stærk og kan arbejde med dokumentation, data og læring
- formår at skabe gode samarbejder og fælles retning på tværs af fagligheder og teams
Løn- og ansættelsesforhold Stillingen er forankret i den centrale forvaltningsenhed Læring og Politik i Børne- og Ungdomsforvaltningen på Gyldenløvesgade 15 – kun en kort tur fra Rådhuspladsen.
Stillingen er 37 timer ugentligt. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. Opstart er den 1. august 2026 eller hurtigst muligt. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi referencer.
Mere information Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte leder Anne Klebak på 21 39 03 11.
Søg via linket senest onsdag den 17. juni 2026 Første samtale er den 22. juni 2026, og anden samtale er den 25. juni 2026.