WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 19/06/2026
favourite-job-icon
Ergoterapeut søges til Afdeling for Ambulant Genoptræning, Center for Rehabilitering og Forebyggelse, Gentofte Kommune
Gentofte Kommune - Gentofte
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 19/06/2026
favourite-job-icon
Ergoterapeut søges til Afdeling for Ambulant Genoptræning, Center for Rehabilitering og Forebyggelse, Gentofte Kommune
Gentofte Kommune - Gentofte

Ergoterapeut søges til Afdeling for Ambulant Genoptræning, Center for Rehabilitering og Forebyggelse, Gentofte Kommune

Ergoterapeut søges til Afdeling for Ambulant Genoptræning, Center for Rehabilitering og Forebyggelse, Gentofte Kommune

Brænder du for genoptræning af borgere inden for det neurologiske område, så læs med her.

I Afdeling for Ambulant Genoptræning søger vi en ergoterapeut med tiltrædelse 1. august 2026 eller snarest herefter.

Dine arbejdsopgaver vil være:

Indsatser inden for det neurologiske område og dysfagi.

Du vil afholde afklarende samtaler og undersøgelse af nye borgere med henblik på faglig vurdering og tilrettelæggelse af relevant træningsindsats. Dernæst skal du tilrettelægge og udføre træningsforløb ud fra en helhedsorienteret og sundhedspædagogisk tilgang. De afklarende samtaler indenfor det neurologiske område er tværfagligt sammen med en fysioterapeut. Du skal forvente en høj grad af skriftlig dokumentation i form af journalnotater og epikrise til egen læge.

De individuelle vurderinger samt træning kan dels foregå på matriklen og dels i borgerens eget hjem. Der stilles el- cykel til rådighed som transportmiddel ud til borgerne.

Borger genoptrænes individuelt og eller på hold.

Vi tilbyder:

Du bliver en del af en engageret og velfungerende ambulantterapi med stærke faglige kompetencer, og et indbyrdes tværfagligt samarbejde, der er præget af gensidig tillid og omsorg for hinanden.

Du får en grundig on-boardings periode hvor vi sikre os, at du føler dig godt klædt på til at varetage dine arbejdsopgaver og er fortrolig med arbejdsgangene i terapien.

En arbejdsplads hvor der er fokus på faglig udvikling/ sparring, trivsel, og læring. Vi vægter en tilgang til kvalitet- og udvikling, der bygger på evidens, data og best practice, der i høj grad inddrager borgeren.

Vi søger en ergoterapeut med følgende kvalifikationer:

  • Uddannet ergoterapeut med erfaring indenfor det neurologiske område og gerne fra den kommunale sektor
  • Interesse eller erfaring inden for dysfagi og kendskab til facialis parese
  • Har en iboende nysgerrighed og lyst til at udvikle dig fagligt og personligt, og har lyst til at dele viden/ sparring med dine tætte kolleger indenfor området
  • Har en anerkendende tilgang til borgerne, pårørende, kolleger og ledelse
  • Er en teamspiller, der bidrager til god trivsel
  • Har gode samarbejdsevner både mono- og tværfagligt.
  • Tage udgangspunkt i borgernes behov for rehabilitering


Lidt om organisationen:

Center for Rehabilitering og Forebyggelse er en arbejdsplads, der sætter borgernes ressourcer i spil på den bedst tænkelige måde. Vores vision er, at vi er sammen om borgernes håb, drømme, værdighed og selvstændighed. Vi arbejder ud fra en borgercentreret rehabilitering med høj faglighed. Vores kerneopgave er at: ”Vi understøtter borgernes individuelle ønsker og mål for et meningsfuldt liv gennem et aktivt samarbejde”.

Organisationen består af ca. 180 medarbejdere organiseret som følgende:

Afdeling for Ambulant Genoptræning, Forebyggelsesenheden, afdeling for Multisygdom (midlertidige rehabiliteringsophold), afdeling for Neurologiske sygdomme (midlertidige rehabiliteringsophold), Serviceafdeling og en administration.

I Afdeling for Ambulant Genoptræning er vi 29 kolleger (ergoterapeuter, fysioterapeuter og medhjælper). Vi har en udviklingsfysioterapeut, som understøtter den faglige udvikling i praksis. Afdelingen har tilknyttet sekretærer og kliniske undervisere. Vi har ergo-og fysioterapeutstuderende.

Vi vægter en tilgang til kvalitet- og udvikling, der bygger på evidens, data og best practice, der i høj grad inddrager de relevante kolleger og ser konteksten som et vigtigt parameter for succesfuld udvikling og implementering af nye tiltag - og altid med borgeren i centrum.


Har ovenstående din interesse, ser vi frem til at læse din ansøgning.


Yderligere oplysninger om stillingen:

Du er velkommen til at kontakte leder af afdelingen Tina Johannsen på telefon 2199 7223 eller på mail tijo@gentofte.dk for yderligere uddybning.


Løn og ansættelsesvilkår:

Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer ugentligt, men der er mulighed for at imødekomme et ønske om et lavere timeantal. Lønnen forhandles i henhold til gældende overenskomst. Åbningstider er kl. 08:00 -15.30, og fredag kl. 08:00-15.00.


Ansøgningsfrist:

Ansøgningsfrist er fredag den 19. juni 2026. Samtaler foregår torsdag den 25. juni 2026.

I Gentofte Kommune er der en politik om, at der ved ansættelse skal forevises straffeattest.

Firma Gentofte Kommune Følg
Kontaktperson Tina Johannsen
Arbejdsadresse Bernstorffsvej
Postnr.: 2920
Kommune Gentofte
Telefonnr. 21997223
E-mail tijo@gentofte.dk
Ansøgningsfrist 19/06/2026
Valgt stilling