Vil du bruge din ergoterapeutiske faglighed til at gøre en forskel for unge i psykisk mistrivsel? Og trives du i et tværfagligt miljø med høj faglighed, selvstændighed og stærkt kollegialt fællesskab? Så er det måske dig, vi søger til
B103, Åbent Døgnafsnit for Unge på Bispebjerg Hospital.
Vi søger en ergoterapeut, der har lyst til at arbejde med unge og deres familier i et specialiseret ungdomspsykiatrisk døgnafsnit. Hos os får du mulighed for at bringe din faglighed aktivt i spil i behandlingsforløbene og være med til at støtte de unge i at skabe struktur, mestring og meningsfuld deltagelse i hverdagen.
Om B103 B103 er et åbent døgnafsnit med plads til 8 indlagte unge ad gangen. De unge er typisk indlagt i 6-8 uger og har ofte komplekse problemstillinger som affektive lidelser, OCD, psykoser, udviklingsforstyrrelser eller begyndende personlighedsforstyrrelser.
Vi arbejder recovery-orienteret og lægger vægt på trygge, tydelige og forudsigelige rammer. Vores tilgang er miljøterapeutisk med fokus på relationer, deeskalering, struktur og udvikling af nye strategier.
På B103 har vi en hverdag præget af faglighed, samarbejde og psykologisk tryghed. Vi hjælper hinanden, deler erfaringer og værner om en god stemning med plads til humor, omsorg og åben dialog.
Din rolle som ergoterapeut Som ergoterapeut bliver du en del af det tværfaglige team og indgår som kontaktperson for et mindre antal unge sammen med dine kolleger.
Du bidrager med et ergoterapeutisk blik på den unges hverdagsliv, aktivitetsformåen, sanseprofil, motivation, struktur og deltagelse i skole, fritid og sociale fællesskaber. Du vil både arbejde individuelt med de unge og indgå i miljøterapeutiske aktiviteter på afsnittet.
Du deltager desuden i samtaler, familiemøder, behandlingskonferencer og det løbende tværfaglige samarbejde omkring den enkelte unge.
Vi tilbyder Hos os får du:
- Grundig introduktion, mentorordning, supervision og faglig sparring.
- Et stærkt tværfagligt fællesskab med fokus på trivsel og samarbejde.
- Mulighed for at præge behandlingsmiljøet og udvikle ergoterapeutiske indsatser i afsnittet.
- En arbejdsplads med høj faglighed, tillid og frihed under ansvar.
Vi søger en ergoterapeut, som- Har interesse for eller erfaring med børne- og ungdomspsykiatri.
- Er stærk i relations arbejdet og kan skabe tryghed for unge i mistrivsel.
- Kan arbejde selvstændigt og samtidig trives i et tæt tværfagligt samarbejde.
- Er fagligt nysgerrig og bidrager aktivt til et godt arbejdsmiljø.
Løn- og ansættelsesvilkår Stillingen er på
37 timer og i
blandede vagter og med weekendarbejde som udgangspunkt hver 3. uge – dertil har man 2 ekstra weekender på et år.
Vi ønsker, at du starter pr. 1. november 2026.
Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende ergoterapeuter, fysioterapeuter og jordemødre - 33.21.1
I henhold til lovkrav skal du ved eventuel ansættelse på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center forevise ren børneattest. Center for HR indhenter attesten hos Rigspolitiet med samtykke fra dig, når de udarbejder dit ansættelsesbrev.
Vil du høre mere? Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske
Lars Elvang på
30 50 63 72 eller assisterende afdelingssygeplejerske
Malene Lægteskov Aón på
23 61 06 43.
Søg stillingen Send din ansøgning, CV og uddannelsesbevis via linket på siden, senest
søndag den 30. August 2026.
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler
fredag d. 11. september 2026. Vi glæder os til at læse din ansøgning!
Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) er en del af Bispebjerg og Frederiksberg Hospital og dækker hele Region Hovedstaden. Centeret foretager udredning og behandling af børn og unge med alle former for alvorlige psykiske lidelser, der kræver en tværfaglig indsats i hospitalsregi. Centeret har to kliniske afdelinger Afdeling Ambulant og Afdeling Døgn fordelt på flere matrikler i regionen, samt en stor forskningsenhed.
Herudover har centeret en række støttefunktioner, herunder en administration og en kvalitets- og forbedringsenhed. Samlet er vi ca. 1.000 ansatte, der indgår i et tæt tværfagligt samarbejde om de ca. 18.000 børn og unge i alderen 0-17 år, der årligt ses i centeret (2025). Nærmere information om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center kan findes på BUC hjemmeside
www.buc-regionh.dk.