Til vores fagretning ”Metal og Mekanik” søger vi undervisere der kan udnytte sin erfaring og faglighed til at give eleverne en introduktion til uddannelsesverdenen. Vi søger 2 medarbejdere der igennem en bred introduktion af håndværkerlivet, kan medvirke til at give unge mennesker en god start på en ungdomsuddannelse.
Personprofil Du skal have lyst til at indgå i et spændende pædagogisk miljø, hvor arbejdet med karakterdannelse og faglighed går hånd i hånd med opbygningen af stærke relationer. Du skal kunne se dig selv i et miljø både med unge mennesker fra folkeskolens udskoling og i opstarten af deres erhvervsuddannelse på første grundforløb. Du skal brænde for at være med til at udvikle, og præge unge mennesker, og ruste dem til at kunne tage en uddannelse.
Fagretningen dækker over uddannelserne personvognsmekaniker, smed, industritekniker, og vejgodstransort – chauffør, så du skal have lyst og evne til at formidle ud over din egen faglighed, igennem projekter både på værkstedet og i teori, ligesom du kan rumme unge elever med forskellige tilgange til fagene, læring og til uddannelsesmiljøet. Som kollega og medarbejder er du visionær og udviklingsorienteret, og evner både at arbejde selvstændigt og i teams, ligesom du formår at sikre kvaliteten i projekter og forløb.
Jobprofil Du kommer til at indgå i et lærerteam af engagerede kolleger med et højt fagligt niveau, som er skarpe på såvel deres erhvervsfaglighed, men også har stærke pædagogiske profiler.
Du kommer til at udvikle, planlægge og gennemføre undervisning, der er målrettet til skolens yngste erhvervsskoleelever og til de elever fra grundskolen, der ofte møder AARHUS TECH for første gang – herunder også projekter for indskoling, mellemtrin eller brobygningselever i udskolingen.
Du bliver en del af et stærkt team, som skal medvirke til at introducere vores kommende elever til erhvervsuddannelserne. Du kommer ind i et aktivt undervisningsmiljø, hvor faglighed, fleksibilitet og omstillingsevne er nøgleord, hvor du skal kunne gribe kollegaers undervisningsmateriale, men også i meget høj grad selv være med til at udvikle nyt undervisningsmateriale og forme dit arbejde.
Kvalifikationer Du kan have faglig baggrund i metalfagene, gerne indenfor industriteknik, men hvilken håndværksmæssig baggrund du kommer med, er ikke så afgørende som din evne og lyst til at motivere og formidle håndværksuddannelser og gøre eleverne nysgerrige på mere faglighed.
Du skal besidde gode IT-kundskaber, da undervisningsplanlægning og kommunikation ofte foregår på digitale platforme med såvel elever som resten af teamet.
Ansættelsesvilkår Vi kan tilbyde ansættelse på overenskomstmæssige vilkår som EUD-underviser på basisløn, trin 1 – 7. Der kan være mulighed for forhandling af et personligt tillæg, ligesom der er knyttet en attraktiv pensionsordning til stillingen.
Der er tale om to ansættelser, en fast ansættelse samt en tidsbegrænset stilling med ansættelse frem til medio januar 2027 med mulighed for forlængelse.
Tiltrædelse Da der er ny holdopstart efter sommerferien, vil forventet opstart i teamet er mandag d. 27. juli 2026, med holdopstart for eleverne er d. 3. august 2026.
Yderligere oplysninger Du kan læse mere om fagretningen på:
Metal og Mekanik | Læs om denne fagretning på AARHUS TECH Er du interesseret i at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Uddannelsesleder Jakob Alexander Brahm på mobil 3023 6142.
Ansøgningsfristen er fredag d. 21. juni 2026.
Vi afholder ansættelsessamtaler i uge 26.
AARHUS TECH opfordrer alle interesserede, uanset personlig baggrund, til at søge stillingen. Du bedes lade alle relevante erfaringer fremgå af ansøgning og CV, dog skal du undlade at oplyse fødselsdato, alder eller følsomme personoplysninger.AARHUS TECH er arbejdsmiljøcertificeret efter ISO 45001. Det betyder, at vi hele tiden forbedrer arbejdsmiljøet ved løbende og systematisk at vurdere risici, og at vi arbejder proaktivt med sikkerhed og sundhed for vores medarbejdere.