Fælleskøkkenet i Sakskøbing er et stort produktionskøkken, der sætter en ære i at tilberede og levere god mad af høj kvalitet. Vi er i løbende udvikling og deltager i mange spændende og nye opgaver. Vores vision er at være en aktiv del af lokalsamfundet og en stærk medspiller i udviklingen af råvarer, mad og måltider – og måske er det DIG, vi skal have med på holdet?
Er du uddannet ernæringsassistent eller kok med passion for mad og kvalitet? Vil du arbejde et sted, hvor dine faglige kompetencer bliver værdsat, og hvor du kan bidrage til udvikling af måltider til hele lokalsamfundet? Så er det måske DIG, vi søger!
Vores forventning til dig er, at du har relevant uddannelse/kvalifikationer, anden relevant erfaring - eller at du mener at lige netop du, er den rette til stillingen.
Du ansættes på 37 timer om ugen og med arbejdsplanlægning fra mandag til fredag i tidsrummet fra 5-18. Vi ønsker at du kan tiltræde hurtigst mulig.
Vi tilbyder dig en arbejdsplads med:
- Stort fokus på den kulinariske og gastronomiske kvalitet
- Plads til innovation
- 80 fagligt dygtige og kompetente kollegaer på alle niveauer
- Gode kollegaer og sparringsmuligheder på alle niveauer
- Overenskomstmæssig løn– og pensionsforhold
- En sundhedssikring fra 1. ansættelsesdag
- En tandlægeforsikring fra 1. ansættelsesdag
- En god kantineordning
Lidt om os:
Omdrejningspunktet for alt vores virke er det gode måltid - rig på kvalitet.
Vi fremstiller dagligt ca. 2500 færdigretter til Guldborgsund og Lolland kommunes plejecentre, hjemmeboende borgere og komponentleverance til Region Sjællands kostkoncept og deres kantiner.
Produktionsformen er cook chill og MAP (Modified Atmosphere Packing).
Vi indgår løbende i forskellige udviklingsprojekter som fx grøn omstilling, implementering af de nye kostråd, udviklende samarbejde med lokaleleverandører og en evig løbende produktudvikling mv.
Har vi gjort dig interesseret?
Så send din ansøgning til os!
Du kan besøge vores hjemmeside www.faelleskoekkenet.dk, hvor du kan læse mere og blive klogere på Fælleskøkkenet.
Vi glæder os meget til at modtage og læse din ansøgning – måske indbydes du til en uddybende samtale.
For yderligere oplysninger kan Fælleskøkkenet kontaktes pr. mail faelleskoekkenet@faelleskoekkenet.dk.
Ansøgning:
Send din ansøgning vedlagt fyldestgørende CV til faelleskoekkenet@faelleskoekkenet.dk
Ansøgningsfristen er søndag d. 15.3.2026. Samtaler planlægges til at blive afholdt løbende.