WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 03/09/2026
favourite-job-icon
Ernæringsassistent til Campus Vejle - er du knivskarp i køkkenet?
Campus Vejle - Vejle
Antal ledige jobs
3
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 03/09/2026
favourite-job-icon
Ernæringsassistent til Campus Vejle - er du knivskarp i køkkenet?
Campus Vejle - Vejle
Ansøgningsfrist: 13/09/2026
favourite-job-icon
Brandbjerg Højskole søger kok, cater eller lignende med kostfaglig uddannelse
BRANDBJERG HØJSKOLE - Vejle
Ansøgningsfrist: 28/08/2026
favourite-job-icon
ER DU KOKKEN/CATER DER BRÆNDER FOR DIT FAG, UDVIKLINGEN OG DE GASTRONOMISKE IMPULSER, SÅ ER DET MÅSKE DIG VI MANGLER SOM VORES NYE KOLLEGA
MIB Vejle ApS - Vejle
Ansøgningsfrist: 14/09/2026
favourite-job-icon
Smed søges - Er det dig!
VP Stål A/S - Horsens

Ernæringsassistent til Campus Vejle - er du knivskarp i køkkenet?

Kan du lide at lave god mad til mange mennesker – og trives du i et køkken, hvor der både er højt tempo, godt humør og plads til nye idéer?

Så har vi brug for dig.

Vi søger en ernæringsassistent til kantinen på Campus Vejle med tiltrædelse hurtigst muligt.

Hos os laver vi hver dag mad til elever og medarbejdere med forskellige ønsker og appetit. Nogle går efter dagens varme ret, andre efter salaten – og fælles for det hele er, at vi gerne vil servere god og velsmagende mad lavet af ordentlige råvarer.

Vi har samtidig fokus på sundhed, bæredygtighed og på at begrænse madspild.

Du bliver en del af et køkken med plads til idéer

Som ernæringsassistent bliver du en del af vores kantineteam og kommer til at arbejde i et stort, moderne køkken med gode arbejds- og pladsforhold.

Hver dag har vi mange gæster gennem kantinen, og det giver gode muligheder for både at bruge din faglighed og prøve nye retter og idéer af.

Du kommer blandt andet til at arbejde med:

  • tilberedning af spændende og velsmagende frokostretter til elever og medarbejdere
  • menuplanlægning sammen med dine kolleger
  • salater, varme retter og øvrigt sortiment i kantinen
  • egenkontrol
  • varemodtagelse
  • fokus på råvarer, kvalitet og begrænsning af madspild
  • praktiske opgaver, der naturligt hører til i et køkken med mange gæster.

Hvem er du?

Det vigtigste for os er, at du er fagligt dygtig, har lyst til dit fag og fungerer godt sammen med andre.

Du skal kunne lide en hverdag, hvor der sker noget, og hvor vi hjælper hinanden, når tempoet stiger.

Vi forestiller os, at du:

  • har en køkkenfaglig uddannelse, gerne som ernæringsassistent
  • går op i at lave god og velsmagende mad
  • er serviceminded over for både elever, medarbejdere og kolleger
  • deler gerne din erfaring og er samtidig åben for at lære nyt
  • kan arbejde selvstændigt og tage ansvar for dine opgaver
  • bidrager til et godt humør i køkkenet
  • er loyal og mødestabil.

Arbejdstid og ansættelse

Stillingen er på 30-35 timer om ugen.

Arbejdstiden ligger primært i dagtimerne på hverdage. Der vil dog forekomme enkelte aften- og weekendvagter i forbindelse med arrangementer på skolen.

Stillingen er foreløbig tidsbegrænset til den 30. juni 2027, men der kan være mulighed for forlængelse.

Tiltrædelse er hurtigst muligt og senest den 1. oktober 2026.

Løn aftales efter gældende overenskomst.

Har du spørgsmål?
Du er velkommen til at kontakte:

Kantineleder Trine Bonde på tlf. 40 79 66 54

Ansøgning
Vi har brug for vores nye kollega hurtigst muligt og indkalder derfor løbende til samtaler. Ansøgningsfrist er den 3. september 2026.

Send din ansøgning via linket "Søg jobbet", hvor du udfylder ansøgningsformularen og vedhæfter ansøgning, CV og relevante bilag. Vedhæft også gerne referencer.

Om Campus Vejle
Campus Vejle er en af regionens største uddannelsesinstitutioner med ca. 2.000 årselever og omkring 250 ansatte. Gymnasieafdelingen består af HHX, HF, den 2-årige STX og EUX Business. Ud over de gymnasiale uddannelser huser Campus Vejle også EUD Business, VUC og AspIT/AspIN. Campus Vejle er desuden Team Danmark-skole og har et stort Sportscollege.

Firma Campus Vejle Følg
Kontaktperson Anna Kathrine Bonde
Arbejdsadresse Boulevarden
Postnr.: 7100
Kommune Vejle
Telefonnr. 72162616
E-mail tmb@campusvejle.dk
Ansøgningsfrist 03/09/2026
Valgt stilling