Julemærkehjemmet Hobro søger en ernæringsassistent til en fuldtidsstilling pr. 1. maj 2026 eller hurtigst muligt.
På Julemærkehjemmet Hobro gør vi tingene sammen og i fællesskab, og vi tror på, at et godt arbejdsmiljø er det bedste fundament for vores arbejde med børnene og deres familier, derfor vægter vi hinandens trivsel højt. Hos os finder du mening i arbejdslivet, og du gør en afgørende forskel for børn, som har brug for en ny start pga. ensomhed, mobning, manglende selvværd og/eller begyndende skolefravær. Julemærkehjemmet Hobro er en del af Julemærkefonden og har plads til 48 børn i alderen 7-14 år. Et ophold på Julemærkehjemmet varer 10 uger, og børnene er hjemme i weekenderne.
Vi tror på, at børn gør det bedste, de kan ud fra de forudsætninger, de har. Derfor har vi i vores helhedsorienterede indsats fokus på at finde frem til barnets ressourcer og understøtte en positiv udvikling. For køkkenet ligger opgaverne derfor bl.a. i at udvikle børnenes nysgerrighed for at prøve nye smage og konsistenser – det kalder vi madmod. Derudover ligger der en vigtig opgave i at lære børnene og deres familier om gode vaner og en sund hverdag.
Faglige kompetencer:
Personlige kompetencer:
Fællesskab – Troværdighed – Udvikling – Engagement
Opgaver:
Vi tilbyder
Du bliver en del af vores fælles hjertesag med en hverdag, hvor du skaber forandring i et barns liv i samarbejde med hele huset. Vi giver dig plads og mulighed for at tage ansvar, og vi understøtter dig i din opgave og udvikling. Du får en særlig plads i et fællesskab af engagerede og højt kvalificerede kollegaer, der drager omsorg for hinanden og for det, der er Julemærkehjemmet Hobro. Derudover kan du forvente en tydelig og proaktiv ledelse.
Arbejdstid
Arbejdet er som udgangspunkt dagvagter, der vil dog forekomme aftenvagter, når der skal laves mad til gæster m.m. samt ca. en søndag i måneden.
Reference og vigtige datoer:
Du refererer til køkkenlederen på Julemærkehjemmet Hobro
Ansættelse: Fast stilling på 37 timer pr. 1. maj eller hurtigst muligt
Ansættelsesmyndighed: Julemærkefonden, Julemærkehjemmet Hobro.
Ansættelsessted: Julemærkehjemmet Hobro Amerikavej 40, 9500 Hobro.
Ansøgningsfrist: torsdag d. 9. april 2026 kl. 23.59
Informationsmøde for interesserede til stillingen: tirsdag d. 7. april 2026 kl. 15 - 16.30 på Amerikavej 40, 9500 Hobro i spisesalen. Det er ingen tilmelding, så mød bare op.
Ansættelsessamtaler vil finde sted: tirsdag d. 14. april på Julemærkehjemmet Hobro.
Du kan læse mere om Julemærkefonden og Julemærkehjemmet Hobro på www.julemaerket.dk
Vi glæder os til at høre fra dig!
| Firma | Julemærkefonden Følg |
| Kontaktperson | Maria Jeanet Wedsgaard Hæstrup |
| Kommune | Mariagerfjord |
| Telefonnr. | 21725833 |
| Ansøgningsfrist | 09/04/2026 |