Kan du lide at arbejde praktisk, tage ansvar og se konkrete resultater af dit arbejde?
Trives du med lange dage, når der er travlt – og roligere perioder, når sæsonen er ovre?
Så er det måske dig, vi leder efter hos Dansk Roadshow.
Om jobbet
Du bliver en fast del af vores event- og logistikteam, hvor din primære rolle ikke kun er at køre lastbil, men at være med hele vejen fra lager til færdig opstilling.
Dine opgaver vil bl.a. være:
Kørsel med lastbil til festivaler, events og messer i hele landet
Opsætning og nedtagning af eventudstyr som containere, trailere og telte
Praktisk opbygning og nedpakning af eventområder sammen med teamet
Montering og demontering på udlejningsenheder
Klargøring, vedligehold og servicering af udstyr på vores lager i vinterperioden
Arbejdstid
Jobbet følger eventsæsonen:
Sommer: lange dage, weekendarbejde og højt tempo
Vinter: mere faste rammer med klargøring, vedligehold og forberedelse
Det her er ikke et 8–16-job, men et job hvor man arbejder, til opgaven er løst. Dog med øje for gældende regler og indlagte fri- og feriedage.
Vi forestiller os, at du:
Har lastbilkørekort
Er praktisk anlagt og ikke bange for fysisk arbejde
Trives med skiftende arbejdsdage og nye omgivelser
Har en stærk arbejdsmoral og tager ansvar for opgaven
Måske har erfaring fra landbrug, entreprenør, håndværk, event eller lignende
Certifikater som truck, teleskoplæsser er en fordel, men ikke et krav.
Vi tilbyder:
Fast fuldtidsstilling i en virksomhed med højt til loftet
Afvekslende arbejdsdage og unikke oplevelser i eventbranchen
Et uformelt arbejdsmiljø med godt humør og stærkt sammenhold
Løn efter kvalifikationer
Dansk Roadshow leverer services til eventbranchen med eventværksted, udlejning, logistik og eventproduktion – og du bliver en vigtig del af holdet, der får det hele til at ske i praksis.
Lyder det som noget for dig?
Send en kort ansøgning – til Katrine Krog på kk@danskroadshow.dk.
Vi holder samtaler løbende.