Vil du arbejde helt tæt på topledelsen i et internationalt digitalt bureau – og være den, der skaber struktur, fremdrift og overblik på tværs af lande og ledelsesniveauer? Vi søger en Executive Assistant (EA) til vores Group CEO, som kan være en central sparringspartner og organisatorisk rygrad i en hverdag med højt tempo, mange interessenter og internationale snitflader.
Vi kombinerer strategi, kreativitet, data og teknologi og arbejder tæt sammen på tværs af lande, fagligheder og kunder.
Om rollenSom EA for Group CEO får du en bred og tillidsfuld rolle med stor indsigt i forretningen og direkte indflydelse på, hvordan ledelsen fungerer i praksis.
Dine nøgleopgaver vil bl.a. være at:
- Skabe struktur og overblik i CEO’ens hverdag
- Understøtte ledelsesbetjening på tværs af Danmark, Finland og Tyskland
- Planlægge, koordinere og følge op på møder, beslutninger og initiativer
- Forberede materiale, præsentationer og kommunikation
- Sikre effektiv opfølgning på strategiske og operationelle beslutninger
- Være bindeled mellem Group CEO, direktion, ledelse og organisation
- Bidrage til klar og professionel intern kommunikation
Rollen kræver, at du både kan arbejde struktureret og eksekverende – og samtidig tænke et skridt frem.
Dine kernekompetencerVi forestiller os, at du:
- Er ekstremt struktureret og stærk i planlægning og prioritering
- Trives i en rolle med højt ansvar og fortrolighed
- Har stærke kommunikative evner – både skriftligt og mundtligt
- Er proaktiv og tager ejerskab uden at blive bedt om det
- Kan navigere sikkert i en international og kompleks organisation
- Har et kommercielt mindset og en solid forretningsforståelse
- Har minimum to års relevant erhvervserfaring – gerne fra en PA-/EA-rolle, projektledelse, konsulentrolle eller anden funktion tæt på ledelse
Hvad vi tilbyder- En central rolle tæt på Group CEO og virksomhedens strategiske beslutninger
- Stor indsigt i ledelse, forretning og international drift
- Et uformelt, ambitiøst og professionelt arbejdsmiljø
- Mulighed for at sætte dit eget præg på rollen og dens udvikling
- En arbejdsplads med dygtige kolleger og højt engagement
Lyder stillingen som noget for dig, så send din ansøgning og CV senest den 23. februar 2026.
Vi indkalder til samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Allan Damborg på allan@generaxion.dk.
Vi glæder os til at høre fra dig.