WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 09/08/2026
favourite-job-icon
Fagansvarlig for IT-portefølje og leverandørstyring 
Rudersdal Kommune - Rudersdal
Antal ledige jobs
93
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 15/08/2026
favourite-job-icon
Pædagoger til skole og fritid på Søholmskolen
Rudersdal Kommune - Rudersdal
Ansøgningsfrist: 15/08/2026
favourite-job-icon
Specialpædagog til udskolingen på Søholmskolen
Rudersdal Kommune - Rudersdal
Ansøgningsfrist: 08/08/2026
favourite-job-icon
Ni Hao sushi looking for a sushi chef
Ni-Hao ApS - Rudersdal
Ansøgningsfrist: 10/07/2026
almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Vi søger en engageret pædagog til Dag- og botilbud Gefion
Rudersdal Kommune - Rudersdal
Ansøgningsfrist: 22/07/2026
favourite-job-icon
Børnehus i Nærum der forsker i leg søger pædagoger 32-37t/u
Rudersdal Kommune - Rudersdal
Ansøgningsfrist: 24/07/2026
favourite-job-icon
Bistrup have søger en fast pædagog til børnehaven samt en pædagog til barselsvikariat
Rudersdal Kommune - Rudersdal
Ansøgningsfrist: 09/08/2026
favourite-job-icon
Pædagog til vores meget almindelige børnehavegruppe
Rudersdal Kommune - Rudersdal
Ansøgningsfrist: 10/08/2026
favourite-job-icon
Bruger du sommeren på nye tanker? Måske venter dit næste faglige eventyr hos os
Rudersdal Kommune - Rudersdal
Ansøgningsfrist: 20/07/2026
favourite-job-icon
Social- og sundhedsassistent til dagvagt – vær med til at styrke fagligheden på Plejecenter Birkerødpark
Rudersdal Kommune - Rudersdal
Ansøgningsfrist: 27/07/2026
favourite-job-icon
Moderne hus i rivende udvikling søger personale
Rudersdal Kommune - Rudersdal
Ansøgningsfrist: 09/08/2026
favourite-job-icon
Pædagog / pædagogisk assistent eller erfaren medhjælper søges til vuggestuen. Deltid/fuldtid
Rudersdal Kommune - Rudersdal
Ansøgningsfrist: 01/08/2026
favourite-job-icon
Har du erfaring med dækmontering, og kan du arbejde effektivt med både kvalitet og kundeservice i fokus?
Rekruttering Djursland - Glostrup

Fagansvarlig for IT-portefølje og leverandørstyring 

Vi søger dig, der har en bred IT-faglighed og ofte tænker: "Det har jeg ikke prøvet før. Det kan jeg sikkert godt finde ud af."

Om jobbet

IT og Digitalisering i Rudersdal Kommune er systemejer for cirka 100 IT-systemer. Du skal skabe et overblik over vores IT-portefølje, leverandører, kontrakter og licenser, samtidig med at du deltager aktivt i de projekter og forandringer, der præger kommunen i disse år.

Rollen spænder fra at sikre overblik og struktur til at bidrage i konkrete initiativer, hvor nye løsninger skal anskaffes, implementeres og skabe værdi i hverdagen. Du kommer derfor til at arbejde med leverandører, anskaffelser, analyser, implementeringer og optimeringer på tværs af kommunens IT-landskab.

Arbejdet foregår i tæt samarbejde med IT-chefen, kommunens økonomipartner og IT-afdelingens tekniske projektleder. Derudover vil du på tværs af kommunens arbejdspladser samarbejde med ledere, medarbejdere, leverandører og andre samarbejdspartnere.

I de kommende år vil en væsentlig del af arbejdet være knyttet til større tværgående initiativer. Blandt andet etableringen af nye samarbejder i IT29-fællesskabet, hvor kommunerne samarbejder om drift og fælles løsninger. Opgaverne kan derfor spænde fra analyser og anskaffelser til leverandørdialog, implementering og opfølgning. Det kan f.eks. være etablering af nye samarbejder, anskaffelse af fælles løsninger eller forhandling og implementering af nye sikkerhedsløsninger som SIEM eller MDR.

Dine primære opgaver:

  • Skabe overblik over kommunens IT-portefølje, kontrakter, licenser og leverandøraftaler
  • Planlægge og gennemføre fornyelser af kontrakter og licensaftaler
  • Deltage i indkøb, anskaffelser og leverandørforhandlinger
  • Bidrage til analyser og beslutningsoplæg samt understøtte implementering af nye IT-løsninger
  • Følge op på økonomi, aftaler og leverancer
  • Identificere muligheder for optimering og forbedringer
  • Samarbejde med kolleger, leverandører og eksterne samarbejdspartnere
  • Bidrage til at kommunen får mest mulig værdi af sine IT-investeringer

Der vil desuden være mulighed for at præge stillingens indhold i takt med, at området udvikler sig.

Om dig

Vi leder ikke efter en specialist, der kan det hele på forhånd, men én med en bred it-faglig profil der er nysgerrig og har lyst til at lære nyt. Du har en relevant uddannelse og erfaring, der gør, at du kan sætte dig ind i forskellige problemstillinger og finde løsninger, der virker i praksis.

Du trives med en varieret hverdag og motiveres af at få mange forskellige opgaver til at hænge sammen. Du er nysgerrig, tager ansvar og har lyst til at skabe værdi på tværs af fagområder.

Du har det godt med at samarbejde med mange forskellige mennesker og fagligheder. Den ene dag kan du være i dialog med en leverandør, den næste kan du arbejde med økonomiske opgaver, og den tredje kan du være med til at implementere nye systemer eller forbedre eksisterende processer.

Vi forestiller os, at du:

  • Arbejder struktureret og tager ansvar for dine opgaver
  • Kan arbejde selvstændigt og samtidig indgå i et tæt samarbejde med andre
  • Kommunikerer klart og professionelt – både mundtligt og skriftligt
  • Har interesse for IT-systemer, digitalisering og effektive arbejdsgange
  • Har forståelse for områderne indkøb, økonomi og leverandørsamarbejde
  • Har lyst til at bidrage til at gøre tingene lidt bedre i morgen end de er i dag

Du er sandsynligvis typen, der er mere optaget af at finde løsninger end af at forklare, hvorfor noget er svært.

Om IT afdelingen

Du bliver en del af afdelingen IT afdelingen, der organisatorisk er placeret i området Personale og Digitalisering og du refererer direkte til IT-chefen. I afdelingen er vi lidt over 20 konsulenter, har en hjælpsom kultur, stor indflydelse på egne opgaver og et bredt samarbejde på tværs i hele organisationen. Dertil prioriterer vi det gode kollegaskab, en uformel omgangstone, og det gode humør – også når hverdagen er krævende.

Vi har kontorer i pavilloner på Rådhuset i Holte, hvor vi sidder i et åbent fleksibelt kontormiljø. Rådhuset ligger i naturskønne omgivelser, tæt på tog, bus, cykelstier og parkering.

Om Rudersdal Kommune

I Rudersdal Kommune tror vi på, at vi kun lykkes i fællesskab. Derfor er det vores mål, at alle kommunens medarbejdere og ledere i alle opgaver – og i fællesskab – arbejder for at skabe bæredygtige løsninger, der giver værdi for borgerne, virksomheden og det samfund, vi er en del af. Se vores film om Rudersdal Kommunes strategi og værdier ”Vi lykkes kun i fællesskab” HER

Læs mere om Rudersdal Kommune som arbejdsplads, herunder massageordning, den årlige fælles komsammen (SMUT) og meget mere her HER.

Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og dine kvalifikationer og din erfaring.

Du ansættes på fuldtid og med ansættelsesstart den 1. oktober 2026 eller snarest muligt.

Ansøgning, samtale og kontakt

Du søger jobbet ved at klikke på knappen "Søg stilling" nedenfor.

Vi forventer at holde første samtale den 18. august 2026 og anden samtale den 25. august.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, så er du velkommen til at kontakte:

IT-chef Johan Skriver Frydensberg, 72681126

Firma Rudersdal Kommune Følg
Kontaktperson Johan Frydensberg
Arbejdsadresse Øverødvej
Postnr.: 2840
Kommune Rudersdal
Telefonnr. 72681126
E-mail johfr@rudersdal.dk
Ansøgningsfrist 09/08/2026
Valgt stilling