Vil du være med til at sikre fødevaresikkerhed, dyresundhed og dyrevelfærd og vil du udvikle din faglighed som koordinator i Kødkontrollen ved Tican Brørup og som konsulent på fagkontoret i Kødkontrolsekretariatet i Aarhus?
Så søg denne kombinationsstilling som både dyrlægefaglig fagkoordinater og konsulent ved Fødevarestyrelsens Kødkontrol.
Om jobbet Vi søger en embedsdyrlæge til en kombinationsstilling som fagkoordinator i Kødkontrollen ved Tican Brørup (20 timer/uge) og som konsulent ved Kødkontrolsekretariatets fagkontor (17 timer/uge).
Du udfylder således en nøglefunktion som fagkoordinator på svineslagteriet i Brørup 3 dage om ugen og indgår derudover i fagkontorets opgaveportefølje i kødkontrolsekretariatet 2 dage om ugen.
Stillingen kræver at du kan balancere kompleksitet med pragmatik. Således du skaber løsninger, der virker i praksis med et konsistent fokus på overholdelse af legalitetskrav.
Du får en vigtig rolle i at håndtere myndighedsrollen professionelt og med god kommunikation. Som embedsdyrlæge og fagkoordinator er det gennem tydelig og præcis kommunikation, at vi sikrer overholdelse af reglerne. Samtidig har vi fokus på og ansvar for, at bevare et godt og respektfuldt samarbejde med både kolleger og eksterne aktører.
Arbejdsopgaverne ved Tican Brørup: (som fagkoordinator ved Tican Brørup): -Opgavekoordinering
-Faglig sparring med embedsdyrlæger og sektionsleder
-Kvalitetssupervision af dyrlæger og TA
-Oplæringsplaner og oplæring
-Vedligeholdelse af kontrolplan
-Udførelse af Audit Fødevare
-Udførelse af Audit Dyrevelfærd
-Udførelse af kvartalsvis dyreværnstilsyn
-Deltagelse i netværk for fagkoordinatorer på tværs af kødkontrollen
-Deltagelse i netværk for USA autoriserede slagterier
-Tværfagligt samarbejde
-IT-superbruger
Arbejdsopgaverne ved kødkontrolsekretariatets fagkontor: (som konsulent i fagligt team i kødkontrolsekretariatet): -Bemyndiget medarbejder for den akkrediterede prøvetagning i kødkontrollen
-Udviklingsopgaver af faglig karakter
-Indgå i og facilitere tværgående samarbejde, koordinering og kommunikation til og med eksempelvis fagkontorer og kontrolsektioner.
-Kvalitetssikring i forhold til retningslinjer og implementering
-Rådgiver ved sager af særlig vanskelig og principiel karakter
-Ledelsesunderstøttelse
-Processtyring og facilitering
-Faglig sparring med resten af fagligt team
Om dig -Det er et krav, at du har dansk autorisation som dyrlæge. Du har kørekort til kategori B.
-Derudover lægger vi vægt på, at
-Du har solid erfaring som fagkoordinator og mødeleder
-Fagligt stærk med indgående kendskab til Kødkontrollens opgaver
-Blik for procesoptimering og udvikling
-Gode kommunikationsevner – både i tale og på skrift
-Erfaring med tværfagligt samarbejde
-Du trives i teams, hvor sparring og videndeling er en naturlig del af hverdagen
-Du har et godt humør, der bidrager til en god, positiv stemning og holdånd på vores arbejdsplads
-Du har en myndig og professionel fremtræden
-Du kan holde hovedet koldt i pressede situationer
Om os Fødevarestyrelsen er en statslig organisation med stor samfundsmæssig betydning. Vi arbejder for, at fødevarer er sikre, og at dyr behandles forsvarligt. Kødkontrollen kontrollerer alle slagtedyr på danske slagterier og har fokus på smitsomme sygdomme, dyrevelfærd og fødevaresikkerhed.
Det praktiske Stillingen er fuldtid 37 timer ugentligt med tiltrædelse den 1. oktober 2026.
Ved Tican Brørup arbejdes i to-holdsskift. Arbejdstiden falder i tidsrummet mandag-fredag mellem kl. 05:00-21:30.
Kødkontrolsekretariatet arbejder mandag – fredag mellem kl. 08:00 – 17:00.
Der vil efter aftale være mulighed for hjemmearbejde.
Ansættelsen sker enten efter gældende Protokollat til overenskomst for akademikere i staten om Fødevarestyrelsens dyrlæger ved eksportslagterier mv. eller efter protokollat om specialkonsulenter og chefkonsulenter. Pensionsbidraget udgør 18,07 %.
Ansættelsesområdet er Erhvervsministeriet.
Dit hovedsagelige arbejds- og tjenestested bliver Kødkontrollen ved Tican Fresh Meat, Markedsvej 9, 6650 Brørup.
Sådan kontakter du os og søger stillingen Såfremt du ønsker yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionsleder Trine Baastrand på telefonnummer 7227 5486.
Du kan læse mere om at være dyrlæge i Fødevarestyrelsen på vores hjemmeside:
https://foedevarestyrelsen.dk/om-os/job Vi glæder os til at modtage din motiverede ansøgning, CV, kopi af eksamensbevis og eventuelle andre relevante bilag. Du søger stillingen ved at sende din ansøgning online i vores rekrutteringssystem, senest den 6. august 2026 og startdato den 1. oktober 2026.
Du opfordres til at læse mere om Fødevarestyrelsen på
www.fvst.dk.
Fødevarestyrelsen betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset baggrund til at søge.