Vil du være med til at styrke Danmarks robusthed ved at sætte retning for arbejdet med påvirkning og desinformation i samfundet? Styrelsen for Samfundssikkerhed (SAMSIK) søger en fagkoordinator, der kan udvikle og drive den faglige linje på påvirkningsområdet og sikre, at vi som myndighed arbejder strategisk, vidensbaseret og effektivt med at forebygge, opdage og håndtere påvirkningsforsøg i samarbejde med andre relevante myndigheder. Du bliver en nøgleperson i et område med stor aktuel relevans, og hvor du får mulighed for at kombinere faglig dybde, tværgående samarbejde og myndighedsudvikling.Din nye arbejdsplads Du bliver en del af et rådgivningskontor, hvor du får mulighed for at præge arbejdet og være med til at udvikle, hvordan vi bedst understøtter myndigheder og virksomheder i deres arbejde med samfundssikkerhed. Du bliver en del af:
- en arbejdsplads med et stærkt fagligt miljø og kolleger, der brænder for opgaven
- et godt arbejdsmiljø, hvor trivsel og performance går hånd i hånd
- en arbejdsplads, hvor du får mulighed for faglig udvikling på tværs af en bred vifte af sikkerhedsområder
Du får en rolle med både ansvar og samarbejde, hvor din indsats gør en synlig forskel.
Det her skal du lave Som fagkoordinator får du det overordnede ansvar for at samle, udvikle og koordinere påvirkningsfagligheden på tværs af kontoret og styrelsen. Dine vigtigste opgaver vil være at udvikle og fastholde den faglige retning for arbejdet med påvirkning, herunder metoder, faglige standarder og prioriteringer. Ydermere skal du koordinere og kvalitetssikre rådgivning, vurdering og faglige bidrag på området.
Dine øvrige vigtige opgaver vil være at:
- understøtte ledelsen i strategiske beslutninger og tværgående indsatser
- samarbejde tæt med nationale og internationale aktører, herunder myndigheder, forskningsmiljøer og andre aktører
- identificere nye tendenser, risici og behov, der kræver faglig handling
- bidrage til kapacitetsopbygning — internt i styrelsen og eksternt i samarbejdende organisationer
- drive og facilitere videndeling, kompetenceudvikling og fælles faglige praksisser
Rollen giver både indflydelse og ansvar og kræver, at du kan balancere helhedsblik, analytisk styrke og samarbejdsevner.
Udover dette, vil du være en del af rådgivningskontoret og vil også her have en rolle ift. at yde rådgivning til og holde oplæg for myndigheder og virksomheder. Du vil på øvrige fagområder have mulighed for at trække på specialister fra vores øvrige fagkontorer.
Om dig Vi forestiller os, at du har en relevant akademisk uddannelsesbaggrund og gerne tilsvarende relevant erhvervserfaring, og at du har solid erfaring med arbejde inden for påvirkning, desinformation, sikkerhed, risikoanalyse eller beslægtede områder.
Derudover ser vi gerne, at du:
- er fagligt stærk, analytisk og kan sætte retning for et komplekst fagområde
- har erfaring med koordinering, faglig ledelse eller metodisk udvikling
- trives i samarbejdet med mange aktører — både internt og eksternt
- kan formidle klart, præcist og målgruppetilpasset og arbejder struktureret og kan tage ansvar for fremdrift i opgaverne
- har politisk forståelse og evne til at navigere i en myndighedskontekst
- har lyst til at stå i krydsfeltet mellem strategi, faglighed og praksis og at rådgive myndigheder og virksomheder bredt om sikkerhedsmæssige problemstillinger
Det vigtigste er, at du har både faglig nysgerrighed og modet til at gå forrest i udviklingen af et område med stor betydning for samfundssikkerheden.
Løn og ansættelsesvilkår Indplacering sker afhængig af kvalifikationer og erfaring. Løn- og ansættelsesforhold fastsættes i henhold til gældende overenskomst for ansatte i staten. Ansættelsesområdet er Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab. Det er en forudsætning for ansættelsen, at du kan sikkerhedsgodkendes til klassifikationsgraden HEMMELIGT og kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.
Stillingen er en fast fuldtidsstilling og ønskes besat snarest muligt.
Arbejdsstedet vil være Holsteinsgade 63, 2100 København Ø. Styrelsen har også kontor i Birkerød.
Er du interesseret? Send din ansøgning via knappen ’Søg stillingen’. Ansøgningen vedlægges CV, karakterudskrifter samt eventuelle udtalelser fra tidligere arbejdsgivere
senest søndag d. 1. marts 2026. Hvis du har
spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Christina B. Arleth på
chblar@samsik.dk.
Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.