Vil du være med på holdet? Vi søger en fagligt dygtig og udviklingsorienteret underviser til vores AUTO uddannelse på Svendborg Erhvervsskole og Gymnasier. Auto uddannelserne står foran en række spændende ændringer, og vi søger den helt rette underviser til at være med i denne proces.
Vi leder efter dig, der kan byde ind med høj faglig kvalitet og med en udviklingsorienteret tankegang. Du skal have lyst til, sammen med vores øvrige undervisere, at udvikle undervisningen og undervisningsmaterialet, så det modsvarer den store teknologiske udvikling, der sker på autoområdet og den nye uddannelsesbekendtgørelse, der er på vej.
Du vil komme til at indgå i vores AUTO-team og der vil være undervisning på både hovedforløbene samt på grundforløbene.
Faglige kvalifikationer- Du er uddannet personvognsmekaniker og har minimum 5 års relevant erhvervserfaring.
- Du er fagligt ajour med den nyeste teknologi og udvikling inden for branchen, gerne med stærke kompetencer inden for el og hybridteknologi samt assistentsystemer. Efteruddannelse eller kurser på området, vil være en styrke.
- Det er en fordel, hvis du har relevant pædagogisk uddannelse, men det er ikke et krav.
Generelle kvalifikationer- Du brænder for at arbejde med både unge og voksne mennesker og vil medvirke til at give dem den bedst mulige uddannelse og erhvervskompetence.
- Du kan indgå forpligtende i et mindre team, hvor fleksibilitet, vidensdeling, samarbejdsevner og sammenhold er en nødvendighed.
- Du er nysgerrig, udviklingsorienteret og nørder gerne i den sidste nye viden.
- Du kan sætte dig ind i undervisningsordninger og kan deltage i afdelingens planlægning og dokumentation.
- Du anvender IT/digitale medier som en naturlig del af din hverdag.
Ansættelse Der er tale om en fuldtidsstilling på 37 timer om ugen med betalte pauser.
Aflønning sker efter gældende overenskomst.
Hvis du ikke allerede har en pædagogisk uddannelse, skal du gennemføre en diplomuddannelse i erhvervspædagogik som en del af din ansættelse. Uddannelsesforløbet vil typisk starte senest er år efter ansættelsesdatoen.
Vi gør opmærksom på, at der indhentes børneattest ved ansættelsen.
Tiltrædelse Snarest muligt og senest d. 1. juni 2026.
Information Kontakt pædagogisk leder Maiken Ager Zeuthen på 72225763 eller på maze@sesg.dk
Ansøgningsfrist Torsdag d. 23. april 2026 kl. 12.00.
Bemærk: Det er kun ansøgninger, der modtages via ”Søg stillingen”, der vil blive taget i betragtning.
Samtaler vil blive afholdt mandag den 27. april 2026.