WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 23/03/2026
favourite-job-icon
Faglærer til Beredskabsstyrelsen i Tinglev, Sønderjylland
Beredskabsstyrelsen Sydjylland FSV - Haderslev
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 23/03/2026
favourite-job-icon
Faglærer til Beredskabsstyrelsen i Tinglev, Sønderjylland
Beredskabsstyrelsen Sydjylland FSV - Haderslev
Ansøgningsfrist: 09/03/2026
favourite-job-icon
Ernæringsassistent til Sommersted Plejehjem
Sommersted Plejehjem - Haderslev

Faglærer til Beredskabsstyrelsen i Tinglev, Sønderjylland

Besidder du solide praktiske beredskabsfaglige kompetencer? Er du innovativ, helhedsorienteret og har du en interesse i at facilitere læring for beredskabets kommende ledere og instruktører?

Kunne du tænke dig at indgå i et engageret og fagligt dygtigt team, hvor der arbejdes med realistiske uddannelser ud fra en ”Train as you fight” tilgang, der stiller store krav til medarbejderne. Så er du måske vores nye kollega.

Om os
Beredskabsstyrelsens Center for Uddannelse uddanner hvert år ca. 1300 kursister og står i øvrigt til rådighed med beredskabsfaglig viden, erfaring og rådgivning over for kommuner, politi og andre aktører inden for beredskabsområdet.

Vi er en central aktør i uddannelsen af ledere og mellemledere til det samlede danske beredskab. Uddannelsesporteføljen falder inden for det kommunale og statslige redningsberedskab, politiet, sundhedsberedskabet og andre myndigheder.

Om stillingen
Du får et spændende job som faglærer hvor dine primære opgaver bliver at bidrage til at sikre kvalitetsuddannelse af ledere og instruktører til beredskabet i Danmark.

  • Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være undervisning og uddannelse, primært på holdlederuddannelsen og specialkurser inden for brandområdet
  • Udvikling og videreudvikling primært af kurserne i din primære kursusportefølje
  • Eventuel deltagelse i arbejdsgrupper på længere sigt
  • Eventuelt opgaver der relaterer sig til en erhvervsrettet uddannelse
Stillingens indhold tilpasses i øvrigt din kvalifikationer. Derudover tilbyder skolen muligheder for din personlige kompetenceudvikling.

Om dig
Vi forestiller os, at du har en relevant beredskabsfaglig uddannelse. Gerne minimum en vedligeholdt holdlederuddannelse. Det er ikke så afgørende om du har lidt eller meget erfaring, vi skal nok klæde dig på til opgaven.

Som medarbejder ved Beredskabsstyrelsen Center for Uddannelse, besidder du en høj grad af faglighed, samt evnen til at samarbejde. Motivation og interesse for at undervise og udvikle kurser er essentielt for dit virke.

Vi søger derfor en medarbejder med følgende kvalifikationer:

  • Evner samarbejdet og optræder professionelt
  • Er resultatorienteret og tænker selvstændigt og kreativt
  • Trives med at deltage i et tværfagligt samarbejde
  • Har erfaring med og interesse for undervisning og pædagogik
  • Udviser en høj grad af fleksibilitet i et åbent og fleksibelt miljø
Ansættelsesvilkår
Bemærk stillingen er slået op måde militært og civilt

Som civil vil du blive ansat efter gældende cirkulære om aftale om løn og ansættelsesvilkår for forsvarets civile faglærere.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat på området under Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal blandt andet kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen og Beredskabsstyrelsens Center for Uddannelse, kan du kontakte teamleder Jesper Steen Rasmussen på telefon 72852040 eller på mail brs-jsr@fiin.dk, eller uddannelseschef Jan-Erik Rasmussen på telefon 4031 3016 eller mail brs-jer@fiin.dk.

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesforhold, er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Sofie Gadegaard på telefon 3266 5585.

Din arbejdsplads vil være i Tinglev i Sønderjylland.

Ansøgningsfristen er den 23. marts 2026. Samtaler afholdes løbende. Ansættelse snarest muligt.

Vi vil bede dig søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

I Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om beredskabsstyrelsen
Beredskabsstyrelsen er en central del af Danmarks katastrofeberedskab. Vi udvikler samfundets evne til at forbygge og modstå ulykker, kriser og katastrofer.

Vi assisterer øvrige myndigheder, når der er behov for ekstra mandskab og/eller specialmateriel. Vi rykker også ud til akut opståede katastrofesituationer internationalt.

Gennem information, rådgivning, uddannelse og øvelser udvikler vi samfundets beredskab og krisestyringsevner i samarbejde med myndigheder, virksomheder og borgere.

Beredskabsstyrelsen har omkring 500 ansatte ved seks operative centre fordelt i hele landet, Beredskabsstyrelsens Center for Uddannelse og hovedsædet i Birkerød.

Beredskabsstyrelsen er en myndighed under Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab.







Firma Beredskabsstyrelsen Sydjylland FSV Følg
Kontaktperson Sofie Gadegaard
Arbejdsadresse Vilstrupvej
Postnr.: 6100
Kommune Haderslev
Telefonnr. 32665585
Ansøgningsfrist 23/03/2026
Valgt stilling