WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 10/07/2026
favourite-job-icon
Faglærer til linjen ”Håndværk & industrielt design”
FGU Hovedstaden - Vesterbro - København
Antal ledige jobs
2
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 10/07/2026
favourite-job-icon
Faglærer til linjen ”Håndværk & industrielt design”
FGU Hovedstaden - Vesterbro - København
Ansøgningsfrist: 10/06/2026
favourite-job-icon
FGU Hovedstaden søger 2 lærere til at undervise i matematik og naturfag
S/I FGU Hovedstaden - København

Faglærer til linjen ”Håndværk & industrielt design”

FGU Hovedstaden, Vesterbro søger en alsidig faglærer til undervisningen på ”Håndværk & Industrielt design”.

Stillingen er på 37 timer om ugen med start den 1. august 2026.

FGU Hovedstadens vision er at være en tryg mangfoldig skole med et godt ry og høj trivsel.

Vores elever er medskabere af fremtiden og målet er, at alle elever indgår i forpligtende inkluderende fællesskaber.

På FGU Hovedstaden bliver du en del af et mangfoldigt skolemiljø med gode kollegaer, der arbejder sammen på tværs af faggrupper for at skabe de bedste rammer for elevernes progression.

Med afsæt i vores FGU læreridentitet målretter lærerne i fællesskab pædagogik og læring til vores elever. Som FGU-lærer møder man alle eleverne med forståelse, anerkendelse og respekt. Vi har en grundlæggende tillid til, at alle elever har noget værdifuldt at bidrage med, og at de kan udvikle sig – både fagligt, personligt og socialt. FGU er stadig en ny uddannelse og du vil få stor indflydelse på udviklingen af både indholdet og formen af undervisningen.

FGU står for den forberedende grunduddannelse og består af tre spor: almen grunduddannelse (AGU), produktionsgrunduddannelse (PGU) og erhvervsgrunduddannelse (EGU).

Undervisningen

Håndværk & Industrielt design er et multiværksted, hvor eleverne lærer at arbejde med flere materialer. Dette gør, at der er bred mulighed for at producere produkter i mange forskellige materialer.

Du bliver en af de to primære lærere på linjen, der i tæt samarbejde, udvikler og tilrettelægger undervisningen. Der undervises i fagene:

  • Håndværk: Skitsering & arbejdstegning, materialelære (metal, beton og træ), arbejdsteknikker

  • Værktøjslære: Slagtøj, save- & boremaskiner, større træbearbejdsningsmaskiner og sikkerhedslære

  • Kundeservice: Opsætning til events, kundekontakt og produktion for kunder

  • PASE: Privatøkonomi, arbejdspladslære, samarbejdslære og erhvervslære

Undervisningen i dansk og matematik tilrettelægges i tæt samarbejde mellem almenlærere og faglærere, for at undervisningen bliver helhedsorienteret og praksisnær.

Kontaktlærerfunktion

Alle lærere på FGU Hovedstaden er kontaktlærere, hvor de er bindeled mellem eleverne, holdet og teamet samt til de øvrige kolleger og vejledere. Kontaktlæreren afholder jævnligt forløbssamtaler med sine elever, hvor personlig, social og faglige progression synliggøres. I dette arbejde lægger vi vægt på elevinddragelse og samskabelse.

Didaktiske principper

Som en del af FGU’s didaktiske principper er omdrejningspunktet arbejdet med portofolio, som har til formål at styrke elevernes læring. Det sker gennem elevernes dokumentation, refleksion og vurdering af deres arbejde og læreproces. Eleverne afslutter med en portfolioprøve.

Der arbejdes ud fra et helhedsorienteret læringssyn, hvor den praksisnære og projektorienterede undervisning er i centrum for alle aktiviteter.

Vores elever

Vi har en mangfoldig, livlig og skøn gruppe af unge mennesker, som har det til fælles, at de alle har brug for en støttende hånd i ryggen, til at komme videre i uddannelse eller arbejde. Flere af vores elever har læse- og skrivevanskeligheder, som vi tilgodeser ved at skabe et inkluderende læse og skrive venligt miljø.

Din profil

Du er optaget af at skabe motivation og læring hos en målgruppe, der er snublet på den ordinære uddannelsesvej.

Du skal være stærk til at danne relationer og kunne tænke i, at finde nye veje til læring.

Det er en fordel, hvis du kan sige ja til flere af følgende:

  • Du er uddannet smed, tømrer, ingeniør, industriel designer, arkitekt eller lignende.

  • Du er kreativ og har erfaring fra Makerspace fx med CNC, laserskærer og 3D print

  • Du kan skabe et struktureret undervisningsmiljø for en gruppe af elever på forskellige faglige niveauer.

  • Du har mod på at være med til at udvikle undervisningen inden for dit fag sammen med gode kollegaer, og hvor teori og praksis kombineres.

  • Du kan planlægge og arbejde struktureret.

FGU Hovedstaden

FGU Hovedstaden har 4 adresser, 110 medarbejdere og knap 600 årselever. Vores kultur er båret af mennesker med forskellige fagligheder og uddannelsesbaggrunde, som fokuserer på muligheder fremfor begrænsninger. Det er vores fælles mission at inspirere og motivere vores elever til udvikling af deres færdigheder og viden, og som gør det muligt for dem at komme videre i uddannelse eller arbejde.

Vilkår og ansøgningsfrist

Ansættelsen er på 37 timer om ugen. Arbejdsstedet er FGU Hovedstaden, Vesterbro, Enghavevej 82B, 2450 Kbh. SV.

Stillingen ønskes besat den 1. august 2026. Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til ” Organisationsaftale for lærere m.fl. ved institutioner for forberedende grunduddannelse (FGU)”.

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til uddannelseschef Mette Egeberg meeg@fguhovedstaden.dk.

Ansøgningsfristen er onsdag den 10. juni 2026. Jobsamtaler afholdes tirsdag den 16. juni 2026.

Ansøgningen og CV skal sendes via knappen ”Ansøg”.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.

Firma FGU Hovedstaden - Vesterbro Følg
Arbejdsadresse Enghavevej
Postnr.: 2450
Kommune København
Ansøgningsfrist 10/07/2026
Valgt stilling